2030 klimamål kræver betydelige tiltag

Lisa Maria Rivera Kjær

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 21 38.

Vindmølle maj 2018

2030 klimamål kræver betydelige tiltag

Konferencen Avanceret Energilagring konkluderer, at regeringens 2030 klimamål kræver en række betydelige tiltag, som vil udfordre el-systemet.

Teknologisk Institut bød 28. november den danske energibranche indenfor til konferencen Avanceret Energilagring. Det blev en spændende dag om fremtidens energisystem, og hvordan vi lagrer vedvarende energi.

Scenen blev sat af Teknologisk Institut og Energinet, som begge tog fat omkring det emne som alle taler om – nemlig hvordan vi når 70 % CO2 reduktion i 2030.

– Vi har allerede reduceret CO2 betydeligt siden 90’erne. Primært ved konvertering af kulfyrede kraftværker til biomasse. Nu kræver det sværere tiltag for at nå regeringens 2030 mål, konkluderer Frank Elefsen i sin velkomst.

Anders Bavnhøj Hansen fra Energinet fortsætter i samme spor og forklarer, at 70 % CO2 reduktion er et meget ambitiøst mål. Vi skal reducere energisektorens udledning helt ned til 10-12 mio. tons CO2 og det kræver betydelige tiltag.

– Der er behov for at elektrificere store dele af vores transport så vi får op imod 1 mio. elbiler, elektrificere dele af industriens procesvarmebehov med højtemperatur varmepumper, udfase kul på kraftværker og indfase varmepumper i både fjernvarmesektoren og individuel opvarmning, forklarer Anders Bavnhøj Hansen.

Nordsøen er en vindlækkerbisken

Disse tiltag udfordrer også el-systemet. Yderligere el-ressourcer finder vi ifølge Anders Bavnhøj Hansen i Nordsøen, som han kalder for ”en vindlækkerbisken for Europa.” EU’s klimamål kræver store mængder vedvarende energi, som Danmark kunne bidrage med vha. vindenergi.

I forhold til lagring, mener Energinet, at flere varianter må komme i spil.

– Udvikling med brug af vindkraft til produktion af grønne brændstoffer (PtX) er helt centralt for at realisere det ambitiøse klimamål, og kan bidrage med fleksibilitet til elsystemet til variationer henover dage og uger, siger Anders Bavnhøj Hansen.

Til time- og døgn variationer vil batteriet fungere godt og derudover vil energilagre fra husstande med solceller, batteri og elbil udgøre en decentral muskel, hvis batterierne anvendes smart. Anders Bavnhøj Hansen mener, at vi vil se mere af dette de næste 10-15 år.  Senere på dagen tager E.ON og Nissan fat på netop dette emne, idet de ønsker at udbrede brugen af Vehicle2Grid teknologi. E.ON og Nissan kører sammen flere projekter bl.a. med Frederiksberg Forsyning.

Vestas arbejder selv med batterier

Derefter går Andreas Svendstrup-Bjerre fra Vestas på podiet. Han forklarer, hvordan Vestas er i gang med at gøre business-casen for at anskaffe en vindmølle endnu bedre, når der ikke længere er statsstøtte.

Avanceret Energilagring 2019

– Udfordringen er, at prisen på vedvarende energi flere steder i Europa allerede er under gennemsnitsprisen på el-børsen. Dette er en udfordring, der bliver større jo mere vedvarende energi, der sættes op i landet. Vestas arbejder derfor med hybridkraftværker, hvor solpaneler og batterilager også indgår, siger Andreas Svendstrup-Bjerre (tv. i  billedet).

Derudover er Vestas i gang med selv at teste Battery Energy Storage Systems prototyper med forskellige batteriteknologier for selv at generere yderligere viden om batteriteknologi og dets kommercielle anvendelse.

Lagring af varme og køling

Andre alternative lagringsmetoder præsenteres af Suntherm. Virksomheden har udviklet et termisk lager, som de selv kalder et ”varmebatteri”. Dette kobles til en varmepumpe og leverer varme under spidsbelastninger. Energy COOL mener, at behov for køling vil overhale behovet for varme. Virksomheden præsenterer deres bud på køling til serverrum vha. PCM-plader.

Ny prøvningsordning for husstandsbatterier

Sidste punkt på programmet er et besøg i Teknologisk Instituts batterilaboratorier. Med kaffe og kage i hånden får deltagerne lejlighed til at se en helt ny prøvestand til husstandsbatterier, som er en del at initiativet med en ny prøvningsordning. Fyldt med inspiration til lagring, hele energinettet og hvordan vi når klimamålene siver deltagerne igen ud i november-mørket.

– Jeg håber at se mange igen til næste års Avanceret Energilagring den 1. december, hvor vi ser frem til at præsentere nye tiltag for at komme i mål med de 70 % CO2 reduktion i 2030, siger Frank Elefsen, Teknologisk Institut.