Projekt - Bioconversion to value (BIOCONVAL)
Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS)
Projektstart april 2012. Projektet er afsluttet juli 2014.
Produktion af larver har igennem de seneste år opnået stor interesse, idet larver kan dyrkes på forskellige affaldstyper, såsom gødning og husholdningsaffald. Ydermere har larver et højt næringsindhold og en hurtig tilvæksthastighed. Næringsindholdet af larverne har mange ligheder med fiskemel, som anvendes som fodermiddel til bl.a. fiskeopdræt og kyllinger. I dette projekt udvikles et integreret system til dyrkning af fluelarver i økologisk hønsegødning lokalt på gårdene. De producerede larver anvendes efterfølgende som tilskudsfoder til hønsene. I tillæg til larverne opnås et økologisk gødningsprodukt.
Videoklip: Kompostering af kyllingegødning med fluelarver.
Mål for projektet
Målet for projektet er:
- at udvikle og demonstrere et robust system til fremstilling at et nyt økologisk fodermiddel, baseret på patogenfri insektlarver med en ideel aminosyresammensætning, hvilket betyder at EU's krav om 100 % økologisk foder kan efterleves i fjerkræbesætninger og samtidig opnå en generel forbedring af velfærden i fjerkræ.
- At undersøge larvernes effekt på gødningens mikrobiologi herunder udvalgte patogener og zoonotiske bakterier og dermed den mikrobiologiske sikkerhed i systemet.
- At undersøge hvordan fodring med larver påvirker tarmsundhed og modstandskraft i fordøjelsessystemet.
- At demonstrere dette integrerede ON- farm system til biologisk behandling af husdyrgødning og recirkulering af N og P til foder og udnyttelse af kompost.
- Endelig undersøges effekten af larvefodringen på økologisk æg og kød produceret med den nye fodersammensætning gennem smagstest og laboratorieundersøgelser.
Deltagere
- Teknologisk Institut- Sektion for Miljø og Bioteknologi
- DTU – Fødevareinstituttet
- Aarhus universitet Institut for Husdyrsvidenskab
- Videncentret for Landbrug, Fjerkræ
- Farmergødning
- E.W.H. Bioproduction Aps
- Dorset Green Machines B.V.