Teknologiske barrierer og muligheder mod en cirkulær tekstilindustri
I takt med at bæredygtighed og miljøbevidsthed bliver stadig vigtigere for både samfundet og forbrugeren, stiger presset på tekstilindustrien for at overgå fra ”brug og smid væk”-produktion til cirkulær produktion, der understøtter forebyggelse af affald og mere genbrug og genanvendelse.
En ny rapport identificerer fire markante teknologiske barrierer, der skal overvindes, for at tekstilindustrien kan gå en fremtid i møde med lavere miljøpåvirkning og øget cirkularitet i stor skala.
– Rapporten giver et dybdegående indblik i, hvordan Danmark, med sin styrkeposition inden for teknologi og innovation, kan bidrage til at forme fremtidens tekstilindustri. Rapporten henvender sig derfor til at alle aktører og beslutningstagere inden for tøj- og tekstilområdet, siger projektleder Julie Brender Trads fra Teknologisk Institut.
Hent rapporten her:
Fra komplekst tekstilaffald til overførsel af uønsket kemi
De fire identificerede barrierer i rapporten er:
1. Tekstilmaterialer er ressourcekrævende at producere
De mest udbredte tekstilmaterialer i dag kræver mange ressourcer i form af f.eks. råolie eller vand at producere, hvilket på sigt vil resultere i ressourcemangel.
2. Tekstilaffald er komplekst og forskelligartet
Kompleksiteten af tekstilprodukter og forskelligartetheden i tekstilaffaldsstrømmen er en udfordring for både sorterings- og genanvendelsesteknologier, hvilket reducerer mængden af tekstilaffald, der kan genanvendes.
3. Mangel på nye og videreudvikling af eksisterende genanvendelsesteknologier
Der er i øjeblikket ikke genanvendelsesteknologier til rådighed, der kan imødekomme behovet for genanvendelse af de mængder eller typer af tekstilaffald, der kasseres. Derudover er nuværende teknologiske løsninger begrænsede og for dyre at anvende.
4. Risiko for overførsel af uønsket kemi
Risikoen for overførsel af uønsket kemi fra en tidligere livscyklus til nye produkter er i dag en af de primære barrierer for udbredelsen af genanvendelse til fibre (mekanisk genanvendelse), som er den genanvendelsesteknologi, der er længst i udviklingen.
De fire primære barrierer, som det er muligt at nedbryde gennem dansk teknologisk udvikling, kræver et samspil af løsninger fra de seks fokusområder, som behandles i rapporten: Materialer, Produktdesign, Produktion, Brugsfase, Sortering og Genanvendelse.
Rapporten giver også indblik i:
- Forståelse af barrierer: En detaljeret gennemgang af de teknologiske barrierer, der forhindrer tekstilindustriens overgang til en cirkulær økonomi.
- Indsigt i muligheder: Konkrete eksempler på, hvordan disse barrierer kan overvindes gennem innovation og anvendelse af ny teknologi.
- Danmarks rolle: En analyse af, hvordan Danmark kan udnytte sin stærke position inden for teknologi og innovation til at fremme en global cirkulær tekstiløkonomi.
- Tværfagligt samarbejde: Inspiration til, hvordan brancher og discipliner kan arbejde sammen for at realisere potentialet i en mere bæredygtig tekstilindustri.
Om rapporten
Rapporten ”Teknologiske barrierer og muligheder mod en cirkulær tekstilindustri” er finansieret af Miljøstyrelsens sekretariat for MUDP repræsenteret ved Marie Louise Remmentorp.
I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten er der blevet nedsat et advisory board, CirkTek, der har udarbejdet rammen, herunder valg af fokusområder, for rapporten. Rapporten er udarbejdet på baggrund af viden indhentet fra eksperter i advisory boardet, øvrige fageksperter, inputs fra den danske tekstilindustri gennem åbne arrangementer (såkaldt ’Vidensforum’), grundige litteraturstudier og Teknologisk Instituts generelle indsigt i tekstilbranchen.
Advisory boardet CirkTek består af:
Jette Lindgaard, Dansk Mode & Tekstil
Kristian Syberg, Roskilde Universitet
Lasse Rafiq Hangaard, Brancheforeningen for Vask og Tekstiludlejning
Camilla Skjønning Jørgensen, BESTSELLER
Marie Josephine Mustelin, Dansk Erhverv og brancheorganisationen WEAR
Jeppe Emil Mogensen, Gabriel
Poul-Erik Jørgensen, VIA University College
Annette Braunstein, DAKOFA
Rapportens forfattere fra Teknologisk Institut:
Julie Brender Trads, Ph.d.
Lasse Rabøl Jørgensen, Ph.d.
Peter Rosborg, Civilingeniør
Alexander Sandahl, Ph.d.
Julie Stokkebro Schmøkel, cand.scient.
Jeppe Holmehave, cand.scient.
Manja Annette Behrens, Ph.d.