Projekt - Klimaflisen
Projekstart marts 2014. Projektafslutning marts 2017.
Projektet er afsluttet
Klimaflisen er baseret på den traditionelle fortovsflise, københavnerflisen, der kan anlægges i et almindeligt fortovsareal. Klimaflisen bidrager til at håndtere overfladevand, således at det overbelastede regnvandssystem kan blive aflastet. Det sker ved at vandet nedsives gennem fliserne til en konstruktion som kan opmagasinere, nedsive eller transportere vandet hen til områder med mulighed for nedsivning afhængig af de lokale forhold og muligheder. Klimaflisen bidrager endvidere til et nyt arkitektonisk udtryk til byens gulv, hvor form og funktion går hånd i hånd.
Teknologisk Institut bidrager primært til projektet gennem betonudvikling, udvikling af nye produktionsmetoder samt test og dokumentation af flisens egenskaber både i forhold til beton og vandhåndtering.
Mål for projektet
Formålet med projektet er at udvikle en ny type flisebelægning, som både kan håndtere effekterne af klimaforandringerne og skabe nye oplevelser i byen.
Deltagere
- Tredje Natur (koordinator)
- Teknologisk Institut
- ACO Nordic
- Wewers
- Kollision
- Orbicon