
Master class Water-to-X - PtX Symposium 2024
Deltag gratis i Teknologisk Instituts master class "Water-to-X" under Aarhus Universitets PtX Symposium d. 28. maj kl. 12.00-13.30
I vores masterclass dykker vi ned i problemstillinger i forbindelse med brug af forurenet vand til Power-to-X (PtX) og teknologiske muligheder for vandbehandling.
PtX kræver enorme mængder vand, af ultraren kvalitet, for at kunne realiseres. Af hensyn til drikkevandsforsyningen bør det overvejes, om der kan bruges forurenet vand, såsom spildevand, overfladevand eller drænvand fremfor grundvand. Men anvendelse af forurenet vand til produktion af ultrarent vand genererer en spildstrøm af koncentreret procesvand, som kræver en kompleks vandbehandling. I denne masterclass gennemgås de teknologiske og lovgivningsmæssige forhold, som er nødvendige at forholde sig til for at realisere brugen af alternative vandkilder til PtX.
Indlægget foregår på dansk og er primært henvendt til danske forsyninger, men alle er velkomne.
Tid: d. 28. maj kl. 12.00-13.30
Sted: Aarhus Universitet, Richard Mortensen Stuen, Universitetsparken 423, 8000 Aarhus
Program:
12:00 Introduktion, Teknologisk Institut
12:05 Lovgivning vedr. vand og PtX, Joánnes Gaard, Miljøministeriet
12:25 Alternative vandkilder til PtX, Claus Nickelsen, NIRAS
12:45 Pause
12:55 Udfordringer vedr. vand og PtX fra en forsynings perspektiv, Nikolaj Bang Thøgersen, Aalborg forsyning
13:15 Gruppediskussion
13:25 Opsamling
13:30 Tak for nu!
Denne master class er en del af Intelligence Days under Aarhus Universitets PtX Symposium