MI-TRAP - Overvågning af transportrelateret luftforurening
Transportsektoren er en af de største kilder til luftforurening i byområder. MI-TRAP-projektet vil udvikle innovative teknologier og værktøjer til at spore udledninger fra transportsektoren.
Transportsektoren er en af de største bidragydere til luftforurening, og der er behov for bedre metoder til at overvåge og regulere udledninger fra køretøjer, skibe og fly, med særligt hensyn til de såkaldte nye forurener, som er som udgangspunkt ikke rutinemæssigt monitoreret. MI-TRAP projektet, der er støttet af Horizon Europe, vil samarbejde med en bred vifte af partnere, herunder Teknologisk Institut, for at løse disse udfordringer.
Avanceret monitering af ultrafine partikler og black carbon
Projektet vil udvikle nye instrumenter til at måle akkurat ultrafine partikler, black carbon og andre skadelige stoffer fra transportkilder i realtid. Disse mikroskopiske forurenende stoffer kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, men overvåges sjældent rutinemæssigt. Før de bruges i felten (trafikerede byområder, havne, lufthavne, osv.) vil alle de anvendte måleinstrumenter blive grundigt kalibreret på en sporbar måde for at sikre pålidelige og reproducerbare målinger. Projektet vil også videreudvikle eksisterende teknologier som kondensationspartikeltællere og aethalometre, så de kan måle de solide, ikke-flygtige partikler, der er mest relevante for transportemissioner. Den observerede data vil blive kombineret med modelleringsværktøjer, automatiske trafikovervågningsløsninger og avanceret dataanalyse for at kortlægge luftforurening og støj i udvalgte europæiske byer.
Europæisk samarbejde for renere byer
MI-TRAP er et ambitiøst europæisk samarbejde, der involverer en lang række partnere fra forskellige lande. Projektet vil gennemføre pilotundersøgelser i ti europæiske byer, herunder København og Århus i Danmark. Ved at samle ekspertise og ressourcer på tværs af landegrænser, sigter MI-TRAP mod at skabe en fælles indsats for at tackle udfordringerne med luftforurening og støj i byområder. Projektet vil også undersøge brugen af naturbaserede løsninger til at reducere luftforurening og støj.
Projektets nyskabende kombination af måleinstrumenter og modelleringsværktøjer vil give unikke indsigter i transportrelateret luftforurening og støj - en værdifuld vidensbase for fremtidige tiltag og nye lovgivninger.
Læs mere på projektets hjemmeside
FAKTA OM PROJEKTET
Projektets titel
MITIGATING TRANSPORT-RELATED AIR POLLUTION IN EUROPE (MI-TRAP)
Projektperiode
Januar 2024 – december 2027
Projekttype
Horizon Europe
Projektsum
5 millioner euro
Formål
At udvikle innovative teknologier, værktøjer og services til at overvåge og reducere transporten af luftforurening og støj i byområder.
Partnere
NCSR-D, PTB, TUC, HAZE, UMIL, IST-ID, AMRN, ICPF, CI, NKUA, DTI, IMT, WU-DES, AU, TUM, INFN, PSI, FUB, IVU, POLIMI, FINCON, BRN, NDST, INU, UNG, METAS, .
Understøttede verdensmål