Sådan arbejder vi - Erhverv og Samfund
I Erhverv og Samfund er vi et hold af erfarne analytikere, der arbejder strategisk med erhvervs- og samfundsudvikling. Vi leverer indsigt, dokumentation og rådgivning til politiske og strategiske beslutningstagere og skaber ny viden med udgangspunkt i fakta og analyser.
Vi spiller på hele klaveret
Vores analyser omfatter evalueringer, effektmålinger, kompetenceanalyser, benchmarkinganalyser og fremtidsscenarier, samt teknologianalyser, brancheanalyser, sociale foranalyser af institutionsbyggerier samt udviklings- og læringsforløb.
Vi mestrer hele det samfundsøkonomiske metoderegister og anvender både kvalitative og kvantitative metoder. Ofte kombinerer vi de to metodetyper for bedst at afdække de problemstillinger, vi undersøger.
Kvalitative analyseformer
Ved hjælp af kvalitative analyseformer skaber vi dybdegående indsigt i problemfeltet – eksempelvis gennem kvalitative interview, fokusgrupper, observationsstudier og workshops. Vi mestrer alle faser lige fra undersøgelsesdesign over dataindsamling til endelig analyse og formidling.
Kvantitative analyseformer
I den kvantitative ende af spektret har vi stor erfaring med både almindelige og avancerede metoder. Vi undersøger sammenhænge gennem panelundersøgelser og analyse af registerdata, som ofte kombineres med indsamlet surveydata, regressionsanalyser og matchningsanalyser.
Vores otte specialistområder
Vi har delt vores kernekompetencer op i otte ydelser, som du kan blive klogere på her:
- Forskning og innovation
- Teknologi og samfund
- Regionaludvikling og vækst
- Arbejdsmarked og beskæftigelse
- Uddannelse
- Udvikling af arbejdspladsen
- Kompetenceanalyse