Projekt - Fortidens ærter og bønner som fremtidens proteintilskud

Lis  Andresen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 32 76.

Projekt - Fortidens ærter og bønner som fremtidens proteintilskud

Projektstart 01.07.2015. Projektafslutning 31.12.2018.

Projektet undersøger om 28 gamle ærte- og bønnesorter er egnet til moderne økologisk produktion. Man vil udvælge de gamle ærte- og bønnesorter, der er lettest at dyrke og smager bedst.

I takt med en stigende befolkning øges behovet for proteinkilder. Derfor er alternative proteinkilder som gamle grøntsagssorter og insekter i stigende fokus. I dette projekt ser vi på, om gamle ærte- og bønnesorter kan bidrage til løsningen af fremtidens proteinbehov.  

Projektet bygger videre på resultater og erfaringer fra Frøsamlernes projekt om genopdagelse af gamle danske bælgfrugter. I dette projekt blev der indsamlet og opformeret frø af gamle sorter af ærter og bønner hos medlemmer. Frøene har Teknologisk Institut overtaget sammen med Aarstiderne, Svanholm Gods, INCO og Knuthenlund Gods. På den måde har projektet haft et solidt udgangspunkt men det er ikke nødvendigvis helt simpelt at føre disse gamle sorter ind i fremtiden. Specialist Lis Andresen fra Teknologisk Institut er projektkoordinator på projektet:

"Vi skal være enige om, hvilke parametre vi prioriterer. Går vi efter det høje udbytte og den gode smag men hvor sorten er svær at dyrke eller må smagen gerne være mere neutral?" fortæller Lis Andresen om de udfordringer, som adresseres i projektet.

Komplikationer i dyrkningen kan for eksempel opstå, hvis sorten er næsten 2 meter høj og skal have ærtenet at klatre op ad.  Derudover skal bønnerne tærskes og det er vanskeligt at finde anlæg, der kan tærske de udbytter vi har fået fra småparcellerne i år. Det skal vi se nærmere på i den kommende sæson.  

Derudover er der også udseendet på de gamle sorter. ”Vi ser også på, hvilken farve de tørrede ærter skal have. Vi kan prioritere de grønlige farver eller hvide, som vi kender det fra kikærterne. Hvornår synes fremtidens forbrugere, at fortidens bønne er pæn? Der er mange ting at tage stilling til,” uddyber Lis Andresen.

Mål i projektet

  • Smagetest af alle sorterne
  • Udvælge optimalt høsttidspunkt samt -metode
  • Udvikle opskrifter
  • Udvælge de bedste soter  af ærter og bønner høstet til modenhed til moderne økologisk produktion
  • Formidle projektet på høstmarkeder og fagartikler
  • Hjælpe til, at der kommer flere alternativer til animalsk protein på hylderne

Deltagere

  • Aarstiderne
  • Knuthenlund Gods
  • Svanholm Godt
  • INCO
  • Teknologisk Institut - AgroTech

GUDP logo

Projektet er støttet fra GUDP – Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram.