24. IAPRI Verdenskonference om emballage i Valencia, Spanien
Leder i magasinet Medlemsinformation, september 2024
Emballageinstitut (nu Teknologisk Institut, Plast og Emballage), samt et fra USA at mødes hvert andet år for at drøfte fælles problemer inden for forskning og testning af emballage. Som resultat af disse møder blev International Association of Packaging Research Institutes (IAPRI) etableret i 1971 med syv medlemmer som en international medlemsorganisation.
Formålet med IAPRI er at fremme emballageforskning og -uddannelse. Det var en glimrende ide. Dengang, såvel som i dag, kan man ikke formelt uddanne sig som emballagespecialist, skønt emballage optager en stor plads i vores dagligdag.
IAPRI er et globalt netværk, der giver organisationer mulighed for at kommunikere og udvikle ideer, udveksle erfaringer og i mange tilfælde reducere dobbeltarbejde. Det havde indtil 2017 foreningshovedkvarter i Storbritannien inden det blev flyttet til USA. Ved samme lejlighed blev IAPRI en non-profit organisation.
Global opmærksomhed
IAPRI afholder Verdenskonference om emballage og symposier hvert andet år med skiftende værtsnationer i de fleste verdensdele. I år blev den 24. IAPRI Verdenskonferencen om emballage afholdt af det spanske emballageforskningscenter ITENE i Valencia i juni måned. Den tiltrak global opmærksomhed med over 200 foredrag og posterpræsentationer fra eksperter, der repræsenterede virksomheder og forskningscentre i 32 lande, hvilket afspejler konferencens betydning som den førende videnskabelige og teknologiske begivenhed inden for emballagesektoren.
Konferencens mange indlæg omfattede en bred vifte af emner, herunder emballagematerialer, produkt-emballage, emballageteknologier, emballagemaskiner og -teknologier, emballagedesign og -udvikling, emballage til godsdistribution, emballage til farligt gods og kemikalier, samt emballagebæredygtighed.
IAPRI-konferencer i Europa
Teknologisk Institut, Plast og Emballage deltager ofte i IAPRI-konferencer – specielt når de afholdes i Europa, hvor det er vores erfaring, at indlæg og deltagende virksomheder er mest aktuelle for os og de danske virksomheder, som vi normalt servicerer. Vores erfaringer og indtryk fra Valencia fylder dette nummer af Medlemsinformation.
Konferencen havde ikke et specifikt tema, men i vores optik var grøn omstilling i høj grad i fokus. Det kom til udtryk inden for flere overskrifter: Et paradigmeskift i emballagematerialer, reduktion i fødevarespild, vægtreduktion, øget cirkularitet og naturligvis de regulatoriske forhold, som jo også rammer Danmark i form at bl.a. den nye emballageforordning mv.
Fiberbaserede emballager
Teknologisk Institut afholdt en præsentation om vores seneste udviklinger inden for fiberbaseret barriereemballage til mejeriprodukter. Præsentationen var blandt de mest besøgte på konferencen. Interessen for fiberbaserede emballager er meget stor og har været stigende i de senere år. Vi har arbejdet med teknologiudvikling af fiberemballager i en længere periode og har efterhånden et meget indgående kendskab til, hvordan viden om råmaterialer (pulp), støbemetoder og coatings fungerer optimalt sammen. Derfor kendte vi på forhånd en del af de nye tiltag, der blev præsenteret i detaljer. Det er resultatet af en lang og dedikeret indsats sammen med en lang række af industrivirksomheder, og som naturligvis forsætter de kommende år.
Online nyhedsmagasin
Vil du modtage nyheder og artikler om plast og emballage i din indbakke? Tilmeld dig vores online nyhedsmagasin her