Renluft-bloggen
Renluft-bloggen giver dig nye vinkler på luften omkring os – leveret af Teknologisk Instituts renluft-specialister.
Oktober 2024
Nulemissionszoner: Gode intentioner, men vi mangler datagrundlag
Af Stig Koust, forretningsleder, Luft og Sensorteknologi, Teknologisk Institut
I den seneste tid har debatten om nulemissionszoner i danske byer taget fart. Mens intentionerne bag disse zoner er prisværdige, er der behov for at se nærmere på det faktiske datagrundlag og de potentielle konsekvenser. Lad os dykke ned i emnet og se på, hvordan vi kan sikre, at beslutninger om luftkvalitet træffes på et solidt videnskabeligt grundlag.
Nulemissionszoner: En kompleks løsning
Idéen om nulemissionszoner, hvor kun køretøjer uden direkte udstødning må køre, lyder umiddelbart som en effektiv måde at reducere luftforurening på. Men virkeligheden er mere nuanceret:
Den forventede effekt på luftkvaliteten, særligt hvad angår partikler, kan være overvurderet. Der er risiko for, at man ikke vil kunne måle en signifikant forskel.
Paradoksalt nok kan partikelniveauet ende med at stige i zonerne, hvis den nuværende vognpark erstattes 1:1 med elbiler. Dette skyldes en potentiel stigning i partikler fra dæk-, vej- og bremseslid, de såkaldte “non-exhaust” eller “ikke-udstødnings”-partikler
Der lægges ikke op til at evaluere nulemissionszonerne baseret på faktiske målinger af partikler og CO2-niveauer.
Borgere kan også beskyttes via mere luftrensende initiativer som f.eks. grønne bymiljøer.
I Regeringens aftalegrundlag om opførsel af nulemissonszoner i kommuner står der ”Med en nulemissionszone i et afgrænset byområde kan en kommune mindske den lokale støj- og luftforurening og fremme grøn mobilitet.” Men i hvilken grad mindskes luftforureningen reelt?
Hvis vi kigger lidt nærmere på DCEs Status for den nationale luftkvalitetsovervågning i Danmark fra 2022, kan vi se, at vejtransporten udgør i alt 8-10% af den samlede partikeludledning (hhv. 9% for PM10, 10% for PM2.5 og 8 % for PMgrove). Men heraf udgør udstødning mellem 0-20% af den mængde, da de resterende 80-100% udgøres af ”ikke-udstødning”. Med en hurtig beregning vil nulemissionszoner i bedste fald kun reducere partikelforurening med omkring 2%.
Figuren viser kilderne til de direkte udledninger af partikelforurening i Danmark i 2021 og er fra DCEs rapport Luftkvalitet 2022
Disse tal understreger behovet for en mere nuanceret forståelse af luftforurening i byerne, særligt når det kommer til de ofte oversete kilder til partikelforurening - de såkaldte non-exhaust emissioner.
Non-exhaust emissioner: Den oversete udfordring
Et ofte overset aspekt i debatten om nulemissionszoner er problemet med non-exhaust emissioner. Non-exhaust emissioner eller ”ikke-udstødningsemissioner” er en væsentlig kilde til luftforurening fra vejtrafik, især i form af partikelforurening (PM10 og PM2.5). Disse emissioner stammer primært fra slid på bremser, dæk og vejbelægning samt ophvirvling af vejstøv. Overraskende nok udgør disse partikler faktisk 65% af den årlige partikelforurening fra vejtrafik i Danmark.
Selv med en fuldstændig overgang til elbiler vil denne type forurening fortsat være en udfordring. Faktisk peger flere studier på, at elbiler, grundet deres højere vægt, større dæk og kraftigere accelerationer, kan bidrage til øgede ikke-udstødningsemissioner. Og med den stigende omstilling til elbiler er der opstået bekymring for, at mængden af disse partikler kan øges. Nulemissionszoner kan derfor paradoksalt nok potentielt betyde større partikelforurening i byerne, hvis man antager et sammenligneligt kørselsbehov og en 1:1 udskiftning med elbiler fremfor benzin- og elbiler.
Denne udfordring kræver innovative løsninger, der går ud over traditionelle tilgange til emissionskontrol.
