Teknologi-infrastrukturer skal hjælpe med at realisere europæiske ambitioner

Jeppe Skinnerup Byskov

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 65.

Teknologi-infrastrukturer skal hjælpe med at realisere europæiske ambitioner

Europa har høje ambitioner om bl.a. at styrke sin økonomiske konkurrenceevne samt sikre en overgang til såvel grøn som digital industri. I den forbindelse spiller state-of-the-art teknologi-infrastrukturer som fx Center for Industriel 3D-print en vigtig rolle, og derfor er det nødvendigt med en fælleseuropæisk strategi for disse teknologi-infrastrukturer. Det er konklusionen i en netop udgivet artikel fra EARTO - European Association of Research and Technology Organisations.

Europas evne til at opfylde sine ambitiøse mål inden for eksempelvis økonomi, teknologi, byggeri og bæredygtighed, afhænger i vid udstrækning af forskning, udvikling og innovation - og af at industrien kan tilegne sig nye teknologier og omsætte dem til nye produkter og tjenester. For at det kan lade sig gøre, er der behov for et styrket samarbejde mellem virksomhederne og de forskellige forsknings- og udviklingsaktører, herunder især GTS-institutter (Godkendt Teknologisk Service institut) som fx Teknologisk Institut. Og så skal virksomhederne sikres en let adgang til state-of-the-art teknologi-infrastrukturer. Det konkluderer EARTO i den netop udgivne artikel ‘Setting-up a European Strategy for Technology Infrastructures’ 

Se en video om EARTO

Teknologisk støtte til virksomhederne

Teknologi-infrastrukturer - eller bare TI’er - kan fx være demonstratorer, testanlæg, pilotfaciliteter eller levende laboratorier, og de udgør selve rygraden i dynamiske økosystemer for forskning og udvikling (F&U) samt i innovationsdrevne værdikæder.

TI’erne fremmer nemlig samarbejdet mellem private virksomheder og offentlige F&U-organisationer, og disse samarbejder er afgørende for udviklingen af ny teknologi og nye løsninger. Industrien har fx brug for at kunne tilgå TI’erne for validering, prototyper og opskalering, inden de kan komme ind på markedet med nye løsninger. MEN: Det kræver en masse ressourcer og kompetencer at opbygge, drive og vedligeholde TI’er, så det er de færreste virksomheder, der har råd til at have deres egen.

Derfor støtter GTS-institutterne i Europa op om den industrielle udvikling ved at opbygge og drive TI’er i stor skala - og ved at give åben adgang til disse for både små og store virksomheder. 

Eksempel: Virksomheder får adgang til 3D-print på Teknologisk Institut

Et godt eksempel på en teknologi-infrastruktur, som også fremhæves i rapporten, er Center for Industriel 3D-print i Aarhus. Centeret er den foreløbige kulmination på Teknologisk Instituts mere end 30 år lange indsats for at udvikle teknologiens industrielle potentiale - en udvikling, som blandt andet har fundet sted gennem en række europæiske projekter under FP7 og H2020, og som er sket i tæt parløb med private virksomheder og andre F&U-aktører.

Centret samler alle processer omkring 3D-printproduktion, og med en stor investering fra Teknologisk Institut blev det i 2019 opgraderet, så det i dag dækker i dag over mere end 1.400 m2. Som demonstrations- og videncenter har man her fokus på at demonstrere og udvikle det industrielle potentiale ved 3D-print i produktionen i Danmark, og som det eneste sted i landet råder man over fire metalprintere. Dermed har danske virksomheder mulighed for at få 3D-printet emner i metal, ligesom de har adgang til at teste en fuld produktionslinje til udvikling og 3D-print af komponenter og dele, der senere kan implementeres direkte i deres egen produktion. Centret er desuden omdrejningspunkt for AM-LINE 4.0 - er et projekt støttet af Innovationsfonden sammen med en række førende danske virksomheder og universiteter fra Danmark og udlandet. Med et samlet budget på 88 mio. kroner er AM-LINE 4.0 den største investering i industriel 3D-print i Danmark nogensinde, og målet er at sikre, at danske industrivirksomheder har den nødvendige viden og kapacitet til at kunne udnytte det store potentiale 3D-print produktion.

Ud over Center for Industriel 3D-print driver Teknologisk Institut også andre TI’er, og EARTO-artiklen fremhæver bl.a. indkøbet af en ion accelerator til udvikling af nye overfladebelægninger samt GreenLabs DK, som er et program, der understøtter etableringen af store anlæg til test og demonstration af nye klima- og energiteknologier.

Konkrete anbefalinger til en europæisk strategi

I artiklen påpeger EARTO, at EU og medlemslandene skal være mere ambitiøse og udvikle en fælles europæisk strategi for TI’er sammen med relevante aktører, herunder også GTS-institutterne. I den forbindelse kommer EARTO med følgende anbefalinger, som skal bidrage til udviklingen sig implementeringen af denne fælles strategi:

  1. Prioriter TI’er i nye EU- og nationale politikker og synliggør den nøglerolle, de har i F&U-økosystemer på EU-niveau. 
  2. Sikr skabelsen og den langsigtede bæredygtighed af de nødvendige TI’er på EU-niveau.
  3. Støt en tværeuropæisk adgang til TI’er for virksomheder i alle størrelser, så man udnytter virksomhedernes innovationsevne.

Artiklen og anbefalingerne fra EARTO er udgivet med baggrund i, at de kommende EU-budgetter står for at skulle lægges. I den forbindelse er det vigtigt at synliggøre vigtigheden af teknologi-infrastrukturerne - både for virksomhederne og for indfrielsen af de europæiske ambitioner.

Læs EARTO-rapporten her

Om EARTO

EARTO blev grundlagt i 1999 og promoverer GTS-institutter og deres interesser i Europa. EARTO-netværket tæller over 350 GTS’er i mere end 20 lande, og medlemmerne udgøres af 150.000 højtuddannede forskere og ingeniører, der administrerer en bred vifte af innovations-infrastrukturer.