Projekt - Energieffektiv separation vha. frysekoncentrering

Jóhannes  Kristófersson

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 32 54.

Projekt - Energieffektiv separation vha. frysekoncentrering

Energieffektive separation vha. frysekoncentrering

Projektet er afsluttet

Projekt start 1. februar 2015. Forventes afsluttet 1. februar 2017.

Formål med projektet

Frysekoncentrering er et energieffektivt og skånsomt alternativ til inddampning, som udgør 6 % af industriens forbrug. Teknologien er bedre end de bedst termiske inddampningsteknologier, og foregår ved langt lavere og mere skånsomme temperaturer. Projektet er et forstudie mhp. efterfølgende udvikling af et nyt koncept for frysekoncentrering.

Mål for projektet

Med fremkomsten af energieffektive kompressorer for vanddamp og direkte kontaktvarmevekslere, hvor isgenereringen sker ved fordampningstemperaturer meget nær ved opløsningens frysepunkt, vil frysekoncentrering kunne blive en meget effektiv teknologi i bestræbelserne på at konvertere separationsprocesser fra termisk til elektrisk drift i fremtidens fossilfrie energisystem.

Ved frysekoncentrering sænkes vandandelen i en opløsning ved at udkrystallisere en del af vandet, og efterfølgende fjerne de dannede iskrystaller. Frysekoncentrering er en skånsom og energieffektiv metode til opkoncentrering, der energimæssigt kan konkurrere med de bedst energioptimerede termiske inddampningsprocesser optimeret med varmepumper og MVR (mekanisk damp rekompression). Opkoncentreringen sker endvidere ved betydeligt lavere temperatur, hvilket ofte har betydning i form af mere skånsom påvirkning af produktet samt mindre tab af letflygtige stoffer som æteriske olier gennem afdampning.

I dette forprojekt vil projektdeltagerne afdække muligheder og forretningspotentiale ved frysekoncentrering. Et energioptimeret komplet system vil blive foreslået og indledende tests på produkter gennemført. I et efterfølgende projekt udvikles et kost- og energieffektivt komplet system baseret på dansk producered vanddampkompressorer og direkte kontaktvarmeveklsere.

Aktiviteter
Projektet består af seks arbejdspakker:

  1. Teori omkring frysekoncentrering af repræsentative produkter samt afdækning af patentforhold.
  2. Udforskning af seperationsmetoder.
  3. Design af isseparator, herunder isvasker.
  4. Beregninger på samlet system med valg af komponenter.
  5. Screening af relevante produkter til teknologien og markedspotentiale.
  6. Formidling inkl. udvikling af kurser, herunder dokumentation (rapport) af de opnåede resultater og konklusioner.

Deltagere

  • Teknologisk Institut - Jóhannes Kristófersson
  • DryingMate
  • Dynamic Energy Design

Bevilligede midler

Projektet er støttet af ELFORSK.

Mere information

Slutrapport: