Projekt - Strategisk forskningscenter for CO2-neutralt byggeri

Mette  Glavind

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 22 20.

Projekt - Strategisk forskningscenter for CO2-neutralt byggeri

Projektstart 2009. Afslutning 2014.

Energiforbruget i bygninger er enormt, men med den rigtige viden og de rette teknologier vil energispildet kunne nedbringes drastisk.

Både i Danmark og i resten er EU udgør bygningers energiforbrug hele 40 procent af det samlede energiforbrug, men det er påvist, at byggesektoren over en længere årrække vil kunne hjælpe samfundet med at spare op mod 80 procent af dette energispild. Derfor satses der hårdt på at udvikle de rigtige teknologier og materialer samt sikre en bedre styring af energiforbruget. På den baggrund har det Strategiske Forskningsråd bevilget midler til et nyt ”Strategisk Forskningscenter for CO2-neutralt byggeri”. Det samlede budget for forskningscenteret, som løber over 5 år, er ca. 52 millioner kroner.

Udviklingen inden for materiale-, informations- og sensorteknologi går meget hurtigt, og forskerne i det nye center vil i samarbejde med industripartnere arbejde med at udvikle nye intelligente byggekomponenter og systemer. Fremtidens systemer vil kunne tilpasse sig til det øjeblikkelige behov, til brugernes adfærd og til den vedvarende energiproduktion, og på den måde vil de være med til at reducere behovet for fossile brændstoffer – samtidig med at de opfylder brugernes krav til bygningens funktion og indeklima.

Med sine CO2-neutrale bygningskoncepter og fokus på balancen mellem energibesparelser og vedvarende energiproduktion vil centret bidrage væsentligt til regeringens og EU’s energipolitiske målsætninger, når det handler om bæredygtig udvikling, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed.

Mål for forskningscenteret

  • Bidrage til en signifikant reduktion i bygningers energiforbrug
  • Udvikle CO2- neutrale byggekoncepter
  • Udvikle intelligente byggekomponenter og -systemer

Deltagere

  • AAU (projektledelse)
  • DTU
  • Danfoss
  • Velux
  • Saint Gobain Isover
  • Dansk Byggeris Alufacadesektion
  • DONG Energy

Vil du vide mere?
Strategisk forskningscenter for CO2-neutralt byggeri: www.zeb.aau.dk