Projekt - Kommer vi til at gå med dansk producerede hør- og hampetekstiler?

Tekstilbranchen efterlyser mere bæredygtige tekstiler til erstatning for en ret så miljøbelastende bomuldsproduktion. Nyt projekt skal forsøge at løse udfordringerne med at trække en råvareproduktion og –forarbejdning af hør- og hampetekstiler til Danmark.

Tekstilbranchen efterlyser mere bæredygtige tekstiler. Bæredygtige tekstiler af hamp og hør vil betyde miljøforbedringer i forhold til en stærkt miljøbelastende bomuldsproduktion. Men kan vi løse udfordringerne med at trække en råvareproduktion og –forarbejdning til Danmark, der skal bruges i tekstilindustrien.

Denne udfordring har aktørerne bag projektet: ”Bæredygtige hør- og hampetekstiler – udvikling af tekstilkoncept med nye enzymatiske forarbejdningsmetoder på basis af lokalt producerede tekstilråvarer” sat sig for at give et bud på løsning af. Deltagere i projektet er Novozymes, Designervirksomheden Rachel Kollerup, østrigske Seidra Textilwerke samt vidensinstitutionerne Force Technology og AgroTech.

Et bæredygtigt koncept
Projektets formål er at udvikle et tekstilkoncept med nye enzymatiske forarbejdningsmetoder så vidt muligt på basis af lokalt producerede råvarer, og demonstrere konceptet som værende et bæredygtigt alternativ for modeindustrien. Novozymes bidrager med specielle enzymer, og know-how, og ser spændende muligheder i projektet. Rachel Kollerup arbejder med design af tøj med hamp.

Force bidrager med LCA-analyser af Rachel Kollerups kommende hampetøjskollektion, og dokumentere om hør og hamp er mindre miljøbelastende end f.eks. bomuld og syntetiske tekstilfibre.

AgroTech bidrager med innovation gennem hele værdikæden, og har erfaring med hamp gennem mere end 20 års udviklingsarbejde. Det være sig fra dyrkning af hamp, forarbejdning og produktudvikling med plantefibre fra bl.a. hør og hamp og udvikling af nye industrielle anvendelser af plantefibre. AgroTech varetager tillige projektledelsen og koordinering af projektet.

Projektet har modtaget støtte som et bobleprojekt under INNO-MT – Innovationsnetværk for miljøteknologi under Miljøstyrelsen, og løber i 2015-2016.