Human nose metode til detektion af hangriselugt
Hangriselugt er en afvigende lugt, der primært tilskrives indholdet af stofferne skatol og andro-stenon. Lugten beskrives ofte med ordene "urin", "sved" og "fækal". Ved opvarmning stiger in-tensiteten af hangriselugten, og bidraget fra hhv. skatol og androstenon er temperaturafhængig. Eksperimentel viden viser, at lugtbidraget fra skatol er størst ved varmebehandling til ca. 68 °C, mens androstenon er mest udtalt ved varmebehandling til ca. 80 °C. Menneskets næse reagerer forskelligt på hangriselugt, og generelt er kvinder mere følsomme overfor hangriselugt end mænd. De fleste mennesker (begge køn) er sensitive overfor skatol, mens sensitiviteten varierer meget i forhold til androstenon
|