Jordbrugets Virtuelle Udviklingscenter (JVU)
Aktivitetsplan nr. I5 - 2016-18
Målet med Jordbrugets Virtuelle Udviklingscenter (JVU) er at udvikle en IT-infrastruktur til vurdering af nye innovative teknologiprodukter med det formål at øge produktiviteten og at reducere landbrugsproduktionens miljøpåvirkning.
På den måde skabes vækst i både leverandørindustrien samt i selve landbrugsproduktionen. Systemet opbygges i moduler og har i første omgang fokus på at opbygge viden om klima- og miljøpåvirkninger af to af de vigtigste og potentielt miljøforurenende primærproduktionsområder i Danmark, dvs. husdyrproduktion og væksthusdyrkning.
Målgruppen er miljøteknologiske virksomheder, teknologileverandører, rådgivere, myndigheder samt primærproducenter.
Aktiviteten omtalt ovenfor er bl.a. støttet af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte under Uddannelses- og Forskningsministeriet.