s'MASH

Artikel af L. Birgitte Leth, Teknologisk Institut, Beton
Publiceret i Dansk Beton nr. 2, maj 2003

Ikke-destruktiv undersøgelse er oppe i tiden, fordi det ofte er dyrt og tidskrævende at foretage destruktiv prøvning, som efterfølgende kræver reparation eller udskiftning af bygningselementer og fordi der kan skabes et væsentligt bedre grundlag for bedømmelse af tilstanden.

Betoncentret har for nylig indkøbt nyt avanceret ikke-destruktivt udstyr. Udstyret, det såkaldte s'MASH Impulse Response, er et seismisk udstyr, dvs. en metode hvor princippet bygger på bølgeteori. Udstyret er mobilt og anvendes til undersøgelse af betonens udstøbningskvalitet, bl.a. komprimering, stenreder, delaminering, revner indvendigt i betonkonstruktioner samt dårlig understøtning.

Målingerne består generelt i, at der bankes på pladefelterne med en impulshammer. Vibrationerne, der opstår i betonpladerne, opfanges af en geofon.

Hulrum under betonplader
Et eksempel på en opgave løst med s'MASH Impulse Respons er undersøgelse af understøtningsforhold for betonpladefelter med asfaltslidlag.

Baggrunden var, at man i forbindelse med renovering af et afløbssystem under pladefelterne konstaterede mange større hulrum. Hulrummene konstateredes ud for brønde, hvor der havde været gravet op. Fugeudfyldningen imellem pladefelterne manglede generelt, eller fugerne var fyldt med ukrudt eller repareret (hvor reparationen var defekt eller revnet).

Undersøgelsen skulle medvirke som beslutningsgrundlag for, om pladefelterne skulle bibeholdes eller opbrydes.

Målingerne blev foretaget mellem brønde som stikprøver. Desuden blev der foretaget referencemålinger i områder ud for brønde, hvor der allerede var konstateret hulrum. Herudover blev der foretaget kontrolopboringer i fuger til hjælp for vurdering af resultaterne.

Ud fra referencemålingerne og kontrolopboringerne sås det, at konturdiagrammerne for stivheden [MN/mm] bedst viste, hvor understøtningen var manglende eller utilstrækkelig.

Resultatet af målingerne
Stikprøvemålingerne sammenholdt med kontrolopboringer udpegede via konturdiagrammerne for stivheden områder, hvor hulrum kun kunne forventes partielt. Der blev således etableret et beslutningsgrundlag for en kvalificeret renoveringsløsning, der evt. kunne ende op med opbrydning af pladefelter i nogle områder og renovering, f.eks. ved injicering af hulrum, i andre områder.

Ud fra en begrænset undersøgelse sparede man her massevis af destruktiv prøvning og besværligheder med at flytte tungt boregrej.