READY: Ny R&D-platform skal styrke dansk ekspertise inden for ansvarlig tekstilproduktion

Julie Brender Trads

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 36 71.

READY R&D factory meltspinner

READY: Ny R&D-platform skal styrke dansk ekspertise inden for ansvarlig tekstilproduktion

I partnerskabet READY vil centrale aktører på tværs af tekstil-værdikæden genetablere Danmarks førende position inden for ansvarlig tekstilproduktion. Målet er at etablere en platform for udvikling af fremtidens løsninger til genanvendelse af tekstiler.

Behov for ny viden og teknologi

Den danske tekstilbranche har mistet værdifuld produktionsviden gennem årtiers outsourcing. Samtidig stiller nye EU-krav til genanvendelse af tekstiler branchen over for betydelige udfordringer. Fra 2025 skal alle EU-lande indsamle tekstilaffald separat, og inden 2030 forventes nye krav om obligatorisk anvendelse af genanvendte fibre i tekstilproduktion. Der er derfor et presserende behov for at udvikle ny viden og teknologi, der kan understøtte en bæredygtig og cirkulær tekstilproduktion.

Avancerede testfaciliteter

En central del af projektet er etableringen af en R&D-factory ved VIA University College i Herning og Teknologisk Institut, hvor der på Teknologisk Institut i Aarhus er installeret en såkaldt meltspinner, der muliggør produktion af nye fibre fra bl.a. genanvendt polyester. Disse faciliteter skal fungere som udviklings- og testcentre for:

  • Nye fibertyper og materialer, herunder lokalt dyrkede fibre som hamp
  • Genanvendelse af tekstiler til nye fibre gennem kemisk og mekanisk genanvendelse
  • Optimerede produktionsmetoder med fokus på energieffektivitet
  • Prototyper på fibre, garner og metervarer
  • Cirkulære designløsninger med fokus på holdbarhed og genanvendelighed
  • Nye forretningsmodeller, der understøtter cirkulær økonomi

Tværfagligt samarbejde

Projektet ledes af VIA University College i samarbejde med:

  • Forsknings- og vidensinstitutionerne Teknologisk Institut, Lifestyle & Design Cluster, Kunstakademiet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet
  • Industripartnerne Bestseller, Kvadrat, Nybo Workwear, Sontex, Kjellerup Væveri, HAACK Recycling og Textile Change

Hver partner bidrager med specifik ekspertise inden for deres felt, fra forskning og udvikling til praktisk implementering og kommercialisering.

Forventede resultater

Projektet sigter mod at opnå flere konkrete resultater:

  • Nyetableret R&D Factory til udvikling af viden og supportere skalerbare løsninger
  • Udvikling af mindst fire nye tekstilfibre og -garner fra genanvendt eller lokalt produceret materiale
  • Dokumenterede metoder til kvalitetssikring af genanvendte fibre
  • Validerede forretningsmodeller for cirkulær tekstilproduktion
  • Tilbagetagning af viden om ansvarlig tekstilproduktion

FAKTA OM PROJEKTET

Projektperiode

2024-2026

Samlet budget

29,5 mio. kr. Heraf 17,5 mio. kr. fra Innovationsfonden

Fokusområder

Genanvendelse, bæredygtig produktion, cirkulært design

Understøttede verdensmål

FN Verdensmål 9   FN Verdensmål 12   Verdensmål 13 - klimaindsats