Projekt - SolarChill GEF udvikling, afprøvning og overførsel af teknologi
Projektet er afsluttet
Projektstart juni 2016. Forventet afslutning december 2018.
Formål med projektet
Formålet med GEF SolarChill projektet “SolarChill Development, Testing, and Technology Transfer Outreach” er at fremme brugen af miljøvenlige og driftssikre køleskabe drevet af solceller til korrekt opbevaring af både medicin og fødevarer. Projektet har bl.a. fokus på udvikling og test af SolarChill teknologien samt anvendelsen af miljøvenlig kølemidler. Herudover er der fokus på anvendelse af is og vand til lagring af energi som erstatning for batterier.
Projektet udføres i Kenya, Swaziland og Colombia.
Mål med projektet
- Indføre de nyeste, driftssikre solcelleteknologier i Colombia, Kenya og Swaziland
- Indsamle og fortolke relevante tekniske overvågningsdata for at demonstrere troværdige og levedygtige tekniske og kommercielle resultater samt vise at brugerens accept er opnået
- Opnå fuld kommerciel konkurrenceevne af solcelledrevne køleskabe og at gøre det muligt at teknologien fortsat er levedygtig og kontinuerligt udviklet. Dette opnås gennem støtte til lokale producenter ved at tillade teknologiske forbedringer og opskalering af produktionen, lavere produktomkostninger over tid gennem forbedret R&D, design og indkøb af komponenter.
- Formidling af information om teknologien på både lande- og regionalt niveau til industriledere og -beslutningstagere
- Webbaseret formidling af information (redesign af SolarChill hjemmesiden)
- Støtte til enkeltperson eller en gruppe af producenter (i udvalgte lande) i deres bestræbelser på at markedsføre SolarChill-enheder og mindske omkostningerne af enhederne gennem teknisk support på design, R&D og produktion
- Støtte de deltagende producenter i Swaziland og Columbia til fuldt ud at implementere og forbedre teknologien samt sænke omkostningerne over tid for at skabe en bæredygtig produktion af SolarChill A og SolarChill B køleskabe
- Mægleraktiviteter for at øge markedspotentialet, især ifm. SolarChill B-enheder, ved at sammenføre SolarChill producenter med finansieringsformidlere, særligt mikro-finansieringsorganisationer
- Tilbyde uddannelse til lokale producenter/teknikere til at understøtte/implementere både SolarChill A og B-teknologier til fuldt ud at etablere teknologien hos de lokale producenter i mållandene
- Støtte overførelse af teknologisk knowhow opnået med SolarChill A køleskabe til SolarChill B køleskabe med et potentielt meget større marked og implementeringsrækkevidde.
Deltagere
- UNEP
- Gesellschaft für Internationale Zusammenarbeit (GIZ)
- UNICEF
- Greenpeace International
- HEAT
- SKAT Foundation
- Program for Appropriate Technologies in Health (PATH)
- Teknologisk Institut
Aktiviteter
- Udvikling og prøvning af teknologi
- Teknologioverførsel
- Udbredelse af teknologi
Bevilligede midler
Projektet er støttet af det internationale organ Global Environment Facility (GEF) og har en samlet bevilling på USD 2,7 mio.
Læs mere
GEF - Global Enviroment Facility
SolarChill (Projekthjemmeside for SolarChill projektet)
SolarChill - Den direkte vej fra sol til kulde (pressemeddelelse - 2017)