Projekt - Miljøvenlig og bæredygtig udnyttelse af fiskeskind (AquaLæder)

Projektperiode 2017-2020.

Projekt vil på en miljøvenlig og bæredygtig måde forvandler fiskeskind til nye design varer (AquaLæder).

Fiskeskind er i dag et biprodukt fra fiskeindustrien, men kan med nye processer oparbejdes til fiskeskindslæder, et nyskabende og bæredygtigt materiale til produkter som tasker, smykker og møbler. Det udnyttes i meget ringe grad i dag i Danmark, og det skal der nu laves om på.

Projektet mellem Teknologisk Institut og en række partnere indenfor fiskeri, garveri og modeindustrien sættes der spot på mulighederne for at udnytte fiskeskind til tasker og andre læderartikler. I projektet udvikles derfor et konkurrencedygtigt og miljøvenligt koncept til stabilisering og garvning af fiskeskind fra fiskeindustriens sidestrømme. Samtidig vil der blive arbejdet i direkte kontakt med en værdikæde fra en restressource frem til design og produktion af lædervarer baseret på fiskeskind, for at sikre at den udviklede metode er behovssvarende og rentabel, og at eventuelle barrierer for brug af fiskeskind afdækkes og minimeres.

Læs om projektet i denne afsluttende artikel: Fiskeskind skal sikre miljøvenligt læder

Projektets formål

At skabe et konkurrencedygtigt produkt, der øger handelsværdien af fiskebiprodukter (skind) til gavn for fiskeindustrien.
At skabe øget dansk omsætning og vidensopbygning for nicheproduktion af garvede specialprodukter.
At give danske lædervareproducenter et interessant produkt med en vigtig markedsføringshistorie.

Gavner både fiskeindustrien og miljøet

Projektet vil både sikre et højere indtægtsgrundlag for de involverede fiskerivirksomheder samt hjælpe miljøet. Fiskeskindet afsættes til garverierne til en markant højere pris, end man kan i dag til foder. Det vil øge omsætningen og sikre arbejdspladser i fiskeriindustrien. Samtidig forudses en mindsket miljøpåvirkning gennem bedre ressourceudnyttelse af fiskeskindet.

Fra affald til luksusprodukt

Længere oppe i værdikæden er der stor forventning til mulighederne. Garveriet Atlantic Leather, som er delvist ejet af danske Tindskard ApS, deltager i projektet med det klare formål at udvide deres forretning.

”Via projektet forventer vi at få udvidet anvendelsen af fiskeskindene. I dag er det et affaldsprodukt, som går til foder. Ambitionen er i stedet at bruge det i luksusprodukter og få det afsat længere oppe i værdikæden på en bæredygtig måde. Det er ret genialt. ” udtaler Hulda Tindskard fra Atlantic Leather.

Fiskeskindlæder

Bevågenhed fra forbrugere

I sidste ende skal der være forbrugere, som efterspørger de nye artikler baseret på fiskeskind. Her kommer projektpartneren Carlend Copenhagen og Skalma A/S ind.

”Vi har i forvejen fokus på bæredygtige skind. Med dette projekt kan vi få drømmen om en nordisk linje opfyldt. Det handler både om at få lavet nogle smukke produkter, som falder godt ind i Skandinavisk stil, men også om ikke at lade noget gå til spilde” udtaler Direktør Gitte Carlend fra Carlend Copenhagen.

”Vi har været igennem en turnaround periode og en ny strategi står for døren, hvor produktudvikling og branding skal danne grundlaget for vores fremtidige vækst” siger Jesper Svensson, direktør for Skalma og tilføjer: ”Med deltagelse i dette projekt lægger Skalma en længere snøre ud, end vi tidligere har været vant til. Vi forventer at få ny viden og kendskab til et produkt, der kan give os en konkurrencefordel” siger Jesper Svennsson.

Teknologien baner vejen for mulighederne

Ingen af disse muligheder kan realiseres uden nye teknologiske processer og samarbejder. Udover projektledelse har Teknologisk Institut rollen med at tilføre den påkrævede viden. Forretningsleder Karin Loft Eybye fra Teknologisk Institut er projektleder på projektet:

”Et projekt som dette kræver involvering af mange forskellige fagligheder. På Teknologisk Institut har vi viden inden for udvikling af garvemetoder, faciliteter til test og kvalitetsvurdering af skindprøver, samt kendskab til tekstiler. Teknologisk Institut besidder desuden omfattende kompetencer inden for miljøoptimering af industrielle processer og vurdering af restbiomassernes potentiale. Så vi kan byde ind i løbet af hele projektet og bidrage til realiseringen af dets potentiale” udtaler Karin Loft Eybye.

Deltagere

Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet.