Projekt - Erstatning af koboltholdige tørremidler i linoliemaling

Lars Haahr Jepsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 19 27.

Projekt - Erstatning af koboltholdige tørremidler i linoliemaling

Projektstart december 2016. Projektafslutning maj 2017.

Linoliemaling er en meget udbredt malingstype, der hærder ved at oliens flerumættede fedtsyrer reagerer med luftens ilt og derved danner et fast lag maling. Denne kemiske reaktion kan dog tage lang tid, hvor malingen undervejs vil være blød og kunne smitte af. For at fremskynde hærdningsprocessen tilsættes der forskellige tørremidler, hvor det mest almindeligt anvendte tørremiddel er en katalysator baseret på metallet kobolt, der kan sænke tørretiden fra uger til timer.

Linoliemaling

Koboltsalte kan dog være problematiske forbindelser, da flere af dem findes på kandidatlisten over særligt problematiske stoffer under REACH, og mange andre er allerede nu under vurdering. For at opnå et sundere arbejdsmiljø og et mere miljøvenligt produkt har Farvefabrikken Skovgaard & Frydensberg, DHI og Teknologisk Institut indgået et samarbejde om at udvikle en maling fri for koboltholdige tørremidler, der samtidigt lever op til de tekniske og miljømæssige krav der stilles til maling. En erstatning af koboltholdige tørremidler vil kunne medføre, at produktet får en endnu stærkere sundheds- og miljøprofil.

Projektet er støttet af partnerskabet Kemi i Kredsløb, www.kemiikredsloeb.com

Deltagere

  • Farvefabrikken Skovgaard & Frydensberg
  • DHI
  • Teknologisk Institut