
3D-print produktion - Bestil dine emner hos os eller få et uforpligtende prisestimat
Vælg side
Skal du have 3D-printet dine emner? Så er du kommet til rette sted - på Teknologisk Institut tilbyder vi industriel 3D-print af komponenter i både metal og plastik.
Vi råder over Danmarks eneste Center for Industriel 3D-print med en komplet produktionslinje - og vi står naturligvis også klar til at printe dine emner.
Prøv vores online prisberegner
- Gå til vores prisberegner via knappen herunder
- Upload din 3D-fil
- Vælg materiale, styktal og efterbehandling
- Udfyld leveringsdetaljer
- Afslut prisberegneren og få et uforpligtende prisestimat
- Vi kontakter dig med et mere præcist - men stadig uforpligtende - tilbud*
Har du ikke selv en 3D-fil? HENT TESTFIL TIL PRISBEREGNER så du kan prøve den af
Du kan også sende dine tegninger direkte til 3Dprint@teknologisk.dk - så vender vi hurtigt tilbage med et tilbud.
*Bemærk: Mindstepris ved bestilling er DKK 2.500 ex moms. Priser over DKK 20.000 eller 50 stk. af et emne er ikke retvisende. Priserne i prisberegneren kun er vejledende - det officielle tilbud kan variere med op til +/-15%. Vi bruger prisberegningsplatformen Digifabster, og du skal være opmærksom på, at dine oplysninger overføres til Digifabster, når du vælger at bruge prisberegneren - se Digifabsters Privacy Policy her.
Vi 3D-printer altid i følgende materialer
Metal:
- Titanium (Ti6AI4V)
- Aluminium (AISi10Mg)
- Rustfrit stål (316L)
- Værktøjsstål (1.2709)
- Inconel (625)
- Kobber (CuCr1Zr)
- Aheadd® CP1
Plastik:
- Nylon (PA12)
- BlueDP (Blåt metal- og røntgendetetkterbart PA)
Fødevarekontakt:
Som de eneste i Danmark er vi godkendt af fødevarestyrelsen til at 3D-printe emner til fødekontakt i både metal og plastik.
Kontakt os for at høre om mulighederne.
Designændringer giver en lavere pris
Der er stor sandsynlighed for, at dit emne kan fremstilles billigere, hvis du laver nogle små designændringer - og vi vil meget gerne vejlede dig i hvordan.
For at sænke prisen på 3D-print kan du med fordel:
- Minimere volumen af emnet
- Minimere størrelsen af emnet
- Ændre materialevalget
- Øge styktallet
Vi tilpasser løsningen til dig
På Teknologisk Institut tilbyder vi både komplette løsninger, der inkluderer hele 3D-printprocessen, samt tilpassede ydelser, der matcher dine behov. Vi råder over fire metalprintere og maskiner til alle bearbejdnings-processer.
Vores mål at sikre vores kunder et maksimum af strategiske fordele ved at bruge 3D-print, og derfor mestrer vi kunsten at matche valg af teknologi præcist med den enkelte opgave og kunde. Kontakt os, og så finder vi sammen ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe dig.
3D-metalprint var den ideelle løsning, fordi formkravene til emnet var så specielle. Det endte med at koste os ca. 5.000 kr at lave akseldelen med 3D-metalprint. Hvis vi skulle gøre det på traditionel vis, havde det kostet 25.000 kr.
- Claus Chr. Moos, CCM Electronic Engineering
Har du spørgsmål?
Står du med et behov, som ikke lige dækkes af listen herover - eller har du spørgsmål til nogle af vores ydelser? Kontakt os endelig, og så finder vi sammen frem til den løsning, der passer lige netop til dig.
Følg os på LinkedIn og få relevante opdateringer