Stor undersøgelse: Ingrediensbranchen har løsninger til sundere fødevarer

Line Ahm Mielby

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 17 64.

mand kigger på fødevarer i supermarkedets køledisk

Stor undersøgelse: Ingrediensbranchen har løsninger til sundere fødevarer

Teknologisk Institut har på vegne af Fødevarestyrelsen kortlagt løsninger til reduktion af sukker, fedt og salt i fødevarer og forbrugernes holdning til disse.

 

Kortlægningen fra 2020 konkluderer, at danske ingrediensvirksomheder har eksisterende løsninger til fødevarer med reduceret sukker-, fedt-, og saltindhold, og at forbrugerne har en god viden om ingrediensernes funktionalitet. Det er efterspørgslen, som skal sætte skub i innovationen.

– Det er positivt, at der nu foreligger en kortlægning. Vi ser frem til, at samarbejdet styrkes mellem ingrediensbranchen og fødevarevirksomheder hen imod flere fødevarer med mindre sukker, fedt og salt, siger projektleder Tanne Severin Holm fra Fødevarestyrelsen.

Kundetilpassede løsninger

Kortlægningen konkluderer, at danske ingrediensvirksomheder har løsninger til fremstilling af sundere fødevarer. Flere af dem er specialtilpassede løsninger samt egnet til clean label produkter.

Reduceret fedt, salt eller sukker betyder dog ofte, at fødevareproducenterne skal acceptere fx en ændring i smag og konsistens, kortere holdbarhed eller forøget pris af fødevaren. Derfor er det vigtigt, at efterspørgslen på sunde fødevarer øges.    

– Vil man lykkes på dette marked, bør man som fødevareproducent arbejde systematisk med recepterne og de tilpassede ingrediensløsninger, anbefaler sektionsleder Eva-Marie Lange, Teknologisk Institut.

Skal ligne det, de kender

Forbrugerundersøgelsen viser blandt andet, at omkring halvdelen af danskerne læser ingredienslisten, når de køber fødevarer. Samtidig er der en tendens til, at det ikke er tilsætningsstofferne, forbrugerne er utilfredse med, når de bliver spurgt ind til ingredienslister. Det vigtigste for forbrugerne er, at fødevarer med et reduceret indhold af sukker, fedt og salt minder om det, de kender på smag og konsistens.   

Forbrugerne har god forståelse for, at tilsætningsstoffer bruges til at forlænge holdbarheden, forbedre smagen og gøre varen billigere. Mange frygter dog stadig, at tilsætningsstoffer kan være til skade for deres helbred til trods for, at alle tilladte tilsætningsstoffer i produkter på det danske marked er godkendt af EU og de danske myndigheder.

Rapporten er nu offentliggjort

Den kan hentes her.

 

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er lavet på baggrund af interviews udført af Teknologisk Institut med en række danske ingrediensvirksomheder, analyser af globale patentdatabaser og yderligere interviews med 1.845 forbrugere. Undersøgelsen er lavet på vegne af Fødevarestyrelsen, Forum for Fremtidens Ingredienser og Fødevarepartnerskabet for sundhed og klima.