Få mest ud af din cobot: Her er tre scenarier, du skal undgå

Søren Peter Johansen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 59.

-

Få mest ud af din cobot: Her er tre scenarier, du skal undgå

Der er solgt tusindvis af kollaborative robotter rundt omkring i Danmark – men de fleste af dem bliver ikke brugt, som de egentlig var tiltænkt.

Mange af dem bliver brugt på traditionelle produktionslinjer, hvor samarbejdet fortsat er imellem maskiner. De fleste bliver altså ikke brugt som robotter, der kan køre side om side med folk uden sikkerhedshegn, som ellers er den oprindelige tanke bag en kollaborativ robot.

Hvis man gerne vil udnytte cobottens potentiale til fulde, er der en række sikkerhedsrelaterede udfordringer, der skal tages hånd om.

Sikkerheden kan nemlig i dag være en barriere, som giver tre problemer:

1. Man kommer aldrig i gang med at bruge robotterne

Teknologisk Institut oplever, at nogle virksomheder køber en kollaborativ robot i den tro, at de kan tage den op af papkassen, sætte strøm til den og så lave et program, der får robotten til at flytte ting fra A til B.

Men der er tale om en større grad af kompleksitet, selv når man har med en cobot at gøre.

Mange gør ikke brug af alle de features, som faktisk ligger i de kollaborative robotter, der udmærker sig ved at have mange sikkerhedsfeatures.

Hvis man ikke har kompetencerne eller viden til, hvordan de her robotter skal bruges, så ved man ikke, hvordan man skal gøre det.

2. Man går i gang, men overraskes til sidst ved, at løsningen ikke kan sikkerhedsgodkendes

Nogle virksomheder kaster sig ud i de kollaborative robotter i den tro, at når man køber en cobot, så er den per definition sikker. Men det er ikke tilfældet.  

Der sker ofte det, at virksomheden har fuld fokus på den opgave, som den kollaborative robot skal udføre.

Så kommer man for sent i gang med risikovurderingen, hvilket ofte fører til, at man bliver slået tilbage til start, da det viser sig, at man er nødt til at ændre i det færdigudviklede koncept.

3. Kollaborative robotter tages i brug – men med falsk sikkerhed

Enkelte steder kommer man godt i gang med at benytte sig af den nyindkøbte kollaborative robot, men glemmer alt om, at der skal laves en risikovurdering.

Der er ikke nogen, der kommer ud og tjekker, at man har gjort det rigtigt og sikkert. Det bliver først tjekket den dag, det allerede er gået galt.

Derfor er der mange steder behov for at få udbygget en værktøjskasse inden for robotsikkerhed, så sikkerheden bliver tænkt ind i alt fra mekanisk design til programmering og uddannelse af operatører.

Det handler om at kende de teknologier, som skal til for at gøre den kollaborative robot sikker. Hvis robotten er sat til at udføre nogle opgaver, som giver nogle fareelementer, så er kunsten at finde ud af, hvilke teknologier der kan afhjælpe en til, at det her ikke længere er farligt.

Kollaborative robotter har både nogle indbyggede funktioner, som man kan gøre brug af. Men der findes også eksternt udstyr som for eksempel radarer, lysgitre, laserscannere og meget mere.

Den her tilgang med helhedsorienterede løsninger kalder Teknologisk Institut "safe by design", og den rummer både ikke-kollaborative og kollaborative løsninger.
 

Teknologisk Institut kan klæde jeres virksomhed på til at favne de nye muligheder, og hvor der tages udgangspunkt i jer og jeres udfordringer. Læs mere her

Du kan også tilmelde dig et af Teknologisk Instituts cobot-kurser: