Viden om SCC - Arbejdsmiljø

Generelt

Selv om SCC primært er indført for at højne kvaliteten af betonarbejdet og øge effektiviteten under støbning, er der en ubetinget sidegevinst forbundet med indførelsen af SCC. Det drejer sig om arbejdsmiljøet for de jord- og betonarbejdere, som dagligt udsættes for et hårdt og slidsomt arbejde på byggepladser og renoveringsopgaver. Denne erhvervsgruppe er mere udsat for nedslidning og arbejdsulykker end gennemsnittet af den danske arbejdsstyrke. Med anvendelsen af SCC bortfalder vibreringsarbejdet, som er både tungt og støjende for den enkelte betonarbejder. I produktion af betonelementer påvirker vibreringsstøjen fra formvibratorer alle arbejderne i støbehallen, og en fjernelse af denne påvirkning vil klart opleves som en forbedring.

For gulvstøbninger med SCC bortfalder afretningsarbejdet med bjælkevibrator og erstattes af jutning, hvilket opleves som en lettelse. Desuden forsvinder de manuelle reparationer efter gulvlederne. SCC medfører dog også øgede arbejdsmiljømæssige påvirkninger hidrørende fra skrappere krav til formenes tæthed og eventuel slibning af betongulve for at opnå tilfredsstillende planhed og styrke.

På trods af at byggepladserne over de sidste 20 år er blevet mekaniseret med bedre krandækning, nye armeringstyper og maskinsvejste armeringsbure, bedre og lettere håndværktøj, gravemaskiner, osv. er jord- og betonarbejdet stadig præget af manuelt hårdt arbejde udsat for vejr og vind, støj, støv og vibrationer.

Sammensætningen af en jord- og betonarbejders typiske arbejdsdag er som angivet nedenfor. Der vil naturligvis være store individuelle forskelle pga. specialisering inden for sjakket og hierarkiet i øvrigt. Anvendelsen af SCC vedrører således knap en femtedel af jord- og betonarbejderens arbejdsdag. Den resterende tid med jord-, armerings- og forskallingsarbejde vil stadig udgøre en væsentlig belastning af bevægeapparatet pga. de tunge løft og bæringer samt ubekvemme gentagne arbejdsstillinger.

Nedenstående vil de væsentligste arbejdsmiljømæssige aspekter blive gennemgået og effekten af SCC vil blive dokumenteret. Der fokuseres udelukkende på arbejdsmiljøet i forbindelse med støbearbejdet og ikke de indledende arbejder med form og armering eller efterbehandling.

Kilde: Nedslidning i jord- og betonarbejdet, Arbejdsmiljøfondet, 1983.

Støj

In-situ støbninger
Vibrationsarbejdet giver anledning til støj på byggepladsen. Støjen kommer dels fra kompressorer og generatorer, mv. og dels fra selve vibratorudstyret. Støjen forstærkes desuden ganske kraftigt, når vibratoren berører armering og formsider, som derved sættes i svingninger. Når vibreringen udelades for SCC vil alle disse støjkilder selvsagt bortfalde. Der vil dog stadig være væsentlige støjkilder på byggepladsen under støbearbejdet. Især udlægning af beton med pumpe giver anledning til et generelt højt støjniveau for betonarbejderne på og omkring støbestedet.

Byggeriets Arbejdsmiljøcenter har foretaget støjmålinger på DR-byens byggeplads under en vægstøbning med traditionel beton. Byggepladsens baggrundsstøjniveau er der målt til ca. 70 dB(A). Under støbningen er målt 87 dB(A) ved øret af betonpumpeoperatøren. Ved støjpåvirkninger over 85 dB(A) er høreværn påkrævet.

For operatøren af stavvibrator er der målt fra 84 til 91 dB(A) ved øret. Det laveste niveau gælder for vibrering midt i vægformen uden at berøre armeringen og det højeste niveau gælder for vibrering mellem armeringsnet og formside, hvorved disse berøres af vibratoren og sættes i svingninger. Som det fremgår af målingerne er høreværn påkrævet for operatøren af stavvibratoren og ligeledes for den person, som hjælper med slanger o.l.

