Projekt - Sikre batterianlæg (SafeBESS)
Projektperiode: februar 2017 til december 2018.
Danmark står overfor en bølge af private batterianlæg og folk med net-tilkoblede batterianlæg skal kunne ”Sove trygt om natten”.
SafeBESS vil på baggrund af international best practice, udvikle vejledninger, tjeklister, kursusprogram og formidlingsmateriale for håndtering af sikkerhed ifm. produktion, installation, godkendelse og drift af stationære net-tilsluttede batterianlæg.
På baggrund af faldende priser på solceller og batterier forudsagde Energinet.dk i februar 2016, at produktionen fra solceller måske 10-dobles over de næste 25 år. Halvdelen 3,5 GW effekt ventes at komme fra solcelle + batteri kombianlæg med en batterikapacitet større end 3,5GWh.
- Solcellebranchen og autobranchen med bl.a. Tesla, Mercedes og Nissan står klar med batteriløsninger til private.
- Ændrede rammebetingelser for solcelleanlæg større end 6kW betyder øget interesse fra bl.a. boligselskaber.
Uden klare regler kan private batterianlæg dog komme til at udgøre en sikkerhedsrisiko. Batterier kendes fra computere, telefoner mm. og opfattes ikke som særligt farlige. Almindelige mennesker har begrænset kendskab til risici ved større batterier tilsluttet nettet, og uheldige eksempler på batteriinstallationer til solcelleanlæg er allerede set i udlandet.
Risiko for ulykker med batterianlæg kan reduceres markant ved at følge en række forholdsregler ved dimensionering, installation, drift og vedligeholdelse.
SafeBESS projektet har udviklet sikkerhedsanbefalinger for batterianlæg til danske forhold i et samarbejde på tværs af relevante brancher.
Find materialet som består af både vejledninger og videoer på denne side
Projektpartnere
Projektet er støttet af