ROBOTBRAG-tænketanken: Seks anbefalinger til at få succes med robotter

Hvordan kan robotteknologi være med til at løse nutidens og fremtidens mangel på arbejdskraft? Og hvordan kan de enkelte virksomheder komme i gang med at automatisere? Det er nogle af de store spørgsmål, som en ny robottænketank giver sine bud på.

Automatisering, robotter og digitale teknologier indtager i stigende grad arbejdsopgaver rundt omkring i de danske virksomheder. Men noget tyder på, at det alligevel ikke går hurtigt nok.

Mange danske virksomheder mærker nemlig allerede i dag, at de har svært ved at tiltrække den tilstrækkelige arbejdskraft, og i 2030 vil der mangle 99.000 faglærte på det danske arbejdsmarked ifølge Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd.

Og da de eksisterende medarbejdere ikke bare kan løbe hurtigere og arbejde i længere tid, er der behov for at kunne arbejde smartere og automatisere flere arbejdsopgaver.

Det kan robotterne hjælpe med.

De kan fylde nogle af hullerne på arbejdsmarkedet ud – men det kræver, at vi udnytter dem rigtigt og skaber plads til dem.

I anledning af ROBOTBRAG den 5. maj 2022 taktstyrede journalist Nynne Bjerre Christiansen en særligt udvalgt tænketank til en snak, om hvordan robotterne kan være løsningen på de manglende hænder nu og i fremtiden.

Under grafikkerne har vi samlet deres seks anbefalinger til, hvordan man bedst kan få succes med robotter.

1. ANBEFALING
LÅN EN ROBOT
 

Ny teknologi og mangel på arbejdskraft er noget, som man skal kigge på i øjenhøjde.

- Små og mellemstore virksomheder har fokus på at køre daglig drift, så de store projekter kommer ofte ikke til at ske i hverdagen. Man vil jo gerne fastholde og tiltrække nogle kvalificerede medarbejdere ude i virksomhederne. Så måske skulle man bruge ny teknologi som en driver til det, fortæller Dorte Zacho Martinsen, der er tidligere direktør i BM Silo og for nylig har stiftet rådgivningsvirksomheden SMV360°.

- Det kunne være fint at have muligheden for at lege med robotter og ny teknologi, og det kunne man gøre ved at have et robotbibliotek, hvor man kunne låne nogle teknologier og få hjælp af en rådgiver, der var tilknyttet. Så man altså kunne lege, lære og blive inspireret, tilføjer hun.

På den måde kunne man ifølge Dorte Zacho Martinsen minimere modstanden mod forandring og teknologien og frygten for at fejle i et digitalt projekt.

- Man kan i ledelsen afsætte nogle ressourcer i løbet af en arbejdsuge og korte det ned til nogle små projekter, som medarbejderne så kan få succes med. For har man først haft succes én gang, så bliver det bedre, nemmere og sjovere, og så kan man faktisk slet ikke se sig ud af at skulle gå tilbage igen, siger Dorte Zacho Martinsen.

2. ANBEFALING
SØG INSPIRATION
 

Teknologier kan sagtens flytte sig fra branche til branche.

Sådan lyder det fra Anne-Lise Høg Lejre, der er direktør for Produktion & Innovation hos Teknologisk Institut.

- Man skal søge inspiration og kigge sig omkring, inden man opstarter et nyt robotprojekt – og også se på, hvad virksomheder i andre brancher har gjort. Man skal både kigge rundt i det danske økosystem, men også hvad der findes rundt omkring i Europa og globalt, opfordrer Anne-Lise Høg Lejre.

- Mange gange er man slet ikke klar over, hvad man kan med robotter. Nogle gange handler det om, at virksomheden faktisk ikke ved, hvad der er af muligheder, og man ikke lige får snakket med de rigtige, understreger hun.

3. ANBEFALING
EN ÉN-TIL-ÉN-LØSNING ER IKKE ALTID LØSNINGEN
 

Når en virksomhed springer ud i at automatisere en arbejdsgang eller en proces, enten fordi man ønsker at højne kvaliteten, produktiviteten eller forbedre arbejdsmiljøet, så skal man passe på, at man ikke automatisk laver en én-til-én-løsning altid.

Der kan være situationer, hvor man med fordel kunne gentænke hele processen og dermed få en bedre automatisering.

