Hvorfor ser vi ikke flere sundhedsrobotter på hospitalerne? Her er fem mulige grunde

Hvis robotter virkelig kan bidrage med så meget til det danske sundhedsvæsen, hvorfor ser vi så ikke langt flere robotter på hospitalsgangene? Teknologisk Institut har fundet frem til fem barrierer, der kan være en del af årsagen.

At få robotter ind i sundhedssektoren kan være en nødvendighed, men det kan også være udfordrende.

Både leverandører og aftagere af sundhedsrobotter i Danmark oplever en række barrierer, der påvirker tempoet på implementering af flere robotter i sundhedsvæsenet.

Fælles for barriererne er, at de ikke kan ignoreres, hvis det danske sundhedssystem skal nyde fordele af robotterne.

Rapporten ”Robotter i sundhedssektoren”, som Teknologisk Institut står bag, har lavet ti interviews med eksperter og professionelle inden for robotteknologi, sundhedssektoren og erhvervslivet i Danmark og Europa.

Det er der kommet følgende liste over de fem vigtigste og mest udbredte barrierer i Danmark ud af.

1. Alle hospitaler er forskellige

Robotter til hospitaler bliver ofte nødt til at blive skræddersyet til de specifikke forhold dér, og disse forhold er vidt forskellige og komplekse.

Der skal tages hensyn til de fysiske rammer på sygehuset, om robotten kan interagere med sygehusets øvrige IT-systemer, og hvem der har ansvaret for robotten. Men det kræver ikke kun noget af sygehusene. Det kan også være en udfordring for robotleverandørerne at lave sundhedsrobotter. Fordi sygehusene er så forskellige, kan man muligvis ikke bruge standardiserede systemer, og det betyder, at der skal bruge tid og resurser til udvikling af den enkelte løsning.

2. Strenge krav til data- og cybersikkerhed

De fleste robotter til sundhedssektoren skal kunne snakke sammen med sygehusets it-systemer. Men det er ikke så let en opgave.

Sygehusets IT-systemer er nemlig underlagt meget strenge krav til data- og cybersikkerhed, hvilket kan besværliggøre implementeringen af robotterne. Konsekvensen af denne barriere er derfor, at det bliver langt mere omkostningsfuldt og komplekst for robotvirksomhederne at sælge deres løsninger til sygehusene, hvis de da ikke holder sig tilbage fra overhovedet at forsøge.

3. Modstand fra ansatte

Selvom der i Danmark generelt er en meget positiv indstilling til robotteknologi i sundhedssektoren, kan modstand fra ansatte i sektoren stadig være en barriere for implementering.

Der kan være tale om modstand fra klinikerne på sygehusets afdelinger. Denne barriere er i og for sig en god ting. Den betyder, at sundhedspersonalet ikke vil acceptere ny teknologi, der forringer behandlingen af patienten. Det centrale er her, at klinikerne får gode muligheder for at afprøve de nye teknologier.

Der kan også være tale om en anden form for modstand fra de ansatte – eller måske nærmere en bekymring for, at nuværende ansatte vil blive erstattet af robotten. I det nuværende danske økonomiske klima på sundhedsområdet er dette dog en mindre barriere. Der er simpelthen så stor mangel på hænder, at effektiviseringer via automatisering sjældent vil føre til afskedigelser men snarere til forandringer i, hvilke opgaver servicepersonalet varetager.

Sygehuspersonale kan også opleve, at robotter en for bøvlede og besværlige at bruge i dagligdagen. Denne barriere kan både skyldes manglende træning af personalet eller skyldes, at robotløsningen faktisk er for kompliceret. Hvis dette er tilfældet, så bør robotløsningen selvsagt gendesignes eller droppes.

4. Økonomiske udfordringer i udbudsprocessen

Udfordringer med lang tidshorisont, der knytter sig til offentlige udbud, betalingstidspunkt for offentlige projekter samt de krav, det stiller til robotvirksomhedernes likviditet. Det er alle nogle barrierer for, at robotleverandørerne går ind i sundhedsbranchen.

5. Risikovillighed på sygehusene

Indkøb af et nyt robotsystem kan være en dyr og potentielt risikabel affære - især når det drejer sig om store tværgående systemer, der skal implementeres på hele sygehuset.

Indkøbere og ledere kan frygte, om produktet lever op til forventningerne, om der kommer store uforudsete udgifter, og om der viser sig at være en række uforudsete forhindringer, der vanskeliggør implementeringen.

Hvilke barrierer fylder mest?

Det er ikke alle af barriererne, der har lige stor betydning for implementeringen af robotter i sundhedssektoren.

I et europæisk perspektiv er økonomien stadig den største begrænsning på robotteknologi i sundhedssektoren. Robotter kræver generelt en store investering at indkøbe og implementere, og det er svært at udregne den værdi, de forventes at skabe. Mange steder er det derfor økonomien, der sætter en stopper for teknologien. Den næststørste barriere er ”manglende viden og træning blandt ansatte”.

I Danmark er det i mindre grad sygehusenes egen økonomi, der er den begrænsende faktor for implementering af robotteknologi. Der er nemlig stor enighed om, at robotter kan løse nogle af de største udfordringer, sundhedssektoren står overfor: manglende hænder og krav om stadigt højere effektivitet.

 

Interviewpersonerne, der deltog i analysen, kommer fra...

• Centre for Clinical Robotics ved Odense Universitetshospital
• Nyt Køge Sygehus
• Bispebjerg Hospital
• Odense Robotics
• Erhvervshus Midtjylland
• Medicoteknik, Region Syddanmark
• To CEO's for danske virksomheder inden for sektoren
• En tidl. generalsekretær for EU Robotics
• En tidl. innovationschef fra Odense Universitetshospital

Undersøgelsen og rapporten er støttet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet.