Udfordringer med tømning af siloer blev løst med øget indsigt

Hanne Bjørn Nedergaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 17 26.

Der arbejdes med pulver i laboratorie hos Teknologisk Institut

Udfordringer med tømning af siloer blev løst med øget indsigt

AKD sparrede investeringer for 3 millioner ved at lade Teknologisk Institut finde årsagen til tømningsproblemerne i deres siloer.

 

Det er nu 3 år siden at Teknologisk Institut analyserede silo-udfordringerne hos AKD, og løsningen blev implementeret i produktionen.

Resultatet taler for sig selv – der har nemlig ikke været udfordringer med tømning af siloerne siden.

Et kasseret produkt og store udgifter når siloerne skulle tømmes
Hos AKD oplevede de udfordringer med at tømme deres 3 siloer med kartoffelprotein. Ved hver tømning, krævede det mange ressourcer at få suget pulveret ud. Udgifterne til sugebiler og produktspildet gav årlige udgifter på mellem 300.000-500.000 kr. årligt.

En ekstern løsning om nyt udstyr til at få pulver-klumperne ud blev præsenteret til 1 million kr. pr. silo.

Problemet skulle løses en gang for alle
Når siloer skal tømmes, er der mange faktorer, der spiller ind. Fugtkontrol og fugtindhold er vigtige parametre at have styr på, da det fx er dyrt at tørre produktet mere end nødvendigt grundet det høje energiforbrug.

Et indledende forsøg hos Teknologisk Institut viste at fugtindholdet lå i det kritiske område ift. cacking, samt at høje temperaturer gjorde pulveret klisteret.

Gennem analyser af AKD’s kartoffelprotein fandt vi ud af at vandindholdet lå på et kritisk punkt i forhold til klumpdannelse og at en regulering af vandindholdet i produktet inden det blev ført ind i siloerne kunne afhjælpe problemet. Hermed kunne vi med præcis fugtkontrol sørge for, at der ikke opstod flere tømningsudfordringer.

  • I alt drejer det sig om 0,6 % justering i vandindhold i forhold til specifikationen, som har sparret AKD for de mange udfordringer, produktspild og ressourcer, som det krævede at tømme siloerne, når kartoffelproteinet klumpede, udtaler Hanne Bjørn Nedergaard, pulverspecialist hos Teknologisk Institut.

Et hyppigt problem i pulverproduktioner
Problemer i produktionen med pulver der sætter sig fast, kager sammen og på anden måde laver produktionsstop, er noget vi hos Teknologisk Institut ofte ser. Det er dog også en udfordring, som oftest kan testes og løses i laboratoriet.

Særligt metoder som Vapour Sorption Analyse (VSA) og måling af vandaktivitet, hjælper os med at forstå fugtrelaterede egenskaber og stabilitet, og kan hurtigt pejle os mod en løsning i produktionerne.

  • Resultaterne og rådgivningen, som vi har modtaget under samarbejdet med Teknologisk Institut, har gjort, at vi har kunnet implementere de nødvendige justeringer i produktionen samt foretage de nødvendige investeringer på vores fabrik i Brande, siger Henrik Nørgaard Andersen, driftsdirektør hos Andels-Kartoffelmelsfabrikken Danmark.
    Og tilføjer: Ændringerne har løst udfordringerne i de seneste 2 sæsoner og er blevet implementeret i endnu en fabrik, som også har kørt uden problemer med tømningen af siloer for det producerede produkt inden for de rammer, undersøgelserne har defineret.

Projektet er lavet for AKD - ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN DANMARK A.M.B.A