Fire folkeskoleelever og Teknologisk Institut bygger tech-trampoliner i Odense

Jacob  Kortbek

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 11 52.

-

Fire folkeskoleelever og Teknologisk Institut bygger tech-trampoliner i Odense

Indbyggerne i Odense får nu mulighed for at udfordre tyngdekraften inde midt i centrum på såkaldte trampolinøer.


Det er fire folkeskoleelever fra innovationslinjen på Sct. Hans Skole, der sammen med Teknologisk Institut står bag projektet, som skal være med til at bringe leg og bevægelse ind i bybilledet med innovationsprojekter som dette.

To trampoliner udgør Øerne, som kan udstråle lys, når man hopper på dem. Tryksensorer på hver trampolin vil registrere, hvor hårdt man hopper, og lamper vil lyse i forskellige farver afhængigt af, hvordan man hopper.

Leg i bybilledet

”At lege er at leve” er mantraet, man har fulgt, da idéen blev udtænkt af fire elever fra henholdsvis 6. og 8. klasse. I tråd med, at Øen er udtænkt af unge mennesker, er den også målrettet børn og unge som en legeplads og et opholdssted.

Sct. Hans Skole tog kontakt til byomdannelsesprojektet Fra Gade til By, som sammen med Tryg og Børne- og Ungeforvaltningen har finansieret trampolinøerne.

- Det er vigtigt for Fra Gade til By at involvere unge som gamle i byens transformation. Derfor var det fedt at blive kontaktet af Sct. Hans Skole, som ovenikøbet havde indgået samarbejde med Teknologisk Institut om at skabe innovative projekter til vores aktivitetspulje med elever fra 6. og 8. årgang.

- Målet er at skabe gode oplevelser for besøgende i projektområdet. Jeg er helt sikker på, at det bliver tilfældet med Trampolinøerne, siger Christina Wendelboe, der er koordinator hos Fra Gade til By.

Innovation på skoleskemaet

Teknologisk Institut har bidraget med feedback og vejledning til elevernes idé og har konstrueret og opført trampolinerne, så elevernes idéer er blevet omsat til et virkeligt produkt.

Programchef fra Teknologisk Institut Troels Oliver Vilms Pedersen har fulgt eleverne og deres projekt gennem hele forløbet.

- Innovation er idéer, der bliver udført i virkeligheden, og det giver meget mening for os at hjælpe både virksomheder og, som her, skoleelever videre med den proces, siger han og tilføjer:

- Det, der gør det her forløb rigtig interessant, er, at vi forhåbentlig får givet unge mennesker nogle redskaber, som de kan skabe med og være kreative med i mange år fremover, og som gør dem i stand til at lave store og små forandringer i verden.

Trampolinerne er placeret i Adelgade op mod Torvegade.

-