Metodiske problemstillinger indenfor mikrobiologi og kemi

Birgit Groth Storgaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 13 42.

mikrokemi.jpg

Metodiske problemstillinger indenfor mikrobiologi og kemi

Projektets formål Formålet er at teste og vurdere udvalgte (nye) analysemetoder, vedligeholde gængse analysemetoder, hjemtage viden indenfor mikrobiologiske samt kemiske problemstillinger og formidle denne viden, sammen med testresultater, til den danske kødindustri.

Målet er at teste udvalgte metoder i setupper, der er relaterbare til kødindustrien, hjemtage viden fra relevante fora samt indgå i udvalgte metodeprøvninger

 

mindre

Projektet er støttet af Svineafgiftsfonden og igangsat 1. januar 2025 og forventes afsluttet 31. december 2025.

De forventede direkte resultater vil foreligge i forlængelse af, at de pågældende aktiviteter er gennemført, opgjort og klargjort til offentliggørelse.

Resultaterne offentliggøres på Teknologisk Instituts hjemmeside: Notater og artikler offentliggøres løbende og en slutrapport vil foreligge efter projektets afslutning.

Hvert kvartal offentliggøres en kort status på projekthjemmesiden på Teknologisk Instituts hjemmeside.

Resultaterne stilles gratis til rådighed for alle virksomheder, der er aktive i den pågældende sektor eller delsektor.

 

Kvartalsrapport 1. kvartal 2025

Det vigtigste nye output er, at der i det kemiske laboratorium er fremstillet to matricestandarder til kemisk analysearbejde af hhv. kød, kødprodukter og hybridprodukter. Den ene standard er baseret på luncheon-meat og anvendes til klassiske metoder som f.eks. vand, fedt, protein, kollagen og salt. Den anden standard kan anvendes til hybridprodukter indeholdende forskellige grøntsager, frugter, fibre og konserveringsmidler. Desuden er der opdateret metoder til dokumentation for at forbedre sporbarheden til de analyser, som er blevet mere efterspurgte til karakterisering af hybridprodukter i branchesamarbejdsprojekterne.

Det mikrobiologiske laboratorium har i januar deltaget i netværksmøde i en ny (2024) ERFA gruppe ”MikroERFA” om mikrobiologiske analyser og problemstillinger i fødevare-laboratorier. Mødetemaet var ”Automatisering i laboratorier; muligheder og brug af AI” med indlæg fra Jakob Hartvig Stiesmark (Teknologisk Institut) og ”Biosikring, regler og implementering” med indlæg fra Center for Biosikring og Bioberedskab, CBB (3 oplægsholdere). Der blev gennemgået relevante cases om AI, lovkrav mhp. biosikring samt erfaringsudvekslet blandt deltagerne bl.a. om opnåede resultater ved automatiserings- og effektiviseringstiltag i laboratorierne.

Zoonoserapport fra EFSA for 2023 omhandler europæiske fødevare-relaterede sygdomsudbrud i 38 lande. Top 5 mikroorganismer, som var årsag til sygdoms-udbruddene var: 1) Campylobacter, 2) Salmonella, 3) E.coli (STEC), 4) Yersinia enterocolitica, 5) Listeria monocytogenes. Infektioner forårsaget af Listeria monocytogenes (sammen med West Nile virus infektioner) resulterede i de mest alvorlige zoonotiske sygdomme med den højeste procentdel af hospitalsindlæggelser og den højeste dødelighed blandt tilfældene.

Den næste store aktivitet i projektet er, at der i det mikrobiologiske laboratorium indsamles viden om mikrobiologiske hurtigmetoder til udvalgte mikroorganismer, mens der i det kemiske laboratorium arbejdes videre med indkøring af matricestandard (til hybridprodukter) i en række analysemetoder.