3D-print rådgivning - Kom godt i gang

Ellen M. J. Hedegaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 16 40.

folk i 3D-print produktion

3D-print rådgivning - Kom godt i gang

Selvom vi er 3D-print nørder, er vi stadig af den overbevisning, at man ikke skal printe bare for at printe.

3D-print-teknologien har kun sin berettigelse, når den skaber værdi – det kan være økonomisk, brugsmæssig eller designmæssig værdi. Er du i tvivl om, hvorvidt du kan skabe værdi med 3D-print? Så hjælper vi dig gerne med at tage et 360 graders kig på din forretning og dens muligheder med 3D-print.

Screening af parter

Vi har stor erfaring med at udarbejde businesscases forud for implementering af 3D-print, og vi kan vurdere, hvor og hvornår 3D-print giver mening. Skal du fx bruge 3D-print til udvikling af helt nye produkter, eller kan det betale sig at omlægge produktionen af nuværende produkter til 3D-print? Typisk er eksisterende produkter designet til traditionelle fremstillingsmetoder, og derfor kræver det et trænet øje at se, hvilke af disse produkter der kan printes med økonomisk gevinst. Så hvis du ønsker at printe eksisterende produkter, kan et partsscreeningsforløb sikre, at du udvælger de rigtige produkter.

Teknologioverblik

Der er rigtig mange forskellige printteknologier på markedet, og der kommer hele tiden nye til. Det er derfor ikke bare et spørgsmål om at udvælge de rigtige produkter at printe - det er også vigtigt at vælge den rigtige teknologi at printe dem med.

Teknologisk Institut har næsten 35 års erfaring med 3D-print, og vi har arbejdet med en række forskellige printteknologier. Den viden og de erfaringer bruger vi selv til at implementere eksisterende 3D-print teknologier eller screene nye teknologier. Vi kan derfor også hjælper dig, så du starter med den rigtige teknologi, både når det kommer til økonomi, og når det kommer til anvendelsen af den færdige komponent.

Egenproduktion eller underleverandører

Skal jeg købe en printer eller købe printede komponenter[EH1] ? Der kan være mange overvejelser, der afgør, om det rigtige for dig og din virksomhed vil være at købe jeres egen printer, eller om det det er bedre at købe printede komponenter gennem en anden leverandør.

Forventer I en stabil produktion, eller vil der være peak-perioder i produktionen? Har I den nødvendige infrastruktur og de rigtige medarbejdere til at etablere egen produktion? Hvor store styktal forventer i etc.? Det er vigtigt at stille mange spørgsmål, og vi kan hjælpe jer med at sikre, at I får stillet alle de rigtige spørgsmål, inden I vælger den ene eller den anden løsning.

LAD OS HJÆLPE DIG MED 3D-PRINT PRODUKTION

Se hvordan vi har hjulpet andre