Viden om SCC - Hvad er SCC?

Siden år 2000 er anvendelsen af meget flydende betontyper blevet udbredt både i betonindustrien og på byggepladserne. Kært barn har som bekendt mange navne, og de nye betontyper er både blevet kaldt flydebeton og vibreringsfri beton. Der er dog efterhånden skabt konsensus om at anvende betegnelsen SCC, der er en engelsk forkortelse for Self-Compacting Concrete, eller på dansk: selvkompakterende beton.

Bemærk i den forbindelse, at SCC ikke er selvnivellerende - den behøver fortsat afretning og kan udføres med et vist fald.

SCC er defineret som beton, der selv flyder ud i støbeformen og omslutter armeringen uden vibrering, eller anden mekanisk påvirkning. Det er dog tilladt at påvirke SCC manuelt med skovle og lignende.
Der er ikke nogen præcis grænse for, hvornår beton kan kaldes SCC, men typisk vil beton med et flydemål over 500 mm betegnes SCC. Der findes således en gråzone mellem sætmålsbeton med højt sætmål og SCC med lavt flydemål.

I nedenstående fotos ses forskellen på et traditionelt sætmål til venstre og et flydemål for SCC til højre. Begge konsistensforsøg har sætmålskeglen som udgangspunkt.

De første SCC-typer blev udviklet i Japan omkring 1980, og Japan har på mange måder har været foregangsland for anvendelsen af SCC. Herfra har anvendelsen bredt sig til resten af verden. Der er dog stor forskel på, hvordan SCC er modtaget i forskellige lande. Nogle steder betragtes SCC stadigvæk som en specialbeton til helt særlige støbeopgaver og benyttes derfor kun i meget begrænset omfang. I store dele af Europa foregår der nationale udviklingsprojekter for at fremme anvendelsen af SCC under de produktionsbetingelser, der hersker i det pågældende land.

I ”gamle dage” blev betons bearbejdelighed reguleret med vandindholdet, men med udviklingen af superplastificerende tilsætningsstoffer, der kom på markedet i 1980erne, blev det muligt at producere let-bearbejdelig beton uden et tilhørende højt vandbehov. Den nyeste generation af superplastificerende stoffer har samtidig en stabiliserende virkning, der forebygger problemerne med separation. Alt dette har gjort det nemmere for betonproducenterne at fremstille beton, der både har gode flydeegenskaber og er stabil.

De oprindelige tanker bag SCC baserede sig hovedsagligt på ønsket om at udvikle betontyper uden behovet for vibrering/kompaktering. Det er almindeligt anerkendt, at vibrering udgør en risiko for at ødelægge betonens indre struktur og dermed forringer kvaliteten og holdbarheden, især for højkvalitetsbeton til de store anlægsprojekter.

SCC fører dermed til en forbedret kvalitet af det udførte arbejde samtidig med, at de manuelle arbejdsprocesser på byggepladsen reduceres. Dette er hovedårsagen til, at betonproducenter og entreprenører ser SCC som fremtidens beton.

Hvorfor bruge SCC?

Der er flere fordele ved at anvende SCC fremfor sætmålsbeton. Fordelene opvejer oftest, at materialeprisen for SCC er lidt højere end for traditionel sætmålsbeton:

• SCC skal ikke vibreres. Det giver mindre støj på arbejdspladsen og i støbehallen og dermed en reduceret arbejdsmiljømæssig belastning af støbefolkene.
• En SCC-støbning er mindre mandskabskrævende end en traditionel støbning. Det sparer på lønomkostningerne og gavner produktiviteten.
• SCC giver nye arkitektoniske muligheder for in-situ støbninger. Ved traditionel beton skal hver en afkrog af formen være tilgængelig for en vibratorstav for at sikre en god komprimering og tilstrækkelig omstøbning af armeringen, hvilket betyder visse bindinger på geometrien.
• SCC højner betonarbejdets kvalitet, idet der undgås stenreder og luftlommer. Desuden fås en bedre indre struktur.

Der er naturligvis også ulemper forbundet ved SCC ud over en lidt højere materialepris set i forhold til traditionel beton:

• SCCs flydeegenskaber skal bestemmes og medtages i overvejelserne, når betonrecepten designes.
• Sammensætning af en SCC-recept kræver mere indsigt i betonteknologi og bedre kendskab til delmaterialerne end det er tilfældet for at sammensætte en traditionel sætmålsbeton.
• SCC er typisk mere følsom overfor variationer i delmaterialer og produktionsforhold end traditionel beton.

Det er derfor vigtigt for en betonproducent, at han søger rådgivning og forbereder sig grundigt inden han påbegynder SCC-produktion.

SCC-Håndbøgerne er et godt udgangspunkt herfor.

Hvor udbredt er SCC?

I Danmark har SCC vundet indpas både i elementproduktion og til in-situ betonarbejde. Danmark er således i dag ét af de lande i verden, hvor SCCs andel af den samlede betonproduktion er størst.

Før man begynder at vurdere udbredelsen af SCC er det nødvendigt at afgrænse anvendelsesområderne for SCC. Der er f.eks. ingen mening i at overveje SCC til erstatning for tørbeton i betonvareproduktionen, eller i letklinkerbetonprodukter.

Nedenfor ses en illustration af betonproduktionen i Danmark (2005-niveau) opdelt på diverse betontyper. SCC er relevant at overveje som erstatning for fabriksbeton og den blødstøbte del af betonelementproduktionen.

For den danske betonelementindustri er SCCs potentiale stort set opnået og vibrering synes at være en saga blot i støbehallerne. Denne succes er også set i andre europæiske lande, hvor især Hollands betonelement-industri er langt fremme, når det gælder anvendelsen af SCC.

Den danske fabriksbetonproduktion indeholder ca. 25% SCC (2005-niveau) primært til de vandrette støbeopgaver. Den europæiske fabriksbetonforening (ERMCO) udarbejder årlige produktionsstatistikker og i 2004-udgaven er det anført, at SCC udgør under 1% af fabriksbetonproduktionen i Europa. 

Dette tal forventes at stige kraftigt, når der åbnes op for SCC i den europæiske betonstandard EN 206-1 og når der opnås større enighed om hvilke prøvningsmetoder, der kan benyttes.