Udviklingen i kød%

Det vigtigste nye output er, at der har været arbejdet på at sikre, at kalibreringsligningerne er robuste over tid og mellem de forskellige lokationer/slagterier. Præcisionen af kalibreringsligningen for 2021 valideres på tidligere CT-scanninger gennemført i Thisted og Ringsted. 

Ligningen og resultaterne har været præsenteret for klassificeringsudvalget, og der har været tæt kontakt med klassificeringskontrollen samt branchen under projektet.

Vigtigheden af sammensætningen af en stikprøve til kalibrering af klassificeringsudstyr, der afspejler populationsvariationen, har været belyst. Den skal være repræsentativ både med hensyn til variation i kød% og slagtevægt.

Den næste store aktivitet i projektet er, at der udarbejdes dokumentation samt slutrapport for projektet.

Det vigtigste nye output er, at nye algoritmer til virtuel opskæring af 3D CT-skanningsbilleder, der svarer til tre- og firedeling af slagtekroppe, er udviklet i en version 1. Algoritmen omfatter ”udtagning” af mørbrad inden tredeling. Evaluering af præcisionen viste, at der skal etableres et større trænings-datasæt med manuelle angivelser af fixpunkter for delingen for at øge præcisionen. Derefter vil algoritmen blive anvendt på et større datasæt med CT-skanninger og opskærings-reference-data, som er ved at blive indsamlet med henblik på re-kalibrering af klassificeringsudstyrene.

Der er udarbejdet et notat, der redegør for den gennemførte analyse af årsag til problemstillingerne vedr. kød%-bestemmelsen. Hovedkonklusionen er, at stikprøve til kalibrering af klassificeringsudstyr skal være repræsentativ både med hensyn til variation i kød% og slagtevægt

Den næste store aktivitet i projektet er at færdiggøre udbyttealgoritmerne og estimere relation mellem kød% og udbytter. Dermed kan der udarbejdes en skitse til vurdering af kød%-værdien i hele vægtintervallet, 60-120 kg.

Det vigtigste nye output er, at resultaterne fra første stikprøve med CT-skanninger kan bekræftes med anden stikprøve. De to sæt data dækker hele intervallet fra 60-120 kg slagtevægt, og består af 66 sogrise, 73 galtgrise og 46 hangrise. Analysen viser, at den større vægtspredning gør en re-kalibrering af klassificeringsudstyrene nødvendig.

Prædiktionsformlen til AutoFomIII blev fastlagt på basis af en repræsentativ stikprøve af slagtekroppene i 2012. Vægtintervallet var på det tidspunkt 70-90 kg, hvilket kun udgør halvdelen af det nuværende vægtinterval. Især filet-tykkelsen øges med stigende vægt. Prædiktionsformlen indeholder et mål for filettykkelse, som indgår med en koefficient, der således er estimeret på et relativt smalt vægtinterval, og dermed også med lav sikkerhed på estimatet.

Resultaterne er rapporteret (udkast).

Den næste store aktivitet i projektet er at udvikle/opdatere software til bestemmelse af produktudbytter ved virtuel udskæring af 3D CT-billederne. Der fokuseres på virtuel udtagning af mørbrad fra den hele slagtekrop inden tre-/fire-deling samt på identificering af skinkemuskler. De seneste analyser har vist, at algoritmeudviklingen med fordel kan baseres på kunstig intelligens metoder.

Det vigtigste nye output er, at stikprøve nr. 2 er planlagt og udtaget til CT-skanning i uge 11. I denne stikprøve er fokus på høj slagtevægt. Den gennemsnitlige slagtevægt er ca. 100 kg og dermed mere end 10 kg højere end den gennemsnitlige slagtevægt, da AutoFOM III blev kalibreret i 2012.

Data fra den første stikprøve, hvor ca. 100 slagtekroppe blev udtaget og CT-skannet, er re-analyseret. Her var fokus på so/galt og hangrise. Udfordringen er repræsentative reference-data. Analysen baseres på europæiske referencedata fra 2017-2019, og på denne baggrund vurderes at afregningskødprocenten er mindst 1.5 kød% for høj uanset køn. For galt- og hangrise ses en (ikke-signifikant) tendens til vægtafhængig overestimering, som stiger ved stigende vægt. For sogrise ses ingen vægtafhængighed. Dette er undersøgt for vægtintervallet 80 til 100 kg.

Den næste store aktivitet i projektet er, at af/bekræfte resultaterne fra den første stikprøve vedrørende overestimering af afregningskød%, og i givet fald af/bekræfte vægtafhængig overestimering for galtgrise, men ikke for sogrise.

