Sporbarhedsteknologi - AP1 Track gris fra landmand til slagteri (2023)

Dorte Lene Schrøder-Petersen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 13 59.

brystflæsk

Sporbarhedsteknologi - AP1 Track gris fra landmand til slagteri (2023)

Formålet er at forbedre produktiviteten i værdikæden ved at effektivisere sporbarhedsprocesser, fastholde fødevaresikkerhed og markedsadgang ved at øge omfang og sikkerhed af sporbarhed, samt forbedre dyrevelfærd og bæredygtighed ved at reducere omfanget af såvel skinketatoveringer som mængder ved tilbagekald.

AP1 Track gris fra landmand til slagteri (2023)

Målene med AP1 er at identificere, udvikle og afprøve nye metoder til kosteffektiv og robust sporbarhed mellem landmand og slagteri. Projektet skal tilvejebringe beslutningsgrundlag for ny sporbarhedsteknologi ved at udvikle og teste en løsning på funktionsmodelniveau..

 

Nyhedsbrev:

Hansen, C. (2024) Automatisering af vigtige registreringer. Nyhedsbrev Fødevarer og Produktion, 22. januar, sendt til ca 1000

Rapporter:

 

Projektstatus 4. kvartal 2023

Det vigtigste nye output er, at der er udviklet en funktionsmodel for tracking af grise fra bedøver til opkædning. Systemet kan gøre slagterierne i stand til at opnå korrekt læsskifte ved opkædning og automatisk identificere de aflivede og gen-opkædede grise ved opkædningen. Systemet kan reducere risikoen for opstået tvivl om korrekt læs-nr. og dermed tvivl om leverandørnr. for læs, der leveres som umærkede grise.

I projektet er der udarbejdet nedenstående leverancer:

•State-of the art beskrivelse for metoden ansigtsgenkendelse af grise og afklaring af anvendelighed af DNA til sporbarhed for grise

•Kravspecifikation (indledende/overordnet)

•Idekatalog over løsningskoncepter

•Metodefaseløsning med test og analyserapport

Den næste store aktivitet i projektet er, at projektet afsluttes ved årets udgang, og der udarbejdes en slutrapport.

ffff

Projektstatus 3. kvartal 2023

Det vigtigste nye output er, at der er gennemført en omfattende analyse af forholdene omkring læsskifte for slagterier, der anvender gruppevis indtransport af umærkede grise. Der er i projektet også defineret forskellige mulige løsninger til forbedring af sporbarheden fx ved hjælp af understøttende tracking/tælling algoritmer.
Den næste store aktivitet i projektet er, at der udvikles en funktionsmodel til tracking og tælling af grisene fra udfaldsbordet til opkædning. Der gennemføres desuden flere observationer på slagteriet med henblik på bedre at forstå udfordringerne og dermed at kunne komme med eventuelle nye forslag til forbedrede processer ved læsskifteregistreringen

bbb

Projektstatus 2. kvartal 2023

Det vigtigste nye output er, at mulighederne for anvendelse af nye teknologier for sporbarhed med ansigtsgenkendelse er afsøgt. Der har været afholdt følgegruppemøde, hvor det blev besluttet ikke at gå videre med ansigtsgenkendelse, da der ikke findes tilgængelige løsninger at bygge på, og det vurderes for stor en opgave at udvikle en løsning fra grunden. Ligeledes vurderes DNA-baserede metoder som uegnede til sporbarhed mellem landmand og slagteri aht. pris og tidsforbrug. Fokus fremadrettet bliver at anvende tælling og sporing af grisene i slagtekæden fra bedøvelsen til opkædningen, så det bliver tydeligere for operatøren, hvornår der skiftes læs (leverandør) samt at fremhæve grise, der var aflivet i stalden (se skitsen).

Den næste store aktivitet i projektet er at afsøge og udvikle model for tælling og sporing af grise fra bedøveren til opkædning, således at en operatør automatisk får besked om læs-skifte ved hver eneste gris.

Modellen skal kunne ”tælle ned” og identificere, når der skiftes læs og dermed leverandør. Aktiviteten omfatter udvikling af selve algoritmen, der kan tælle og spore grisene som vist på skitsen.

traxk

Projektstatus 1. kvartal 2023

Det vigtigste nye output er, at der er foretaget en analyse af brug af nye metoder/løsninger til sporbarhed mellem landmand og slagteri. Der er identificeret tre fremgangsmåder:

1) Brug af individgenkendelse til at genkende dyr på slagteriet der er blevet billedregistreret hos den enkelte landmand.

2) Understøttelse af gruppevis levering vha. vision.

3) DNA-identifikation. Der har været afholdt både følgegruppe- og styregruppemøde, hvor det er besluttet, at der ikke arbejdes videre med DNA-løsningen, idet løsningen ikke er relevant til hverken daglig drift eller til tilbagekaldssituationen i forhold til omkostninger, praktik og tidsforbrug.

Fokus fremadrettet i projektet vil derfor blive på individgenkendelse og understøttelse af gruppevis med vision.

Den næste store aktivitet i projektet er, at der arbejdes videre med analyse af de to fremgangsmåder (genkendelse og understøttelse af gruppevis levering). Det vurderes, at udvikling af et genkendelsessystem fra grunden vil være en stor opgave.

Det afklares derfor, om der findes kommercielle løsninger til genkendelse, der kan anvendes eller tilpasses til formålet, herunder et kinesisk system, der har været omtalt i fagmedier.

Der vil også være fokus på at afklare den potentielle værdiskabelse ved at understøtte gruppevis med vision.

track