Fra drænvand til proteinfoder
Projektperiode 2015 - slut september 2019.
Drænvand og regnvandsbassiner er to store uudnyttede kilder til næringsstoffer. Projektet 'Drænvand til proteinfoder' ser på, hvordan vandmiljøerne kan udnyttes til at dyrke proteinrigt foder. Fase II indledes netop nu med fokus på høst og udbytte.
På danske marker og i vådområder går store mængder næringsstoffer tabt, idet de udvaskes i vandmiljøerne. På Isgaard Gods, hvor det første demo-dyrkningssystem er etableret, er man ved at færdigudvikle et dyrkningssystem, hvor næringsstofferne bliver optaget af vandplanter via tilledning af drænvand. Planterne kan høstes og anvendes til proteinfoder og gødning. Nu er projektet nået til fase II, hvor der bygges videre på de erfaringer, som man har opnået under fase I (2011-2014).
Formålet i fase II er at optimere dyrkningskonceptet med andemad, der er den nemmeste vandplante at høste, samtidig med at den har en høj foderværdi. Vi vil blandt andet forsøge at blive klogere på, hvordan man mest effektivt høster planten, og hvordan den bedst konserveres til foder. Indsatsområdet øges til også dække regnvandsbassiner og dyrkningssystemer med højt indhold af næringsstoffer.
Fokus på optimering og forenkling
Dyrkningssystemet på Isgaard Gods består af otte bassiner, som har stået der i tre sæsoner. Her vil vi fortsætte med at monitorere bassinerne for at følge planteudviklingen og optagelsen af næringsstoffer over en længere periode. Derudover skal der etableres ’best practice site(s)’, hvor man videreudvikler konceptet med udgangspunkt i de bedste erfaringer fra fase I og bl.a. tester systemet i helt nye områder såsom til rensning af regnvandsbassiner og næringsstofforurenede små søer eller bassiner. Høstkonceptet skal udvikles og testes, og foderværdien – herunder konservering af råvarer – er også vigtige indsatsområder. Endvidere skal konceptets effektivitet, bæredygtighed og værdiløft dokumenteres.
Ideen er, at landmænd kan mindske deres udgifter til oprensnings- og vedligeholdelsesopgaver, samtidig med at de kan tjene på høsten af en proteinholdig biomasse. Det er især oplagt i fx svinelandbrug, hvor man har store overskud af næringsstoffer, og drænvandet kommer fra et stort opland. Desuden er der en miljømæssig gevinst, idet næringsstofferne bliver udnyttet og fjernet på miljøvenlig vis, fremfor at de går tabt som ressource. Disse gevinster bliver større, hvis konceptet også kan benyttes i bynære områder til håndtering af regnvand.
Partnere
Lykkes H. Aps, Dansk Biogødning A/S og Nutriflow A/S. Bodil E. Pallesen, Teknologisk Institut, varetager projektledelsen.
Læs mere