Når vibrering udelades, er høreværn kun påkrævet for den person, som placerer betonen med pumpe og folk i hans umiddelbare nærhed. Dette vil opleves som en mærkbar forbedring af arbejdsmiljøet. Det må også forventes, at et lavere støjniveau sammenholdt med muligheden for at arbejde uden høreværn vil medvirke til en forbedret arbejdsulykkesstatistik. Dette skyldes at kommunikationen på byggepladsen forbedres uden høreværn, og reaktionsevnen skærpes med faldende støjforurening.

Betonelementproduktion
Til elementproduktion benyttes traditionelt formvibratorer indbygget i støbebordene. Fordelen ved dette system er, at vibrationerne ikke overføres til betonarbejderne. Ulempen er, at støjen under vibrering forplanter sig i hele støbehallen afhængig af dens indretning og materialevalg på vægge og lofter. Denne støjpåvirkning rammer typisk alle arbejderne i hallen – også dem, som ikke er involveret i selve støbeopgaven.

Målinger fra BST, foretaget hos Betonelement A/S i Viby-S, viser støjniveauer til op over 100 dB(A), når formvibratorer i vandrette støbeborde aktiveres under elementstøbning. Når vibrering udelades er støjniveauet for formfyldning alene målt til ca. 80 dB(A), hvilket svarer til baggrundsstøjniveauet i støbehallen med diverse håndværktøj i brug. Anvendelsen af SCC i elementproduktion af betonelementer vil derfor forbedre arbejdsmiljøet markant i støbehallen.

Vibrationer

Vibrationsarbejdet giver både anledning til støj på byggepladsen og vibrationspåvirkning af de folk, som udfører vibreringen. Vibrationerne forplantes til operatørens hånd-arm, og i visse tilfælde kan der også være tale om helkropsvibrationer, som forplantes gennem fx stillads, mv. Arbejdstilsynet anbefaler, at accelerationspåvirkningen på hånd-arm generelt ikke overstiger ca. 3 m/s<SUP>2</SUP>, og når denne grænse overskrides, skal der sættes grænser for den daglige udsættelsestid. Hånd-arm accelerationspåvirkningen fra stavvibratorer er vurderet, og Byggeriets Arbejdsmiljøcenter har foretaget målinger på to vibratormodeller svarende til hhv. lodret vægstøbning og gulvstøbning.

Til gulvstøbning anvendes typisk pistolvibrator med håndtag. Håndtaget sikrer, at hånd-arm vibrationerne dæmpes, selvom operatøren holder ganske tæt på flasken. Accelerationspåvirkningen er målt til 3,4 m/s<SUP>2</SUP>  (45 mm diameter), hvilket efter Arbejdstilsynets vejledning ikke er synderligt sundhedsskadeligt, så længe udsættelsestiden ikke overstiger ca. 8 timer dagligt. En betonarbejder udsættes næppe for 7 – 8 timers vibreringsarbejde på en arbejdsdag ,så derfor vil vibrering af gulve normalt ikke betegnes som direkte sundhedsskadelig.

Til lodret vægstøbning anvendes stavvibrator med slange, som kan sænkes flere meter ned i støbeformen mellem armering og form. Vibrationspåvirkningen er størst, mens operatøren hiver vibratoren op og sænker den ned, da grebet om slangen på disse tidspunkter er fast. Når vibratoren er nedsænket i beton, holdes der med løst greb, og ydermere optages en stor del af accelerationspåvirkningen af betonen. Se videoklip med vibrering under  Arbejdsstillinger og løft.

Målinger af accelerationspåvirkningen på operatørens hånd-arm viser, at påvirkningen stiger jo tættere der holdes på flasken, hvilket er illustreret i nedenstående diagram. Som det ses er accelerationspåvirkningen fra stavvibratoren betydelig højere end for pistolvibratoren.

En vurdering af den ækvivalente accelerationspåvirkning, som betonarbejdere udsættes for, er gjort med udgangspunkt i observationer fra vægstøbning med traditionel beton sammenholdt med de målte accelerationspåvirkninger. Denne vurdering konkluderer, at udsættelsestiden, som operatøren udsættes for, ligger indenfor det sundhedsmæssigt forsvarlige efter Arbejdstilsynets vejledning. Det skal dog bemærkes, at accelerationspåvirkningen ligger langt over den anbefalede maksimumsgrænse på 3 m/s2 specielt, når operatøren holder tættest på flasken, mens han skifter nedstiksposition. Derfor vil der være tale om en mærkbar forbedring af arbejdsmiljøet, hvis vibrering kan udelades ved vægstøbninger.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at betonarbejdere udsættes for andre (og langt farligere) vibrationspåvirkninger fra håndværktøj såsom bore- og huggeværktøj, end det er tilfældet med vibreringsudstyr til beton.

Arbejdsstillinger og løft

Svenske undersøgelser
Der findes kun få kvantitative undersøgelser af, hvor fysisk hårdt betonarbejdet er. Et EU projekt fra 1997-2000 ledet af NCC AB i Sverige indeholdt en interviewundersøgelse af jord- og betonarbejdere på en svensk byggeplads, hvor der anvendtes både konventionel sætmålsbeton og SCC i lodrette og vandrette støbninger. Disse støbninger blev udført af det samme sjak på 7 mand og derved opnås en direkte sammenligning af de to betontyper. Arbejderne gav karakter for forskellige arbejdsoperationer under støbningen udfra en såkaldt RPE skala (= Rating of Percieved Exertion = anstrengelsesgrad) udviklet af svenskeren Gunnar Borg. Skalaen går fra 6 svarende til ingen anstrengelse til 20, som angiver ekstrem anstrengende. Skalaen kan desuden relateres til pulsrytme og iltoptagelse.

I nedenstående figur er resultatet af undersøgelsen angivet som middelværdier af hele sjakkets karakter for hver af 10 arbejdsoperationer. Foruden de 7 testpersoner er undersøgelsen også udført på et andet sjak (kontrolgruppe), som arbejdede med konventionel beton på en anden byggeplads.

Kilde: Brite EuRam Project ”Rational production and improved working environment through using self compacting concrete”, Final report of Subtask 8.5, 2000.

Der er ikke givet karakter for vibrering af SCC, da denne arbejdsoperation selvsagt bortfalder. Det er desuden klart, at forskellige 7 personer ikke vil opleve den samme anstrengelse for det samme arbejde. Derfor er det dobbelt-sidede konfidensinterval (90 %) beregnet for hver arbejdsoperation for at vurdere variationen på karaktergivningen. De små streger, som er placeret i toppen af hver søjle, angiver disse konfidensintervaller.

Sammenligning af kontrolgruppe og testpersoner for konventionelt betonarbejde:

• Modtagelse og udlægning af beton med spand eller pumpe giver næsten entydig en grad af rimeligt let arbejde.
• Flytning og skubning af beton med rive ligger i den meget hårde kategori og der er en vis forskel i opfattelse mellem kontrolgruppen og testpersonerne.
• Ligeledes er der for vibreringsarbejdet en forskel, idet kontrolgruppen karakteriserer arbejdet en kategori lavere end testpersonerne, hvilket også gælder afretning.
• Oprydning og fjernelse af affald bliver af begge grupper kategoriseret som meget hårdt, mens reparationer kategoriseres lavest af testpersonerne.

Det skal erindres, at kontrolgruppen og testpersonerne arbejdede på to forskellige byggepladser og forskellene skal nok tages som udtryk for den variation, som forekommer i støbeopgaver.

