
Projekt - Insekter som fødevareingrediens
Insekter er en forholdsvis ny fødevareingrediens på det danske marked. Derfor er der heller ikke meget viden om fødevarekvaliteten og -sikkerheden, specielt holdbarheden.
De danske fødevarer er kendt for høj fødevaresikkerhed og -kvalitet. For at kunne leve op til denne standard, sættes holdbarheden af fødevareprodukter med insekter i dag konservativt, hvilket mindsker markedspotentialet.
Dette samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet, Teknologisk Institut og virksomhederne Syngja, Wholi Foods og Dansk Insekt Protein vil derfor kortlægge udfordringerne i forhold til holdbarhed, som kan bruges til at foretage optimeringer i enten opskrifter eller processering.
Projektet er støttet af Danish Food Innovation.