Tre spørgsmål du skal stille, når du vil oversætte manuelle processer til automation
Mange virksomheder går rundt med tankerne om at skulle automatisere manuelle processer med hjælp fra en samarbejdende robot – en cobot.
Er du én af dem? Så går du måske også med tankerne om, at du ikke ved, hvor du skal starte.
Du kan starte her.
Her er nemlig tre spørgsmål, som du ifølge seniorkonsulent ved Teknologisk Institut Karsten Thornø Ahrentsen skal stille dig selv, hvis du vil oversætte en manuel proces til automation.
Store, små, runde, firkantede, bløde eller hårde.
Der er stor forskel på, hvilke emner der bliver håndteret ude i virksomhederne. Derfor skal man allerede fra starten spørge sig selv, om emnerne, der bliver håndteret, er egnet til automation.
- Nogle emner kan være nemme at håndtere, fordi de er simple og ensartede. Andre kan være meget komplekse i udformningen og kan være svære at placere korrekt, fortæller Karsten Thornø Ahrentsen.
- Andre emner kan måske ligge hulter til bulter, hvilket er svært i en automationsproces. Det vil derfor - om muligt - være en fordel, hvis man kan få dem arrangeret på en måde, så de står i mønstre, tilføjer han.
Ligesom der er mange forskellige emner, der kan automatiseres, så er der også mange processer. Men det er vigtigt også at have overvejet hvilke processer, der er tale om, inden man går i gang med at automatisere den manuelle proces med en cobot.
I nogle tilfælde kan man anvende samme proces til automatiseringen, som man gjorde til det manuelle arbejde.
- Det kunne for eksempel være til slibning eller polering, hvor man måske kan anvende samme slibepapir og kornstørrelse. Man kan med fordel få operatørerne til at fortælle noget om deres erfaringer med slibemønstre og hastigheder, og hvor hårdt de trykker, og så kan man overføre det til en robot, fortæller Karsten Thornø Ahrentsen.
Men det er ikke altid, at den manuelle proces kan overføres direkte til en proces, som en robot kan udføre.
- Nogle gange kan det være en fordel, at man skifter processen ud med en anden. Det kunne for eksempel være at bytte den klassiske fugepistol ud med noget specialudstyr på en robot, som giver kontrol over processen, doseringsmængden og hastigheden. Man kan dermed også opnå en væsentlig bedre kvalitet af sin proces, tilføjer han.
Der findes også nogle processer, som ikke er forsøgt automatiseret før. Her kan det ifølge Karsten Ahrentsen være en fordel at lave nogle forskellige forsøg for at finde ud af, hvilken proces der fungerer bedst med en cobot.
Når en virksomhed vælger at automatisere en manuel proces, er det vigtigt, at der er enighed om det.
- Det kræver opbakning fra ledelsen, men det kræver også opbakning fra de folk, der skal arbejde med det i det daglige, fortæller Karsten Thornø Ahrentsen og fortsætter:
- Og så kræver det selvfølgelig de rette kompetencer. Ikke kun for medarbejderen på gulvet, men også opad i virksomhedshierarkiet, understreger han.
Lige så vigtigt, som det er at opkvalificere "medarbejderen på gulvet", lige så vigtigt er det at opkvalificere dem, som kan tænke strategisk, motivere medarbejdere, se synergier og udvise den tålmodighed, der ofte skal til for at sætte automationsprojekter i søen, drive dem og føre dem til ende.
Cobot Knowledge Lab – der er et partnerskab mellem Industriens Fond, Teknologisk Institut, Implement Consulting Group og Videnscenter for Automation & Robotteknologi (Nord & Syd) – har til formål at klæde nutidens og fremtidens arbejdsstyrke på til at blive innovative cobot-brugere.
Videoen øverst i artiklen er én blandt flere læringsvideoer fra vidensbanken på cobotlab.dk.
Har du i din virksomhed brug for en uvildig kortlægning af jeres robotmuligheder? Teknologisk Institut rådgiver og udvikler robotteknologi til virksomheder i alle faser fra strategi til implementering.