Skræddersyede sensorik kurser

Maja Krogsøe Skou

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 13 45.

Mennesker på sensorik kursus kigger på fødevarer

Skræddersyede sensorik kurser

Skræddersyede sensorikkurser

Tilpasset jeres virksomhed og behov.

 

Vores skræddersyede sensorikkurser giver jer mulighed for at forbedre jeres evne til at smage internt, samt at få klarhed om – og fælles definitioner på – hvad I smager.

Et af fokusområderne på vores skræddersyede kurser kan være grundsmagsgenkendelse. Vi udforsker eksempelvis fem af grundsmagene: bitter, sur, salt, sød og umami. Derudover giver vi dig redskaber til nøjagtigt og detaljeret at lære at smage og identificere dem – der kan også være andre sensoriske egenskaber som er i fokus i jeres produkter, og som I mangler fælles sprog og definitioner på. Disse hjælper vi jer også gerne med.

Vi kortlægger, sammen med jer, kvalitetsparametre og kvalitetskontrolskemaer til smagning ved produktionslinjen eller andre steder internt i virksomheden. Har I specifikke kundekrav, som I skal efterleve, hjælper vi gerne med forståelse og inkorporering af disse i jeres virksomhed.

Hos Teknologisk Institut tilbyder vi en bred vifte af teknikker, tips og tricks til at forbedre jeres smagninger. Vores erfarne undervisere vil give jer værdifuld vejledning og indsigt i, hvordan I kan træne og udvikle jeres evne til at smage. I vil lære at skelne mellem forskellige intensitetsniveauer, nuancer og undertoner af de enkelte smage og andre sensoriske egenskaber.

Gennem praktiske øvelser og smagningssessioner vil vi lægge fokus på specifikke dufte, smage og teksturer der kendetegner jeres produkter, som I har brug for træning i. 

Vores mål er at give jer de nødvendige redskaber og færdigheder til at arbejde med smag og sensorik på en professionel måde. I vil få en dybere forståelse af, hvordan grundsmagene påvirker hinanden, og hvordan de kan bruges til at skabe afbalancerede og velsmagende produkter. Uanset om I er erfarne produktudviklere, kvalitetsmedarbejdere eller nysgerrige efter at forbedre jeres smagssanser, er vores skræddersyede sensorikkurser det perfekte værktøj til at udvikle jeres kompetencer og skabe merværdi inden for fødevareindustrien.

 

Om et skræddersyet sensorisk kursus hos Kelsen Group:

Kurset var vel tilrettelagt og tilpasset de ønsker vi på forhånd havde talt med Maja om. Specielt var der fokus på vores specifikke kundekrav, råvarer og færdigvarer. Vi lærte meget, som kan bruges i hverdagen, bl.a. om en mere professionel tilgang til sensorisk analyse, hvad der påvirker vores sanser og om hvordan man opfatter dufte og smage forskelligt. Der var god afveksling mellem teori og praktiske øvelser, så øvelserne understøttede den teori, der blev gennemgået. Vi er meget tilfredse!

Gitte Vestergaard Døssing, Kelsen Group


Fordele ved et sensorisk kursus tilpasset din virksomhed:

  • Forbedring af smagsevner in-house og kvalitetssikring i produktionen
  • Fælles definitioner på hvad I smager
  • Professionel kortlægning af kvalitetsparametre og kvalitetskontrolskemaer.

 

Ofte stillede spørgsmål:

Hvad indeholder et skræddersyet sensorikkursus?

  • Sparring og afdækning af, hvilke elementer kurset skal indeholde
  • Forberedelse af kursusmateriale, klargøring af smagsprøver samt evt. opløsninger til grundsmagsgenkendelse
  • Kursus hos jer eller ved Teknologisk Institut med en konsulent
  • Udefrakommendes øjne og faglighed under komplet fortrolighed.


Hvad får I med efter et kursus?

Ved deltagelse i kurset opnås kendskab til de elementer I selv har valgt, formidlet af konsulenter fra Teknologisk Institut med mange års erfaring inden for sensorik og forbrugerstudier.
Dette kunne være kendskab ind i jeres egne og holdets sensoriske evner, herunder:

  • Hvor følsomme er jeres smagssanser og god sensorisk praksis
  • Fælles definitioner på, hvad produkterne smager af samt identifikation og beskrivelse af optimale/afvigende prøver
  • Værktøjer til udvikling af kvalitetskontrolskema.


Hvem henvender kurset sig til?

Et skræddersyet sensorikkursus henvender sig til alle fødevarevirksomheder, da viden om hvordan vi smager er relevant for alle som arbejder med fødevarer. Med dette kursus kan I styrke jeres interne samarbejde mellem kvalitetssikring, produktudvikling og markedsføring.

Kontakt Maja Krogsøe Skou for mere information og muligheder for et skræddersyet sensorikkursus hos jer på +45 7220 1345 eller maks@teknologisk.dk.

 

 

Læs mere om hvad vi kan hjælpe med indenfor Sensorik & forbrugerundersøgelser: