Muligheder for genbrug af huldæk

Katja Udbye Christensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 20 89.

Billedet viser en stak huldæk nedtaget fra en eksisterende bygning med henblik på direkte genbrug.

Muligheder for genbrug af huldæk

Betonelementer er den sværeste konstruktionstype at genbruge direkte og en af de største barrierer er den manglende lovgivning på byggeområdet. Det betyder, at bygherren er nødt til at søge dispensation fra lovgivningen hvis der skal anvendes genbrugte betonelementer i et nyt byggeri, samtidig med, at bygherren påtager sig et øget ansvar for byggeriets sikkerhed og kvalitet.

Der findes i Danmark pt. ingen krav eller paradigmer for, hvordan genbrugte betonelementer skal nedtages fra eksisterende byggeri eller hvordan egenskaberne skal dokumenteres og deklareres. Egenskaberne for nye betonelementer dokumenteres i høj grad gennem selve produktionsprocessen og derfor kan dokumentationsparadigmet ikke anvendes for genbrugte betonelementer.

I Norge har man på baggrund af et projekt, hvor huldæk fra ét byggeri blev genbrugt i et nyt, udarbejdet en norsk standard for nedtagning og dokumentation af genbrugte huldæk, som skal muliggøre genbrug af huldæk i Norge. Selvom en stor del af vores lovgivning i dag bygger på fælles EU-lovgivning, stilles der stadig mange nationale krav til byggeri og byggevarer, som gør at standarden ikke nødvendigvis kan implementeres direkte i Danmark.

Mål for projektet

Formålet med dette projekt var at komme med konkrete forslag til danske krav for test og dokumentation af genbrugte huldæk. Det skulle opnås igennem en række aktiviteter, herunder:

  • Granskning af den norske standard ift. dens egnethed i Danmark inkl. evaluering af de foreslåede stikprøveplaner
  • Kortlægning af konkrete metoder til dokumentation af betonstyrke og armeringsegenskaber
  • Udførsel af test på genbrugte og nye huldæk
  • Vurdering af betydningen af de opstillede krav gennem analyser af en række cases

Projektpartnere

  • Teknologisk Institut (projektleder)
  • Syddansk Universitet
  • COWI
  • EMCON
  • ETA-Danmark
  • Tscherning
  • Søndergaard
  • Enemærke & Petersen
  • Boligbeton

Projektet var et spireprojekt støttet af We Build Denmark og blev udført i perioden 2022-2023.