Projekt - Alger på skoleskemaet
Projektstart april 2014. Forventet afslutning april 2016.
Algeteknologi har længe været anset som uhåndterlige og abstrakte teknologier, som hører til på forskningsinstitutioner og hos nørdede forskere. Det forsøger man nu at lave om på i et samarbejde mellem NTS-Center Øst (Nationalt Center for natur, teknologi og sundhedsundervisning) og Teknologisk Institut.
Viden om alger og praktisk dyrkning skal ud til eleverne i grundskolen og til de studerende på ungdomsuddannelserne. Projektet startede op i 2014. De grundlæggende faglige input i projekt "AlgeinnovationsVærksted" vedrørende algedyrkning stammer fra Teknologisk Instituts ansatte i Holeby (tidl. Grønt Center/AgroTech) og har udgangspunkt i resultaterne fra AlgeinnovationsCenter Lolland (2010-2013).
Her fandt man blandt andet frem til, at alger kan bruges til at løse flere af samfundets udfordringer fordi algerne kan opsamle de mange næringsstoffer som findes i forskellige sidestrømme (f.eks. drænvand, spildevand, CO2 i røggas, osv.)
Mål for projektet
Formålet er at konkretisere viden om algedyrkning og teknologi i undervisnings- og informationsmateriale, samt skabe et praktisk oplevelsestilbud i projektets levetid til skoleelever og ungdomsuddannelsesstudenter.
Deltagere
- NTS-Centeret Øst (nu ASTRA), Anette Vestergaard Nielsen
- Tekniske Gymnasium Lolland-Falster, Ivar Dencker
- Business LF
Vil du vide mere
- AlgeinnovationsCenter Lolland