- Nogle gange kan man være tilbøjelig til at sige: "Det er den her proces, jeg har, og nu skal jeg bare have noget til at gøre lige præcis det samme, som jeg er vant til at gøre med mine hænder," fortæller Anne-Lise Høg Lejre.

- Det behøver ikke nødvendigvis være den rigtige måde. Man kunne i stedet træde et skridt tilbage og kigge på processen igen, for når man nu skal automatisere og lave ting om, så kan man med fordel lige se, om ikke processen skal gentænkes fuldstændig.

4. ANBEFALING
DROP (DETALJEREDE) KRAVSPECIFIKATIONER
 

Når man starter et automatiseringsprojekt, kan det være svært at vide og dermed også beskrive, hvor det skal ende henne.

Derfor kommer Peder Nygaard, der er fabriksdirektør for VOLA, med en anbefaling om, at man i højere grad skal droppe de 30-50 siders lange kravspecifikationer, når man automatiserer. I stedet skal man lade projektet udvikle sig i forskellige retninger, lære af det og måske give plads til mange projekter i stedet for ét stort.

- Vi skal være åbne omkring, at vi går ind i et nyt territorie og dermed ikke nødvendigvis kan beskrive projektet helt ned til mindste detalje. Det kan få flere til at turde at tage fat på et automatiseringsprojekt, fortæller Peder Nygaard, der i 2020 var med til at vinde DIRA Automatiseringsprisen for VOLAs installationen af en flåde af ni, mobile robotter.

- Og så kan det åbne for at lave flere, mindre pilotprojekter, hvor der er mere plads til at eksperimentere og fejle.

5. ANBEFALING
HAV DE BLØDE FORDELE MED I REGNESTYKKET
 

Det kan for mange virksomheder være en længere proces at tage beslutningen, om en arbejdsgang eller opgave skal automatiseres eller ej. En del af den proces handler i høj grad også om, hvorvidt det kan betale sig økonomisk. 

Denne tankegang kalder John Christiansen, der er Head of R&D Automation hos The LEGO Group, for den hårde, gammeldags business case.

- Her kigger man på, hvad det koster at implementere, hvilke økonomiske, målbare fordele, man får ud af løsningen, og dermed også hvad tilbagebetalingstiden er, fortæller han.

Men i stedet for udelukkende at kigge på økonomien, så er det John Christiansens anbefaling, at man bløder processen lidt op og kigger på andre faktorer også.

- Hvis man overvejer at automatisere en proces, kan det også være vigtigt at værdisætte de bløde fordele. Det kan eksempelvis være forøget kvalitet på slutproduktet, reduktion af monotont arbejde og at robotten kan bidrage til læring for virksomheden og medarbejderne, siger han.

6. ANBEFALING
BYG BRO MELLEM GENERATIONER
 

- Det er jo fakta, at vi kommer til at stå og mangle arbejdskraft, og at vi har lidt svært ved at implementere teknologien med den hastighed, som vi ønsker, slår John Christiansen fast.

Men løsningen på det kunne ifølge John Christiansen meget vel ligge i, at medarbejderne i virksomhederne i langt højere grad skal give plads og lære af hinanden på tværs af generationer og baggrunde.

Man skal altså bygge bro mellem generationer, så der kan ske en fri udveksling af på den ene side livserfaringer og værdier og på den anden side forventninger til fremtiden og samtidens nye krav om hurtig omstilling.

- I en virksomhed er der typisk personprofiler af den gamle skole - som jeg selv - der ønsker at minimere risiko på baggrund af erfaringer. Så er der de unge, der kommer ud i virksomheden og er mere fandenivoldske med masser af idéer og ønsker, fortæller John Christiansen.

- Vi står altså på to isflager, hvor vi gerne skulle nærme os hinanden og gøre plads til hinanden, tilføjer han.

Hvordan kan Teknologisk Institut hjælpe?

Vi er sat i verden for at få den nyeste teknologi i brug til glæde og gavn for danske virksomheder og borgere. Hvis du står overfor en automationsproces eller er kørt fast i én - så står vi klar til at hjælpe dig videre med uvildig rådgivning og højspecialiseret teknologiudvikling.

Læs mere om vores ydelser her eller kontakt teknologichef Kurt Nielsen på kuni@teknologisk.dk eller 72 20 22 11.