
Nye applikationer på basis af tæppeaffald - Ege-Filt
Værdikæde-tjek under Closing Loops
Hans Thyge & Co har arbejdet sammen med Ege Carpets og Teknologisk Institut for at udnytte Ege Carpets tæpperester ind i nye produkter og applikationer, og i samarbejde med bl.a. Ege Carpets bidrage til udnyttelse af affaldsfraktioner, der i dag hovedsagelig går til forbrænding. Udgangspunket er en nyudviklet prototype, Ege-Filt, som skal anvendes som alternative materialer med lavt klimaaftryk, særligt indenfor møbel- og indoor-applikationer som polstringsmateriale, akustik og møbelkompositter. Råvaren er baseret på restmaterialer fra tæppeproduktion og take-back fra Ege Carpets.
Hans Thyge & Co har målet at finde design-løsninger til at anvende restfraktioner fra tæppeindustrien, og dermed erstatte fossil-baserede produkter og bidrage til nye cirkulære løsninger for en række større firmaer og brands, som efterspørger udvikling af materialer eller produkter specifikt til dem til erstatning af PUR-skum og andre plasttyper, og opnå et bæredygtigt produkt, med lavt klimaaftryk og som samtidig er cirkulært. Projektet vil afklare stærke værdikæder, fra affald til nye cirkulære produkter.
Samarbejdspartner Ege Carpets har affaldsråvaren. De ønsker at nedbringe virksomhedens affaldsproduktion og producere med lavere klimaaftryk, og udnytte ressourcen i nye cirkulære produkter. Projektet skal styrke netværket til Ege-Carpets, der ønsker anvendelse af deres affaldsressource, herunder gennemføre performance-test og dokumentation af eksempler på slut-applikationer med Ege-Filt.
Projektet modtager støtte fra Closing Loops, Erhvervsfremmestyrelsen og er medfinansieret af EU.