Sammenligning af konventionelt betonarbejde og SCC-betonarbejde:

• Modtagelse og udlægning af beton med spand eller pumpe opfattes praktisk talt lige så anstrengende for de to betontyper.
• Flytning og skubning af beton med rive opfattes som lidt hårdt for SCC, mens det opfattes som meget hårdt for konventionel beton.
• Vibrering som opfattes som hårdt til meget hårdt arbejde for konventionel beton udgår for SCC.
• Afretning opfattes som hårdt arbejde for begge betontyper.
• Oprydning og reparation opfattes ligeledes ens for de to betontyper.

Hvis den totale RPE middelværdi for alle 10 arbejdsoperationer beregnes for konventionel beton og for SCC, fås hhv. 14,8 og 11,9 angivet ved de lodrette røde streger. Dermed ses det, at betonarbejdet i forbindelse med støbning sænkes i anstrengelsesgrad fra at være hårdt arbejde til rimeligt let arbejde.

Observationer fra SCC-konsortiet
Byggeriets Arbejdsmiljøcenter har observeret lodret vægstøbning og vandret støbning af bundplade, begge udført med traditionel beton og vibrering. Desuden er der foretaget observationer af løft og arbejdsstillinger for en SCC gulvstøbning for at sammenligne belastningen med en traditionel gulvstøbning.

For gulvstøbningerne er konklusionen, at vibrering kræver et stort antal mindre løft (af vibratoren) svarende til ca. 8 løft per minut. Arbejdsstillingen er opret til let foroverbøjet og udgør ikke umiddelbart nogen sundhedsskadelig påvirkning af ryg og lænd i henhold til Arbejdstilsynets vejledning. Pistolvibratoren vejer ca. 6 kg, hvilket ikke anses som sundhedsskadeligt.

Klik på nedenstående for at se videooptagelse optaget af Byggeriets Arbejdsmiljøcenter i forbindelse med gulvstøbning (entreprenør: MT Højgaard A/S). 

Filmklip
Media ID: 21077
Vibrering med pistolvibrator (1.4 MB)
Filmklip
Media ID: 21077
Vibrering med pistolvibrator (1.4 MB) 

Ligeledes forekommer der træk af vibratorbjælke i forbindelse med afretning af betonen. Dette arbejde udføres af to betonarbejdere og når vibratorbjælken kan veje op imod 200 kg, kan der forekomme sundhedsskadelige påvirkninger under visse omstændigheder. Det vurderes dog mere sandsynligt, at den største sundhedsrisiko for betonarbejderne under afretningsarbejdet er muligheden for snubleskader og pludselige påvirkninger under arbejdet, idet man typisk er ude af balance.

På den pågældende støbning observerede Byggeriets Arbejdsmiljøcenter desuden, at arbejdet med at reparere sporet efter lederne til vibratorbjælken var særdeles ubekvemt og uhensigtsmæssigt. Arbejdsstillingen er sammenkrøllet, foroverbøjet og fastholdes i længere perioder, hvilket er belastende for ryg og knæ. Klik på nedenstående for at se eksempler herpå.
Filmklip
Media ID: 21076
Sammenkrøllet og ubekvem arbejdsstilling (1.6 MB) 

Observationer på SCC gulvstøbning gav anledning til følgende vurdering.fra Byggeriets Arbejdsmiljøcenter Arbejdsstillingerne ved udstøbning af SCC gulv er præget at lettere arbejde i oprejste gode arbejdsstillinger. Der er således ikke tale om tunge løft. Afretningsarbejdet med jutter kan umiddelbart sammenlignes med at vibrere traditionel beton. Jutning er noget lettere end vibrering, idet det foregår uden vrid i ryg. Men ingen af arbejdsopgaverne er i sig selv sundhedsskadelige.

Jutning

Byggeriets Arbejdsmiljøcenter vurderer, at lodrette støbninger er forbundet med langt større sundhedsskadelige påvirkninger af ryg og lænd end gulvstøbninger.

Operatøren af stavvibratoren står foroverbøjet og trækker slange og vibrator op og ned af formen svarende til de forskellige nedstik. På grund af armeringen skal vibratoren helt op af formen, før den kan nedsænkes på ny. Det er endvidere under disse løft, at vibrationerne overføres med størst kraft til operatørens hænder og arme, hvilket forstærker belastningen.

Hyppigheden er observeret til omkring 80 – 90 af sådanne løft i timen. Dette overskrider klart 20 gange i timen, som erfaringsmæssigt udgør den sundhedsskadelige grænse for denne type løft. Hvert løft må betegnes som sundhedsskadeligt pga. den uhensigtsmæssige foroverbøjede arbejdsstilling, som endvidere giver vrid i ryggen. Belastningen under løft af stavvibrator kan således henføres til den højre kolonne i diagrammet nedenfor på grænsen mellem rødt og gult. På grund af flere forværrende forhold (vrid, dårligt fodfæste, hyppige løft, mv.) må løftebelastningen imidlertid betegnes som klart sundhedsskadeligt.

Klik på nedenstående for at se videooptagelser optaget af Byggeriets Arbejdsmiljøcenter i forbindelse med vægstøbning i DR-byen (entreprenør: MT Højgaard A/S)

•   Filmklip
  Media ID: 21074
  Formfyldning med pumpe (1.3 MB)  
•   Filmklip
  Media ID: 21075
  Vibrering med stavvibrator (1.3 MB)  
•   Filmklip
  Media ID: 21073
  Arbejdsstillinger ved vibreringsarbejdet (1.4 MB)  

Diagram fra AT-Vejledning D.3.1, juni 2002.

Kombinationer af vægt og løfteposition og tilhørende sundhedsskadelig virkning.

Kemikalier og farlige stoffer

Omfanget af kemiske tilsætningsstoffer i betonproduktion har været støt stigende igennem de sidste par årtier. Produktion af SCC kan dårligt foretages uden at tilsætte superplastificerende stoffer og i visse tilfælde stabilisatorer. Desuden har der været eksempler på, at flyveaske kan indeholde ammoniakd, som frigives i betonens friske tilstand og derved skaber et dårligt arbejdsmiljø. Flyveaske er en væsentlig bestanddel i SCC, og derfor er denne problematik mere udtalt for SCC-fremstilling. Nedenfor er givet en hurtig gennemgang af de arbejdsmiljømæssige aspekter af disse kemikalier såvel som andre, der er mere relevante for SCC end for traditionel beton.

Konklusionerne af gennemgangen er:

• Anvendelse af superplastificerende stoffer af typen polycarboxylater har ikke nogen forværrende virkning på arbejdsmiljøforholdene omkring betonfremstilling, så længe de er i vandig opløsning. Hvis der benyttes pulverformige produkter skal indånding af støv undgås.
• Ammoniakdampe hidrørende fra beton produceret med flyveaske, hvor kraftværket udfører NOx-fjernelse, kan udgøre et arbejdsmiljøproblem for betonarbejderne såvel som et miljøproblem under afdunstning af farlige gasser fra det færdige byggeri. Målinger og vurderinger viser, at med et ammoniakindhold på op til 50 mg per kg flyveaske vil der ikke være problemer med hverken arbejdsmiljø eller ydre miljø.

Superplast
De superplastificerende stoffer som bruges i SCC-produktion er hovedsagligt af typen polycarboxylater. Betegnelsen polycarboxylater kommer af, at stoffet består af mange enheder af carboxylat. Carboxylat findes i basisk miljø som beton, mens carboxylsyre findes i surt miljø. Carboxylater anvendes i stor udstrækning som bestanddel i rengøringsmidler, hvor funktionen bl.a. er at binde kalk.

Strukturen i polycarboxylater er en rygrad af kulstofatomer med carboxyl-grupper sat på som vist nedenfor. Kulstofkæderne kan være meget lange og indeholde mere end 1000 kulstofatomer i et molekyle. En vandig opløsning af polycarboxylat vil være svagt sur eller neutral (pH 4,5 til 7). Som pulver vil polycarboxylaten antagelig findes som et natriumsalt.

Det forventes at der i overvejende grad anvendes flydende produkter i betonfremstelling, dvs. vandig opløsning af polycarboxylater. De arbejdsmiljømæssigt betænkelige situationer kan kun opstå ved håndtering og dosering af produkterne. Kontakt med vandige produkter vil således kun ske ved uheld på betonblandeanlægget. Ved håndtering og dosering af tørre produkter bør der anvendes støvmaske.

En vandig opløsning af polycarboxylater vil ikke give anledning til irritationer ved hudkontakt. Der er ikke fundet data som indikerer at polycarboxylater er sundhedsmæssigt betænkelige. Polymere stoffer som carboxylater fordamper ikke og de trænger vanskeligt gennem huden, så optagelsen er yderst begrænset.

Der kan i teorien findes rester af polymerens byggestene og disse kan være meget problematiske sundhedsmæssigt. Det må dog antages, at disse monomere stoffer ikke findes, eller findes i uhyre små mængder, da de hurtigt vil reagere med hinanden, med vand eller med organisk materiale.

Sammenfattende må det konkluderes at anvendelse af vandige opløsninger af polycarboxylater ikke giver anledning til ændring af arbejdsmiljøforholdene ved arbejde med cementbaserede produkter. Ved arbejde med pulverformige produkter bør man undgå indånding af støv.

Flyveaske og ammoniakdampe
Der forekommer næsten altid ammoniak eller ammonium i flyveaske (og i begrænset mængde i cement). Ammoniakken i flyveasken stammer fra kraftværkernes NOx-rensning, hvor ammoniak tilsættes røggassen. Ammoniakken reagerer med NOx over en katalysator og afhængig af driftsforholdene kan en større eller mindre del af ammoniakken havne i flyveasken. Efterhånden som der bliver installeret NOx-fjernelse på samtlige kraftværker, må man forvente, at der vil være spor af ammoniak/ammonium i al dansk flyveaske.

Koncentrationen a ammoniak/ammonium i flyveasken fra kraftværker med NOx-fjernelse er normalt under 50 mg/kg. Koncentrationen kan dog i visse tilfælde stige til omkring 100 mg/kg og i enkelte tilfælde, hvor der har været helt atypiske driftsforhold på kraftværkerne, har koncentrationen af ammoniak/ammonium sandsynligvis været højere.

Flyveaske, som indeholder ammoniak/ammonium, afgiver i tør form kun i meget ringe grad ammoniak, og man kan derfor ikke umiddelbart lugte om flyveasken indeholder meget eller lidt ammoniak/ammonium. Når flyveasken befugtes og blandes med den stærkt alkaliske cement vil ammonium imidlertid omgående blive omdannet til ammoniak, som derefter kan fordampe til atmosfæren. Derfor bliver problemet først reelt, når betonen blandes og mens betonen er frisk. Dette kan skabe lugtproblemer i støbehallen på en betonelementfabrik, eller ved pladsstøbning i lukkede rum, hvor luften ikke bortventileres med tilstrækkelig hyppighed.

Ammoniakdampe er ikke kun et SCC problem, men da SCC næsten altid indeholder flyveaske og med en større udbredelse af NOx-fjernelse på de danske kraftværker bliver problemet mere aktuelt for SCC, end det har været for traditionel beton. Desuden vil en del af dampene blive indespærret i den afhærdnede betons porer og vil afgives til omgivelserne i lang tid efter ibrugtagningen af byggeriet. Dette kan i yderste konsekvens skabe indeklimaproblemer.

Effekten af ammoniakdampe afhænger som sagt af ammoniakindholdet i flyveasken og ydermere af flyveaskedoseringen i betonen. Der er foretaget målinger for E-mineral A/S på en typisk betonrecept til indendørs beton, hvor ammoniakindholdet i flyveasken lå i den høje ende af normalområdet (63 mg/kg).

Målinger viser, at afdampning fra betonelementer støbt af denne beton ikke vil give anledning til lugt- eller sundhedsproblemer i den færdige bygning.

