10 klassiske faldgruber ved automatisering (og hvordan du undgår dem)

Timingen for et større gennembrud for robotter og automation i dansk industri er kommet.

Priserne er nede på et niveau, hvor de fleste kan være med. Samtidig er fleksibilitet i de tilgængelige robotløsninger kravlet op på et niveau, der undergraver de fleste undskyldninger.

Men hvordan opnår man så automationens gevinster? Vi har tidligere delt gode råd til at komme i gang. Her deler vi 10 gode råd til ting, du skal sørge for at undgå, når du har startet automationsprocessen og vil sikre, at den ender succesfuldt.

1. Man automatiserer ikke strategisk

Mange er bange for, at deres produktionsmetoder kan blive kopieret. Men det skal man kun frygte, hvis løsningen er simpel og hurtig gennemskuelig.

Hvis man derimod sammentænker ens produkt, ens gode medarbejderes evner og opbygning af anlægget, bliver det vanskeligt at kopiere. For at det nu skal lykkes, skal konkurrenten jo kopiere alle tre dele - og deres indbyrdes relation - hvilket ikke er helt så enkelt.

Man har altså udviklet en specialløsning, og netop her ligger din virksomheds mulighed for at vinde og "blive den bedste i klassen".

Apropos de gode medarbejdere, så bør man - når man investerer i produktionsudstyr - også medtænke et indirekte eller direkte løft af vidensniveauet hos medarbejderne.

2. Man sammentænker ikke produktionsudstyrets muligheder med produktet

Design for manufactoring er ikke ny viden - at man skal optimere sit produkt, så det er billigst og lettest at producere.

Fakta er bare, at det er der ikke mange, der gør. Primært nok fordi, at det er en tværfaglig disciplin, hvor både designere og ingeniører må give sig.

Ligeledes er det vigtigt, at udviklingsmedarbejderne altid tænker ind, hvordan produktionsudstyret skal benyttes af de forskellige medarbejdere.

Det skal hertil pointeres, at når man først har designet produktet så optimalt til produktion som overhovedet muligt, er der så få arbejdsgange tilbage i produktets kostpris, at lønargumentet for den geografiske placering af produktionen er uinteressant.

3. Man undervurderer tiden, det tager at nå i mål

Når man investerer i nyt produktionsudstyr, hænder det tit, at det tager længere tid at få anlægget op i fulddrift, end både man selv troede og leverandøren meldte ud. Det er faktisk mere reglen end undtagelsen, når man igangsætter et anlæg, der skal udføre en ny proces, som man ikke har "inhouse"-viden om.

Fakta er, at videnoverførsel i automationsprocessen tager tid.

Årsagen skal blandt andet findes i det kultursammenstød, der opstår i sådan en proces. Løsningen udtænkes og udvikles i mange tilfælde af teoretikere, men skal udføres af praktikere på fabriksgulvet.

4. Man tilpasser ikke organisationen til de nye krav, som automatisering kræver

Grundlæggende er det jo sådan, at ændrer man noget grundlæggende for det, ens organisation laver, så skal organisationen også ændres tilsvarende. Men én ting er at vide det, en anden ting er at få det gjort.

Søg eventuelt inspiration hos andre, der har været igennem en tilsvarende udvikling. Og husk: For at være en god reference skal organisationen selv have kørt anlægget i minimum et år, for så har de prøvet det på egen krop.

Man skal derudover huske at oplære de enkelte funktioner i organisationen til den nye virkelighed.

Det er ikke kun operatørerne på anlægget, der skal oplæres. Det skrævvrider organisationen. Vedligeholdsmanden, kvalitetsmanden, indkøberen, lederne osv. skal også vide, hvordan tingene i bund og grund virker, så de tør give sig i kast med udstyret. På den måde er der ingen, der kommer til at stå alene.

Så sørg for som minimum, at alle bliver introduceret til anlægget svarende til deres funktion.

Da dette tit kan være svært at vide på forhånd, anbefales det kraftigt, at man sammen med anlægget køber et "klippekort". Det virker på den måde, at et klip svarer til én dags arbejde og/eller oplæring, og skal være afsluttet et år efter aflevering.

Men det er nu ens egen organisation, der byder ind med, hvad man ønsker leverandøren skal levere eller oplære i. På den måde retter leverancen sig netop til det niveau, som modtagerne er på.

5. Hvis det skulle gå galt, så hiver man advokaterne frem

Skulle det ske, at man som virksomhed ikke er tilfreds med leverandørens endelige løsning, når man når dertil, kan man vælge at gå ned af to veje.

Den ene vej fører til advokatkontoret, mens den anden ender med, at du står tilbage med en løsning, der virker.

For hvis man i stedet for at ty til advokatbistand finder nogle erfarne eksperter, der kan rette op på situationen, vil man i de fleste tilfælde bruge pengene (og sin tid) bedre.

6. Man undlader at procesoptimere forinden

Hvis du ikke har automatiseret udstyr/løsninger, skal du starte med at optimere din produktion. Dette kan gøres med eksempelvis Lean.

