3D-print af letvægtsbeslag til Airflights fragtdrone

Den danske startup Airflight fik glæde af metal 3D-print i et designoptimeringsforløb, hvor man med hjælp fra Teknologisk Institut lykkedes med at med at reducere vægten på et beslag til dronevinger med hele 67 %

AirFlight har til huse i Brønderslev, hvor man bygger nogle af verdens største multi-rotorer, som i princippet er en forvokset drone, til at flyve med komponenter og værktøjer i vindmølleindustrien. Den største drone har 8 arme og kan løfte helt op til 200 kg.

3D-print = Designfrihed

Virksomheden valgte at deltage i 3D-print designoptimeringsforløbet DfAM (Design for Additive Manufacturing), som var initieret af Dansk AM-Hub. Her kiggede man i samarbejde med Teknologisk Institut på at optimere de beslag, der holder armene på dronen. Det skete ved at designoptimere beslagene, så de blev lettere og alligevel kunne modstå belastningerne - og samtidig 3D-printede man dem i titanium. Det førte til en vægtreduktion på 67 % - eller hele 11 kg. per drone.

Gennem projektet har vi opnået 11 kg vægtreduktion og reduceret materialemængden med 80 procent. Værdien for os er den ekstreme designfleksibilitet, hvor vi kan opnå større styrke til vægt-forhold, hvilket er en vigtig del i aviation, da det betyder, at vi kan flyve i længere tid eller med en tungere last

- Mikkel Kærsgaard Sørensen, Airflight

I videoen herunder kan du høre mere om Airflights optimeringsarbejde - og se dronen i luften

Kort om DfAM-forløbet

I løbet af det seneste halve år har Dansk AM Hub i samarbejde med partnerne Teknologisk Institut, PLM Group, Hexagon og Wikifactory haft 15 danske SMV’er tilknyttet et nyt innovationsforløb med henblik på at styrke virksomhederne til i endnu højere grad at drage fordel af det teknologiske og forretningsmæssige potentiale inden for 3D-print. Forløbet har fået navnet Design for Additive Manufacturing (eller DfAM) og fokuserer på at udbrede 3D-print til små- og mellemstore virksomheder samt at yde konkret støtte og hjælp til at arbejde med teknologien igennem design. Det konkrete mål for DfAM-forløbet er at re-designe deltagernes produkter eller komponenter, hvilket muliggør at disse fx kan fremstilles med større styrke, mindre materialespild, ny og bedre funktionalitet eller on-demand.