Tæthed af emballage til medicinsk udstyr
Medicinsk udstyr skal forblive sterilt, men samtidig være til at åbne. Vi udfører en række standardmålinger og test, men samtidig foretager vi test og målinger tilpasset dine behov.
Tæthed af emballage til medicinsk udstyr tester vi bl.a. med:
- Blue dye metoden. Emballagen fyldes med blåt blæk, og efterfølgende kontrolleres for evt. udtrængning
- Helium leak test. Emballagen fyldes med helium, og der søges efter læk med massespektro-meter; denne metode verificeres med måling på læk med velkendt størrelse hul
- Boble test. Emballagen sænkes ned under vand, og der kontrolleres for luftbobler fra læk. En simpel og effektiv metode, som vi også kan udføre på lange emballager
Måling af tæthed over for vanddamp kan foretages både gennem materialet eller emballagen, ved at måle opbygning af fugt på indersiden. Vi har også mulighed for at måle vægttab eller vægtøgning for at bestemme fugttransport gennem emballage eller materiale.
Lysgennemtrængelighed er også en vigtig parameter for medicinsk udstyr, som kan have betydning for holdbarhed af produkter. Det måles både i infrarødt, visuelt og ultraviolet (uv) område.
Kontakt mig gerne, både for standardtest og tilpassede test.