Innovative løsninger for bedre luftkvalitet
For at tackle udfordringen med luftforurening, særligt non-exhaust partikler, er der behov for en mangfoldig tilgang. På Teknologisk Institut arbejder vi aktivt med flere innovative løsninger.
I vores CityFresh-projekt samarbejder vi med partnere som Colas Danmark, DevLabs og FDM om at udvikle en særlig asfaltbelægning. Denne nye type asfalt er ikke kun slidstærk, men har også en overfladestruktur designet til at minimere dæk- og vejslid og fange partikler. Kombineret med et avanceret sensornetværk til nøjagtig måling af lokal partikelforurening, giver dette projekt os værdifuld indsigt i, hvordan vi mest effektivt kan forbedre luftkvaliteten i vores byer.
Grønne byrum kan også spille en afgørende rolle i bekæmpelsen af luftforurening. Træer og planter fungerer som naturlige luftfiltre, der effektivt opfanger partikler og absorberer CO2. Strategisk placering af grønne områder langs trafikerede veje kan markant reducere eksponeringen for skadelige partikler. Derudover bidrager disse grønne zoner til at sænke temperaturen i byerne, hvilket indirekte kan føre til mindre energiforbrug og dermed mindre forurening. I projektet DivAirCity arbejder vi bl.a. sammen med Aarhus Kommune om en ”grøn væg” ud mod en af byens mest trafikerede veje.
Flere byer kigger også ind i smart byplanlægning for at mindske eksponering for luftforurening. Ved at integrere grønne korridorer, cykelstier og fodgængerzoner i byplanlægningen kan man reducere behovet for biltransport og dermed mindske både udstødnings- og non-exhaust emissioner. Denne tilgang fremmer ikke kun renere luft, men også en sundere og mere aktiv livsstil for byens borgere.
Aarhus' mobilitetsplan: Et skridt i den rigtige retning?
Aarhus Kommune har præsenteret en ambitiøs mobilitetsplan, der inkluderer etablering af nulemissionszoner. Mens dette initiativ viser kommunens engagement i at forbedre luftkvaliteten, er der nogle vigtige overvejelser:
Planen bør inkludere en grundig baseline-måling af luftkvaliteten før implementering af zonerne.
Der bør være en klar strategi for kontinuerlig monitorering og dataindsamling efter implementeringen.
Evalueringen af zonernes effektivitet skal baseres på objektive, målbare kriterier.
Hvis ikke vi forstår den nuværende luftkvalitet, kan det være svært at vurdere, om tiltag som nulemissionszoner har den ønskede effekt. De værdifulde data som opnås, vil bidrage til evidensbaseret beslutningsgrundlag for fremtidig byudvikling med fokus på ren luft.
Sammen med vores opråb om monitorering og effektmåling, vil vi også gerne anerkende potentialet i grønne byrum til at forbedre luftkvaliteten, som Aarhus’ mobilitetsplan også indeholder. Træer og planter har en dokumenteret evne til at fange partikler, og reduktion af trafik i specifikke områder kan have en mærkbar effekt på luftkvaliteten. Initiativer som sammenlægningen af Rådhusparken og Musikhusparken er gode eksempler på, hvordan byplanlægning kan bidrage til både miljømæssige og sociale forbedringer.
Den rette data: Nøglen til effektiv luftkvalitetsforbedring
For at træffe informerede beslutninger om luftkvalitet og vurdere effekten af tiltag som nulemissionszoner, er det afgørende at have adgang til præcise og omfattende data:
Vi bør implementere et netværk af avancerede sensorer til kontinuerlig måling af forskellige luftforureningskomponenter, herunder PM2.5, PM10 og kvælstofdioxid.
Data bør indsamles både inden for og uden for de planlagte nulemissionszoner for at muliggøre en reel sammenligning.
Analyser bør tage højde for sæsonmæssige variationer og langsigtede trends.
Resultaterne bør gøres offentligt tilgængelige for at sikre transparens og muliggøre uafhængig forskning.
På Teknologisk Institut støtter vi fuldt ud bestræbelserne på at forbedre luftkvaliteten i vores byer. Vi mener dog, at implementeringen af nulemissionszoner bør ledsages af en robust plan for dataindsamling og analyse. Kun ved at basere vores beslutninger på solid videnskab kan vi sikre, at vores indsats for renere luft er effektiv og bæredygtig.
Vi står klar til at assistere kommuner og beslutningstagere med vores ekspertise inden for luftkvalitetsmåling og dataanalyse. Lad os sammen arbejde for en fremtid med renere luft, baseret på fakta og ikke formodninger.
Fakta:
Miljøstyrelsens pressemeddelelse om nulemissionszoner
Aarhus Kommunes aftale om grøn mobilitetsplan
Non-exhaust PM emissions from electric vehicles
Maj 2024
Lad os stille større krav til den luftforurening, vi eksponeres for!
Af Morten Køcks, sektionsleder, Luft og Sensorteknologi, Teknologisk Institut
Vil du nogensinde drikke et glas med forurenet vand? Nej, vel! Hvorfor er det så, at vi tillader, at vi alle skal indånde forurenet luft?
Hvert år dør ca. 4.000 mennesker for tidligt af sundhedsskadelig luftforurening i Danmark, heraf omkring 1.000 direkte på grund af danske forureningskilder. Til sammenligning omkom 155 mennesker i trafikken i 2023. Derudover bliver mange også eksponeret for luftforurening på arbejdspladsen, bl.a. gennem fine partikler som støv. De sundhedsrelaterede omkostninger ved luftforurening både i det offentlige rum og på arbejdspladser er ubegribeligt store, derfor bør vi have et meget større fokus på det.
Lad os dykke ned i en lille flig af det store emne - noget som berører flere brancher, nemlig støv på arbejdspladsen.
Støv på arbejdspladsen
Medarbejdere bliver eksponeret for støv og fibre i luften i mange brancher. Udfordringer med støv ses bl.a. i laboratorier, distributionscentre, lagre, støberier, metal- og træindustri, ved betonproduktion eller på byggepladser. Den seneste rapport fra Arbejdstilsynet viser, at 9,2 procent af de danske lønmodtagere kan se eller lugte støv fra mineraler eller metaller og 8,4 procent kan se eller lugte organisk støv. Støv kan f.eks. dannes, når man håndterer pulvere, pap, sliber og svejser eller ved forbrændingsprocesser. Støv i lungerne kan føre til alvorlige sygdomme og derfor er det vigtigt at begrænse udsættelse for støv – og her findes heldigvis flere løsninger, som vi både er med til at udvikle og teste.
Det usynlige støv
Bare fordi man ikke kan se støvet, kan det stadig være skadeligt for helbredet. Partikler og støv, der ikke ses med det blotte øje, kan være sundhedsskadelige over tid, når de inhaleres. Det er bredt anerkendt, herunder af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at udsættelse for fine partikler (såkaldt PM2.5), giver markant øget risiko for bl.a. hjertekarsygdomme og lungekræft. Vi arbejder sammen med mange forskellige virksomheder, som ofte både har et ønske om at leve op til gældende arbejdsmiljølovgivning, men som også ønsker at gå den ekstra mil for at sikre mindst mulig eksponering for deres medarbejdere i det daglige.
Men før det for alvor giver mening at tale om løsninger til at minimere synligt eller usynligt støv, kræver det, at man ved, hvad der er i luften.
Mål luftkvaliteten!
Mange virksomheder og institutioner har indført tiltag for at forbedre luftkvaliteten. Det kan f.eks. være udsugning, ventilation eller forbedrede adfærdsmønstre. Men vi oplever, at mange mangler viden om den reelle luftkvalitet i deres arbejdsmiljø. Og hvis man ikke kender omfanget af problemet, så er det svært at vide, om man bruger den rigtige tilgang.
Der findes forskellige muligheder for at måle støv. Den traditionelle metode er filteropsamling, som kan holdes direkte op mod arbejdsmiljøgrænseværdier. Den metode giver dog ikke nødvendigvis meget viden om de mindste partikler og siger heller ikke meget om eksponering over tid og hvilke tidspunkter, der er høj eksponering. Udover filteropsamling kan der foretages kontinuerte målinger med laboratorieudstyr/direkte visende udstyr, som typisk foregår over en arbejdsdag. Endeligt kan man også vælge langtidsovervågning, typisk med low-cost-sensorer, som potentielt kan være over flere måneder, og som er fordelagtigt, hvis det er de relative udsving over tid, snarere end den høje præcision, der er ønskes viden om. Sidstnævnte tilgang er i rivende udvikling og low-cost sensorer vinder stadig større indpas.