For betonarbejderne i betonelementproduktionen er der ud fra en simpel massebalance beregnet, at ammoniakkoncentrationen i støbehallen ikke vil overskride grænseværdien for arbejdsmiljøet, når flyveaskens ammoniakindhold holder sig under sit normale niveau.

Andre farlige stoffer
Der er desuden påpeget et par områder, hvor SCC kan give anledning til forværret arbejdsmiljø for betonarbejderne, når det drejer sig om uønskede farlige stoffer. Det drejer sig om:

• Tætning af forme med PU-skum.
• Efterbehandling af SCC gulve med slibning for at opnå tilstrækkelig planhed og/eller styrke af gulvets overflade.

I forbindelse med SCC gulvstøbning observerede Byggeriets Arbejdsmiljøcenter, at undersiden af formen var utæt og at der flød pasta ud flere steder. Dette blev imødegået ved at tætne langs formen med PU-skum. Isocyanater er stærkt allergifremkaldende ved indånding og hudkontakt. Astmatikere må af den grund ikke arbejde med disse produkter. Der skal benyttes åndedrætsværn med A-filter, når der arbejdes med sådanne produkter. Denne arbejdsmiljøbelastning kan nemt undgås ved at være mere omhyggelig, når formen opstilles. Eventuelle utætheder kan i stedet tætnes med mørtel/beton inden støbearbejdet starter.

Gulvslibning er i sagens natur ikke hensigtsmæssig for et godt arbejdsmiljø. Dels udsættes operatøren og andre på byggepladsen for støj og støv og dels udsættes operatøren for hånd-arm vibrationer. Dermed spiser denne type efterbehandling en del af gevinsten for arbejdsmiljøet. Desuden kan slibestøvet indeholde kvartspartikler, som er kræftfremkaldende ved indånding. Farligheden afhænger af støvets finhed, andelen af kvartsholdigt tilslag i betonen.

Resumé

Ud fra vurderinger af arbejdsmiljøet og med udgangspunkt i de emner, som er gennemgået på de foregående sider kan følgende hovedkonklusioner drages for så vidt angår de arbejdsmiljømæssige forbedringer ved at skifte fra traditionel beton til SCC:

• Generelt fås den største gevinst i form af reduceret støjniveau. Dette gælder for in-situ støbninger på byggepladsen og i særdeleshed for elementproduktion på betonelementfabrikken.
• Den positive effekt af at udelade vibrering med stavvibratorer er primært mærkbar for lodrette in-situ støbninger, hvor vibreringsarbejdet medfører mange særdeles sundhedsskadelige løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Desuden overstiger vibreringspåvirkningen af hånd-arm Arbejdstilsynets sundhedsgrænse på 3 m/s², hvilket sætter begrænsninger på den daglige udsættelsestid.
• For vandrette gulvstøbninger er arbejdsbelastningen hidrørende fra jutning af SCC sammenlignelig med vibrering og afretning af traditionel gulvbeton. I begge tilfælde er arbejdsstillingerne ikke decideret sundhedsskadelige. Dog kan reparationsarbejder efter ledere i traditionel gulvbeton være overordentlig belastende for ryg og knæ. 
• Det forudses desuden, at en generel reduktion af støjniveauet på byggepladsen vil fremme kommunikationen og sænke arbejdsulykkesraten.
• Den øgede brug af superplastificerende stoffer i SCC sammenlignet med traditionel beton vurderes ikke at forværrearbejdsmiljøet væsentligt, idet disse stoffer håndteres i lukkede systemer.

Det skal hertil siges, at det er umuligt at rangordne de forskellige påvirkninger imod hinanden. Det vil altid være en subjektiv vurdering, hvorvidt lavere støj er at foretrække frem for færre løft, eller færre vibrationer.

Endelig skal det nævnes, at der er observeret et par mulige forværringer af arbejdsmiljøet hidrørende fra slibning af SCC gulve, hvilket kan forårsage kræftfremkaldende kvartsstøv afhængig af tilslaget. Desuden er det observeret et muligt øget behov for at tætne forme med PU-skum, som er stærkt allergifremkaldende.