Viden om SCC - SCC-Håndbøger

Lars Nyholm Thrane

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 22 15.

Viden om SCC - SCC-Håndbøger

Et af de vigtigste resultater af SCC-Konsortiets arbejde var udarbejdelsen af to håndbøger, med gode råd og anvisninger til hhv. sammensætning af SCC og udførelse af betonkonstruktioner med SCC. Begge håndbøger blev udgivet i august 2007 i forbindelse med SCC-Konsortiets afslutning.

Sammensætning af SCC

Håndbog for sammensætning af SCC skal dels medvirke til en øget anvendelse af SCC i Danmark og dels medvirke til en bedre forståelse mellem betonarbejdets parter på byggepladsen, når det drejer sig om SCC. Håndbogen beskriver koncept for sammensætning af SCC under hensyn til delmaterialer og indflydelsen på betonens flydeegenskaber.

Håndbogen er en praktisk hjælp til betonproducenter som ønsker at sammensætte SCC ud fra et sæt givne delmaterialer, eller som ønsker at optimere/justere på en eksisterende SCC-recept.

Udførelse af betonkonstruktioner med SCC

Håndbog for udførelse af SCC skal dels medvirke til en øget anvendelse af SCC i Danmark og dels medvirke til en bedre forståelse mellem betonarbejdets parter på byggepladsen, når det drejer sig om SCC. Der er desuden forventning om, at antallet af byggefejl vil falde i betonbyggeriet som følge heraf.

Entreprenøren, som bestiller beton og som udfører betonarbejdet på byggepladsen, kan bruge Håndbogen til at vælge korrekte flydeegenskaber for betonen under hensyntagen til udførelsesmetode og konstruktionstype.

Betonproducenten kan bruge Håndbogen til at koble betonens flydeegenskaber med de udførelsesmæssige aspekter og dermed bedre forstå entreprenørens ønsker og behov.

Rådgivere og tilsynsfolk kan med fordel læse Håndbogen for at sikre, at betonarbejdet udføres korrekt og med den rette kvalitet.