Lige nu arbejder vi sammen med en række danske virksomheder og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø for at undersøge i detaljer, i hvilket omfang man kan bruge realtidsmålinger med low-cost-sensorer til at identificere og måle støvproblemer i arbejdsmiljøet og på baggrund af den nye viden lave positive tiltag på arbejdspladsen. Her arbejder vi på at give bl.a. Grundfos viden om, hvor store mængder støv og partikler der er i et udvalgt område, hvilke arbejdsprocesser der kan påvirke eksponering, og hvad effekten af forskellige tiltag til at mindske eksponeringen er. Læs mere om projektet her.
Ved netop at lave flere realtidsmålinger med sensorer kan man tage højde for de mange aktive arbejdsprocesser i området. Mængden af støv eller partikler i luften kan variere meget afhængig af, om der flyttes rundt på paller eller om der kører en truck forbi, og så vil enkeltstående målinger ikke være den optimale løsning. Den viden, virksomheder kan få ved at vælge det rigtige måleprogram, kan spare dem for mange penge, da de på basis af datadrevne beslutninger kan investere i den rigtige løsning første gang, f.eks. ift. ventilation og sug, som kan sikre det bedste arbejdsmiljø. En anden effekt af målinger kan også være adfærdsændringer og viden om, hvor og på hvilke tidspunkter man bør undgå at opholde sig et givent sted i f.eks. produktionen.
Fjern støvet
Arbejdstilsynet har lavet nogle gode huskeregler, for at undgå støvproblemer:
Før støvende arbejde:
Vælg de mindst støvende metoder
Sæt sug på maskinerne
Isoler støvende arbejde
Efter støvende arbejde:
Støvsug (Klasse H) eller vask overflader
Luft ud eller brug en luftrenser
Kræver opgaven, at I bruger åndedrætsværn?
I skal supplere med et egnet åndedrætsværn, hvis støvet ikke kan fjernes tilstrækkeligt på andre måder. Behold åndedrætsværnet på, indtil I har fjernet støvet.
Men hvordan ved du, hvad der er mindst støvende, om der er sug nok eller om der er luftet nok ud? Det kræver målinger.
Myte: støv er ikke farligt, når man arbejder udenfor
Når man arbejder udenfor, bliver støvet ofte ikke hængende i luften på samme måde som indenfor, men man kan indånde det, mens man er i gang med det støvende arbejde og man kan også påvirke omgivelserne. Derfor bør man også udenfor beskytte sig mod støv f.eks. ved at vælge de mindst støvende arbejdsmetoder, bruge åndedrætsværn eller støvmasker, og sug på maskiner hvor muligt. I vores demonstrationsprojekt om fremtidens grønne byggeplads har vi bl.a. været i gang med at måle på alternative støvdæmpende midler på en byggeplads i Aarhus for dels at minimere den eksponering medarbejdere er udsat for, men også eksponering ift. omgivelserne og beboere i nærområdet. Det er værd at bemærke, at vi ud over støv også udsættes for mange andre typer af partikler i bymiljøer, herunder forbrændingspartikler fra f.eks. motorer og brændeovne og partikler fra dæk- og bremseslid.
Hvorfor stiller vi ikke større krav til, hvad mennesker bliver eksponeret for?
Der findes grænseværdier for forurening i vand. Tilsvarende findes der grænseværdier for forurening i luft. Ligesom det både kan være billigt eller dyrt at udtage og analysere en vandprøve, er det samme gældende for luftprøver. Men luftprøver bliver ikke prioriteret. Hvorfor halter vi bagefter med at få styr på luftkvaliteten?
Vi er overbeviste om, at skærpede krav til hvad vi udsættes for i det offentlige rum og flere data drevne beslutninger på arbejdspladsen kan mindske den sundhedsskadelige luftforurening, og det vil i mange tilfælde også gøre noget godt for klimaet, f.eks. i form af mindre CO2-udledning. Hvad venter vi på?
Fakta – Hvad sker der, når vi indånder støv?
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har lavet en oversigt, som illustrerer, hvordan indånding af støv kan øge risikoen for sygdomme.
Se tal fra Miljøminsteriet om luftforurening
Rapport fra Arbejdstilsynet om lønmodtagere
Januar 2024
Tag stilling til, hvad du skal bruge din måling til
Af Jacob Ask Hansen, centerchef, Luft og Sensorteknologi, Teknologisk Institut
Hos Teknologisk Institut bliver vi ofte spurgt: ”Hvilket måleudstyr skal jeg købe til luftmåling?”. Det korte svar er: ”Det kommer an på, hvad du skal bruge din måling til”.
Både kommuner og virksomheder kan komme til at købe dyre løsninger, som ikke nødvendigvis kan hjælpe dem med den viden om luft, de ønsker at opnå. Eller komme til at købe billigere løsninger, hvor organisationen ikke har de rette kompetencer til databehandling. Dyre måleinstrumenter har flere fordele ift. nøjagtighed, mens billigere løsninger har den fordel, at du kan få mange målepunkter. Og pris er ikke det eneste sted, hvor man kan komme til at vælge forkert, hvis ikke man har tænkt over formålet. Skal man f.eks. måle udendørs eller indendørs? Lave mobile eller stationære målinger?
Hvordan får vi mest ren luft for pengene?
Mange kommuner – ikke mindst med større byer – er bevidste om, at luftforurening har store konsekvenser, både sundhedsmæssigt og økonomiske. I dialogen med kommunerne oplever vi på Teknologisk Institut samtidig, at det for den enkelte kommune er svært at danne sig et overblik over, hvor luftforureningen kommer fra, hvor i kommunen det står værst til, og hvordan man får mest ren luft for pengene.
Nogle af landets største kommuner har nogle dyre og nøjagtige referencestationer stående forskellige steder. Data fra disse stationer frigives først efter tid og målingerne foregår kun i et bestemt område. De er derfor ikke oplagte til at danne grundlag for vurdering og beslutning om initiativer eller effekter til at mindske luftforeningen. Flere kommuner efterspørger derfor løsninger med en hurtigere responstid fra dataopsamling til, at de kan handle på målingerne.
I midten af august 2021 blev der etableret tre midlertidige byrumsinstallationer i København, som del af projektet Thrive Zone Amager. Formålet var at undersøge om disse installationer kunne være fremtidige måder at designe byrum, herunder have betydning for luftforurening. Vores rolle på Teknologisk Institut var at dokumentere luftforureningseffekten af de forskellige tiltag. Vi valgte en målekampagne, hvor vi brugte en kombination af low-cost sensorer og referenceudstyr. Det gjorde vi fordi, vi skulle måle på 10 forskellige lokaliteter, en opgave som ville have været umulig med referenceudstyr alene. Denne strategi har på den anden side en række udfordringer, først og fremmest omkring målekvalitet. Ved at vi tog stilling til formålet med målingerne, og hvordan data skulle analyseres efter indsamling, inden vi valgte måleudstyr, sikrede vi at de indsamlede data kunne bruges til at dokumentere effekten af installationerne.
Lavere målepræcision behøver ikke at være et problem
Som oftest har man et af disse formål med målinger:
- Man ønsker at dokumentere ift. bestemte krav
- Man ønsker at måle effekten af specifikke tiltag
- Man ønsker at bruge data til at styre efter
Hvis man skal lave dokumentation ift. bestemte krav, har man brug for høj nøjagtighed. Det kunne være en kommune, som bruger en referencestation til at dokumentere luftkvaliteten i bymiljøet.
Hvis man ønsker at styre efter data, f.eks. hvis man vil styre lyskryds efter luftforurening, er det mindre vigtigt at have præcis måling af luftforureningen. Til gengæld skal man bruge mange målinger fra flere forskellige lokationer. Og det kan også være mere værdifuldt med flere men billigere sensorer, hvis man f.eks. skal måle effekten af nature based solutions eller, som i casen ovenfor, nogle byrumsinstallationer.
