3D-print til rumfart: Særligt to områder er i udvikling

Det er ikke kun i forbindelse med forskning, at rumfartsindustrien tager fart – det sker også igennem store kommercielle aktører. På en tur til Houston hos rumfartsindustriens store spillere har Teknologisk Institut set den vigtige rolle i udviklingen, som 3D-print spiller, og det er særligt inden for to områder.

Boeing, NASA og Jacobs – men også SpaceX og Amazons Blue Origin - er alle med til at udvikle rumfartsindustrien. Flere og flere vil med på rumrejsen, og 3D-print er også med.

Teknologisk Instituts seniorprojektleder inden for 3D-print, Anders Hjermitslev, har oplevet 3D-prints rolle i udviklingen med på nærmeste hold. På en nylig overstået tur til USA, som var arrangeret af undervisnings- og forskningsministeriet, fik han sammen med udvalgte danske virksomheder, vidensinstitutioner og universiteter mulighed for at lære mere om rumfartsindustrien og etablere kontakt til amerikanske virksomheder.

Med besøg hos NASA’s Johnson Space Center, Boeing, SpaceX og universiteter i Houston kunne Anders Hjermitslev diskutere Teknologisk Instituts nuværende rumfartsprojekter - og få et indblik i den voksende rolle, som 3D-print spiller i udviklingen af rumfartsindustrien.

3D-print kan optimere raketmotorer og satellitter

3D-print er med til at gøre rumfart endnu bedre.

En stor del af rumfartsindustrien handler om at fremstille motorer og satellitter, og det er lige præcis her, 3D-print kommer til sin ret - når en motor skal fremstilles, en raket-dyse skal produceres og forskellige komponenter, der skal føre brændstof ind, skal sammensættes. Det oplevede Anders Hjermitslev under turen i Houston.

Specielt raketmotorer er i meget stor udvikling. Det ligner, at omkring 50 procent af de komponenter, der bliver brugt til at lave motorer, er 3D-printede. Og så bliver 3D-print også brugt meget i satellitter og antenner

- Anders Hjermitslev, Teknologisk Institut

Det er ikke tilfældigt, at 3D-print benyttes i stor stil til netop raketmotorer, satellitter og antenner.

- Der er ekstra stor designfrihed i 3D-print, så det er muligt at lave indvendige kølekanaler og integrere mange komponenter i én. Antenner er også ret komplekse i forhold til designet, og der kan man udforme 3D-print mere kompakt og lettere, siger Anders Hjermitslev.

Lastsvære emner er også et område inden for rumfart, hvor 3D-print kan udvikle på rumfartsindustrien med sine lettere komponenter, færre samleflader og variation af materialer.

Teknologisk Institut udvikler på rumfartindustrien

Teknologisk Institut er med på et projekt i rumfartsindustrien, som Anders Hjermitslev også brugte turen til USA til at præsentere og få sparring på. Det handler om et smart skin med en 3D-printet struktur, som skal trækkes over forskellige robotarme på den internationale rumstation. Dette nye skin vil gøre det lettere for astronauter at interagere med robotarmene og beskytte dem i tilfælde af kollision.

- Vi skal lave en struktur, så den bliver lidt mere blød. Den skal 3D-printes, og så skal der sidde sensorer udenpå. Så er det lettere at programmere robotten og minimere risikoen for, at robotten laver skader, hvis den rammer noget, lyder det fra Anders Hjermitslev.

Det er European Space Agency (ESA), som organiserer rumfart i Europa, der har hyret Teknologisk Institut til videreudvikling af projektet.

Ud over dette aktuelle projekt er antenner et område, som Teknologisk Institut kigger ind i med henblik på at lave 3D-print sammen med fremtidige samarbejdspartnere. Instituttet har allerede 3D-printet antenner, som bruges på jorden, men princippet og designfriheden er den samme, og med Teknologisk Instituts udstyr vil det let kunne overføres til rumfartsprojekter.

3D-print til rummet og i rummet

3D-prints rolle i at udvikle raketmotorer, satellitter og antenner knytter sig især til et af to områder, og det er 3D-print, som laves til rummet. Teknologisk Institut bidrager allerede til denne udvikling og vil gerne lave endnu mere 3D-print af antenner og raketmotorer til rumapplikationer.

Det andet udviklingsområde er at printe i rummet. Det er nyere, men det kigges der også nærmere på i rumfartsindustrien.

Der er en del aktiviteter, hvor man kigger på at printe i rummet. Det vil sige, at man kunne have en 3D-printer på fx den internationale rumstation, til hvis man er deroppe og mangler ting, som ellers vil være meget dyre at sende derop

- Anders Hjermitslev, Teknologisk Institut

At have 3D-printere i rummet er noget, der kigges nærmere ind i til den fremtid, hvor mennesker potentielt skal kunne bo på Mars. Blandt andet nævner Anders Hjermitslev, at Andreas Mogensen til efteråret skal teste en metal 3D-printer på den internationale rumstation under hans næste mission.

Udviklingen med 3D-print til rumfartsindustrien er derfor en, der fortsætter langt ud i fremtiden.