Hvordan gør man en 650 kilo tung robot sikker? Robotvirksomhed tog fat i Teknologisk Institut tidligt i udviklingsprocessen

Teknologivirksomheden X-Drive Robots skulle sikre sig, at deres store, mobile og autonome robot til vedligeholdelse af ridebaner kunne gøres sikker. Derfor søgte de hjælp og rådgivning hos Teknologisk Instituts specialister. 

I den midtjyske by Hampen i en ridehal, hvor kun heste og hestekyndige mennesker har sat deres aftryk, kører der lige nu en stor, sort robot rundt.

Ved første øjekast ligner den mest af alt en krydsning mellem en fremtidsskuende, eldreven bil og en skildpadde med hovedet gemt væk under skallen.

Robotten, der kan trække et stort værktøj efter sig, er en tung, firhjulstrukket, autonom og batteridreven robot, som er beregnet til at køre i al slags terræn. Måske lige med undtagelse af Mars og vulkanske bjergskråninger, som skaberne med et glimt i øjet understreger.

Den navigerer ved hjælp af ultralyd, og så er det virksomheden X-Drive Robots, der står bag den.

- Vi har opfundet og bygget en robot, som i det her tilfælde er beregnet til at køre på ridebaner, og den har selvfølgelig den sikkerhed, der skal til, når den vejer 650 kilo plus værktøjet, så den kan undvige forhindringer, og den i det hele taget kan klare sig selv, fortæller Klaus Kesje, der er Chief Commercial Officer hos X-Drive Robots og sammen med CEO og civilingeniør Bo Bøgh har stiftet robotvirksomheden.

Ridebaner skal hver dag vedligeholdes herunder trimmes, udjævnes og tromles, så de er klar til hestene.

Robotten fra X-Drive Robots kan med værktøjet efter sig planere terrænet helt automatisk, så ridehallens ejer slipper for at køre ud med dieselfodret traktor og en harve monteret sent om aftenen eller tidligt om morgenen.

Hjælp til sikkerhed

For at robotten kan og må køre automatisk rundt i eksempelvis en ridehal, hvor mennesker og dyr har fri adgang, skal der være tænkt over sikkerheden og valg af sensorer ned til mindste detalje. 

Det søgte X-Drive Robots hjælp til hos Teknologisk Instituts specialister i Autonomous Robotics Lab.

- Vi har i en del år efterhånden haft et rigtig godt samarbejde med Teknologisk Institut. Der er ingen tvivl om, at Teknologisk Institut har den viden og erfaring med robotter, som vi i meget høj grad har fået stor gavn af. Derudover så ved de rigtig meget om sikkerhed og om navigation og har altså også bistået os med at vælge de rigtige løsninger til det miljø, som vi kører i, lyder det fra Klaus Kesje.

Kasper Camillus Jeppesen er specialisten fra Teknologisk Institut, som har rådgivet robotvirksomheden og hjulpet dem i den rigtige retning. Han har været med igennem størstedelen af X-Drive Robots' proces.

- X-Drive Robots har en meget stor robot, som både er tung, kan køre hurtigt og skal kunne køre på forskellige terræn. Det giver nogle meget unikke sikkerhedsudfordringer, som er meget forskellige fra dem, vi ser i industrielle områder for eksempel. Derfor har vi hjulpet dem med at se på mere nyskabende og unikke sensorer, som stadigvæk holder sikkerhedsparametrene på samme niveau som for de indendørs mobile robotter, fortæller han.

Du kan læse mere om, hvad man som virksomhed skal være opmærksom på, når man skal gøre sin mobile robot sikker her: Tre tips til når du skal udvikle et sikkert robotprodukt

 

Potentiale for mere

De fleste vil nok mene, at vedligeholdelse af overdækkede ridebaner kan lyde som et lille forretningsområde. Men det er Klaus Kesje både uenig og enig i.

- Der er ikke ridehaller på hvert et gadehjørne her i Danmark. Men vi kigger globalt, og hvis vi bare tager Nordeuropa, så er der i omegnen af 70.000 overdækkede ridebaner, fortæller han.

Men selvom der ifølge Klaus Kesje fra X-Drive Robots er mange indendørs ridebaner i Europa, og der derfor er et marked for robotten, så ser stifterduoen, Klaus Kesje og Bo Bøgh, mange flere anvendelsesmuligheder end blot ridebanerne.

- Fordi robotten er lavet til at trække et hvilken som helst værktøj, så åbner det også for mulighederne for robottens anvendelse. Vi kigger for eksempel på udjævning af kunstgræsbaner til fodbold i fremtiden, fortæller Klaus Kesje.