En low-cost sensor er, som navnet antyder, et billigt måleapparat, der kan bruges til at sætte tal på, f.eks. hvor mange partikler der er i luften. Ud over at være relativt billige udmærker de sig ved at være små, mobile og nemme at betjene. Det giver helt nye muligheder for at opnå et detaljeret billede af luftkvaliteten i en by. Sammenlignet med store målestationer er low-cost sensorer til gengæld også mere upræcise – det kan de i al fald være. Men det behøver ikke være et problem, så længe sensorerne kan bruges til det specifikke formål.
Så hvilket måleudstyr skal du købe til luftmåling? Det korte svar er: ”Det kommer an på, hvad du skal bruge din måling til”.
November 2023
Er det sundt at sænke fartgrænsen?
Af Peter Bøgh Pedersen, sektionsleder, Luft og Sensorteknologi, Teknologisk Institut
I flere kommuner i landet skal man nu lette foden fra speederen, når man kører rundt i bymidten. Det sker som led i en forsøgsordning på tre år, hvor kommunerne må oprette udvalgte strækninger og zoner med nedsat fartgrænse på fx 30 km/t eller 40 km/t. Det har man gjort hen over sommeren i København, hvor fartgrænsen nu bliver lavere, jo tættere man kommer på bymidten.
Målet med de nye fartgrænser i København er at opnå:
- Øget trafiksikkerhed
- Mindre trængsel, fordi flere vil vælge cykel eller offentlig transport
- Lavere CO2-udledning som følge af lavere hastighed og ændret adfærd
- Mindre støj og luftforurening
Tidligere erfaringer i København har vist, at lavere fart øger trafiksikkerheden. Men hvad med udledningen af CO2 og skadelig luftforurening – kan de sænkes med lavere fart? Eller med andre ord:
Er det sundt at sænke fartgrænsen?
Det lader der til at være uenighed om – og FDM har ligefrem været ude og sige, at lavere fartgrænser reelt set vil øge CO2-udledningen.
Dårlig luft dræber langt flere, end høj fart gør
I debatten om de nye fartgrænser forekommer trafiksikkerhed at være det, der fylder mest for borgere og beslutningstagere. Naturligt nok. Trafikulykker er akutte hændelser, som er nemme at forstå og opgøre i statistikker.
Anderledes forholder det sig med luftkvalitet. Her taler vi om et usynligt fænomen med langtidseffekter. Det føles måske ikke så presserende.
Ikke desto mindre er dårlig luftkvalitet statistisk set langt farligere end trafikulykker. Mens 154 mennesker omkom i trafikken på landsplan i 2022, dør over 4000 danskere hvert år for tidligt på grund af luftforurening. En del af den kommer fra bytrafik, og der er en direkte sammenhæng, mellem hvor mange partikler vi indånder og vores sundhed.
Så får vi færre partikler, mindre luftforurening og mere sundhed med lavere fartgrænser?
Biler udleder mere end bare udstødningsgas
Mange forbinder bilers udledning med det, der kommer ud af udstødningsrøret – fx CO2, NOx og sodpartikler. Hvis det kun var dét, ville problemet være løst, den dag vi alle kørte rundt i elbiler, for de udleder ingen af delene under kørsel.
Men biler udleder altså mere end det, der kommer fra udstødningsrøret.
Slidpartikler fra dæk, bremser og asfalt fylder meget i gadebilledet, selvom vi ikke kan se det. Op mod 90% af de usynlige emissioner fra trafikken kommer derfra ifølge denne undersøgelse.
Og jo tungere køretøjet er, des mere slid. Sammenhængen mellem vægt og slid er eksponentiel. Det betyder for eksempel, at hvis en lastbil vejer 10 gange så meget som en personbil, så forårsager den ikke 10 gange så meget slid – men 10.000 gange så meget, altså en faktor 104. Det er værd at have med i tankerne, for nuværende elbiler vejer noget mere end konventionelle benzin- og dieselbiler.
Fartgrænser og emissioner fra dæk- og vejslid
Set fra en sundhedsvinkel er det relevant at vide, hvor mange af disse slidpartikler der bliver til luftbårne og sundhedsskadelige partikler, vi kan indånde – og hvor mange der falder til jorden og ”blot” belaster miljøet.
Særligt de bløde trafikanter (fx cyklister og gående) og naboer til tæt trafik eksponeres for partiklerne og risikerer at inhalere dem. Læg dertil, at partiklerne muligvis hvirvles op i luften gentagne gange, når trafikken bevæger sig forbi, hvilket øger antallet af eksponeringer.
Ovenstående er en sundhedsmæssig udfordring i alle bymiljøer, hvor inhalering af emissionspartikler fra trafikken kan give anledning til hjerte-lungesygdomme, forringet livskvalitet og for tidlig død, idet der er en direkte sammenhæng imellem for tidlig død og eksponering for partikler (partikelfraktionen PM2.5).
Så altså: Fører lavere fartgrænser til mindre slid og dermed færre partikler i luften? Den tilgængelige faglitteratur på området indikerer, at en fartnedsættelse i sig selv ikke giver anledning til mindre slid på vejene. Til gengæld slider det mindre på dækkene, hvilket kan have en positiv effekt på luftkvaliteten.
Og hvad så med gasserne?
Tilbage til udstødningsrøret.
For hvordan ser det ud med udledningen af gasser fra køretøjer, når man sænker hastigheden? Specielt CO2 er en velkendt klimasynder, og NO2 (kvælstofdioxid) bidrager markant til dårlig luftkvalitet i byer. Begge to gasser, der kan undgås ved at skifte til elbil.
FDM har dog teoretisk set ret, når de påstår, at CO2-udledningen stiger ved lavere fartgrænser – det er godt forklaret her.
I praksis vil meget derfor afhænge af, om Københavns Kommune får ret i, at de lavere fartgrænser vil få flere over på cyklen og i den kollektive trafik. Det vil nemlig spare store mængder CO2.
Summa summarum
Ud fra hvad vi overordnet ved om sammenhængene, vil de lavere fartgrænser give anledning til:
- Lavere emission af slidpartikler fra dæk og bremser
- Ingen markant ændring af sliddet på asfalten
- Øget CO2-udledning, hvis adfærden fortsætter uændret
- Lavere CO2-udledning, hvis flere vælger (benzin- og diesel-)bilen fra
Trafiksikkerheden vil sandsynligvis få gavn af, at bilisterne letter foden fra speederen. Men hvad med klima, miljø og sundhed? Er lavere fart et effektivt værktøj at tage i brug for landets kommuner?
Det er svært at svare entydigt på. For ofte er der er forskel på, hvad vi ved ud fra teori og modelberegninger, og hvad der udspiller sig i den konkrete virkelighed.
For ja, på papiret stiger CO2-udledningen ved at sænke hastigheden fra 40 km/t til 30 km/t. Men meget afhænger også af konkrete forhold. Hvor godt glider trafikken? Er der mange start og stop for bilisterne? Skaber rundkørsler og ”grønne bølger” et bedre flow? Er det vigtigst at få nedbragt CO2-emissionerne, eller er det lige så vigtigt at sikre folks sundhed gennem en bedre luftkvalitet?
Udnyt muligheden for at skaffe dokumentation
Sikkert er det derimod, at kommunale forsøgsordninger som den i København er en gylden anledning til at måle på effekten af de lavere hastigheder. Kun på den måde kan politikere og beslutningstagere på et oplyst grundlag afgøre, om det er en god investering at sætte ind med hastighedsbegrænsninger.
Med små, kosteffektive sensorer er det fx muligt at foretage realtidsmålinger, der viser, hvordan luftkvaliteten udvikler sig over tid og sted og ved forskellige trafikforhold.
Alt afhængig af hvad der er fokus på, er der god mulighed for at måle på den samlede effekt på klima, miljø og sundhed – for eksempel ved at:
- Måle gas- og partikelniveauer (fx PM2.5, CO2, CO, NOx) før og efter implementering af tiltag for at få et effektivt sammenligningsgrundlag
- Tælle antallet af køretøjer før og efter for at dokumentere ændret adfærd
- Udstyre borgere med partikelsensorer for at kortlægge de mest sundhedsvenlige ruter gennem byen
Mulighederne er mange. Ikke mindst for at skaffe data og dokumentation, så beslutningstagerne kan tage datadrevne beslutninger og slippe for at handle på mavefornemmelse. Således opnår vi den ønskede effekt – for bedre klima, miljø og sundhed.
Få de nyeste indlæg (og mere) direkte i din indbakke hvert kvartal ved at skrive dig op til vores nyhedsbrev Klog på ren luft.