Når du har fået styr på dit produktionsflow, vil du have identificeret din reelle produktionstid mm.

Desværre er meget også afhængigt af, hvordan medarbejderne "plejer" at arbejde. Dette kan du lige så godt få tilrettet, inden du automatiserer - ellers trækkes denne kultur med over.

Husk at tabt produktionstid er tabt for altid, da robotter ikke bare løber hurtigere.

Bemærk at der også henover døgnet er varierende produktionshastigheder. Dette skal også tænkes ind i takttiden for det automatiske anlæg - ellers betaler du for noget, der kører alt for hurtigt eller også kan det aldrig følge med.

Sæt dig endeligt ind i OEE, og husk en OEE på eksempelvis 75 procent slet ikke er så dårligt - specielt som et startmål.

7. Man over- eller undervurderer sine egne eller leverandørens evner

At vurdere sin egen organisations eller leverandørens evne til at løse en automationsopgave er nok noget af det sværeste, men det er en afgørende faktor for, om du får succes.

Det er her vigtigt, at man ser på en organisation som en gruppe af personer. Vi hører tit, at virksomheder ikke vil købe hos en lille eller enkeltpersons virksomhed. Her skal man huske, at det er personen eller personerne, der løser opgaven og ikke den pæne facade.

Fakta er, at jo mere kompleks en automationsopgave er, jo mere personafhængig er opgaven. Så her er det vigtigt at vide, hvor personen med de rette kompetencer er.

Hvis han findes internt, er han så dedikeret til opgaven eller skal han blot løse den parallelt med alt andet? Den går ikke.

Sidder han hos leverandøren, så sørg for, at han er dedikeret til din opgave og ikke "kun" er med på referencen.

Her er der kun en vej, og det er at gå ud og tage grundige referencer, både internt og eksternt.

8. Man skelner ikke mellem kendt og ukendt proces

Når man ønsker at automatisere en proces, er det vigtigt at vide, om det er en proces, der før er blevet automatiseret eller om det er første gang, den skal automatiseres.

Er det en kendt proces, så skal du sætte dig ind i kvalitetsmålingsmetoden og hvilket GTS-institut, der dækker processen. Så ved du, hvor du skal gå hen ved evt. tvist - eller endnu bedre; lad dem være bisidder på projektet.

Er det en ukendt proces automatiseringsteknisk, men udføres manuelt, så skal du også sætte dig ind i kvalitetsmålingsmetoden og hvilket GTS-institut, der dækker processen. Men her er det vigtigt at have dem med i hele udviklingsforløbet. Et GTS-institut kan hjælpe med at starte et forprojekt, der efterviser, om processen kan udføres automatisk.

Når man ønsker at automatisere en proces, er det desuden altafgørende, at personen med procesviden også er med fra dag 1, og er med til at præge løsningen.

9. Man opbygger ikke sikkerhedssystemet, der tilgodeser operatørerne og processen

At lave noget, der er sikkert, er intet problem. Problemet er, at det som udgangspunkt er lettest og billigst at lave den gammeldags løsning, hvor man trykker nødstop og så stopper alt, der har med anlægget/linjen at gøre.

Hvis der er flere styringer i et anlæg/linjen, så mister de dog synkroniseringen. Emner, der er under bearbejdning, mistes, da der ikke kan genstartes fra, hvor udstyret er kommet til osv.

Hvis du tænker, at det derfor ender med at blive den dyreste model, så har du fuldstændigt ret.

Det er vigtigt at tage udgangspunkt i, hvordan operatørerne oplever og betjener systemet. Med ovenstående scenarie vil det hurtigt blive sådan, at man overvejer, om det nu også er nødvendigt at trykke nødstop med pris og genstartproblemerne i tankerne. Man begynder derved nemt at omgå sikkerheden, hvilket er et alvorligt skråplan.

Men med de sikkerhedssystemer, der er på markedet i dag, er ovenstående scenarie ikke nødvendigt. Der er meget inspiration at hente fra kollaborative robotter (eller i daglig tale cobots). 

10. Man sammenligner sig med sine konkurrenter på et misvisende grundlag

Kig ikke så meget på dine konkurrenters regnskab, hvis du vil sammenligne din egen produktion med deres.

Kig hellere på brancheanalyser, tag på virksomhedsbesøg og netværk med andre i branchen. Du får på denne måde en fornemmelse af den trend, som virksomheder som din bevæger sig mod.

Hav fokus på, hvad dine kunder værdsætter hos dig - det er nemlig ikke "bare" prisen. Det kunne også være, at I er fleksible, hurtige, mv. 

Med mindre dine konkurrenter har de samme kunder som dig, så skal du jo ikke "kopiere" deres løsning.

Men én ting er sikkert: Hvis du ikke gør noget, så bliver du overhalet. Spørgsmålet er kun, om det er venstre eller højre om og med hvilken hastighed.

Kunne du tænke dig at blive klædt endnu bedre på til din virksomheds automationsproces? Så bliv uddannet inden for robot- og automationsledelse. Se mere om uddannelsen her.