Det vigtigste nye output er, at den første stikprøveundersøgelse er gennemført. 96 slagtekroppe fordelt på so-, galt- og hangrise er udvalgt, så de dækker hele kød%- og vægtvariationen. Slagtekroppene er CT-skannet med henblik på at bestemme det korrekte kødindhold. Formålet er at sammenligne med afregningskød%’en. Det vurderes, at afregnings-kød%’en måles mellem 0.5 - 1 kød% for højt.

Årsagen kan ikke verificeres, men hypotesen er, at øget daglig tilvækst og højere vægt ved slagtning medfører, at den nuværende slagtesvine-population afviger fra populationen i 2012, som udgør grundlaget for kalibreringen af AutoFOM.

Den næste store aktivitet i projektet er, at der i første halvår af 2021 udtages yderligere to stikprøver med henblik på at opnå et mere sikkert grundlag for vurderingen. Samtidig undersøges om relationen mellem hovedproduktudbytterne og kød% og vægt er ændret.

Det vigtigste nye output er, at viden og erfaringer, som karakteriserer grisepopulationen de seneste år, er indhentet i samarbejde med følgegruppen m.fl.

Årsagerne til den høje tilvækst i svineproduktionen skyldes formentlig flere ting:

•Justerede avlsmål har højere vægt på slagtesvinsegenskaberne

•Varme somre resulterer i højere proteinindhold i foderet og lavere foderindtag og dermed mindre fedtaflejring

•Strukturændringer i landbruget med ændret management til følge

Desuden er der indhentet oplysninger om forventet homogenitet i grisepopulationen på et 10 årigt sigte. Det vurderes, at populationen fortsat vil være domineret af D(LY)-krydsninger (85%). Men slagtevægten vil dække et væsentlig større interval end tidligere.

Der er indhentet data med henblik på, at vurdere antagelsen om sammenhæng mellem klimaændringer (temperatur) og kød%.

Det er endnu ikke lykkedes at få adgang til at indhente flere data om måleforholdene på slagterierne.

Den næste store aktivitet i projektet er, at fastlægge en forsøgsplan med henblik på at indsamle data (CT skanning), der kan belyse projektets overordnede problemstillinger. Der planlægges med tre stikprøver af slagtekroppe fra tre slagtesteder repræsenterende årstidsvariation, vægtvariation og køn som de vigtigste parametre.

Det vigtigste nye output er, at den forskel, som kan iagttages mellem kød%-niveauerne på slagterierne på op til én kød%, ikke kan relateres til en enkelt af de egenskaber, som anvendes til at beregne kød%’en.

Samtlige måledata fra én uge fra alle AutoFOM er analyseret. Ved måling med AutoFOM måles en ultralydsprofil af slagtekroppen umiddelbart efter stødbord og påsætning af hængejern. Ved hjælp af en algoritme udtrækkes en række karakteristika fra profilen og otte af disse egenskaber anvendes til beregning af kød%. Analysens formål var at undersøge om forskellen mellem kød%-niveauerne kan forklares af nogle få af egenskaberne. Dette synes ikke at være tilfældet.

Klassificeringsniveauerne bliver fulgt løbende og kalibreres til landsgennemsnittet. En analyse af korrektionerne viste, at der hyppigst ændres korrektion på de mindre slagtesteder.

Den næste store aktivitet i projektet er, at undersøge, om slagtekroppene har så forskellig temperatur på måletidspunktet, at det kan forklare forskellen mellem slagtestederne. Undersøgelsen vil omfatte både fysiske målinger og en teoretisk model.

Den første opgave består i at undersøge, om forudsætningerne for måling med AutoFOM har ændret sig. Der er især fokus på temperaturen, både i og uden for slagtekroppene på måletidspunktet, idet (ultra-)lydens hastighed er afhængig af temperaturen. Efter stikning stiger temperaturen i slagtekroppen til omkring 40oC som følge af post mortem metabolismen. Den højere vægt og de dermed større muskler holder desuden på varmen i længere tid. Slagtekroppene overbruses med koldt eller varmt vand inden måling. Disse forhold tilsammen kunne være årsag til den observerede niveauforskel mellem måleudstyrene.

Målet er at registrere måleforholdene for alle 11 AutoFOM. Indtil videre er to udstyr beskrevet. Der er registreret ca. 5oC forskel på slagtekrop-overfladen, hvilket måske kan forklare en målt kød%-forskel på ca. 0.3 kød%-enheder.

Besøgsrækken genoptages, når Corona-epidemien er aftaget og gør besøg på slagterierne mulige.