Gymnasieelev vinder talentkonkurrence med 3D-print fra Teknologisk Institut

Brian Lykke Christensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 20 58.

Ung mand med raket foran øjet

Gymnasieelev vinder talentkonkurrence med 3D-print fra Teknologisk Institut

Billede: Ungeforskere.dk

Teknologisk Institut har 3D-printet en miniraketmotor til Martin Sørensens deltagelse i talentkonkurrencen Unge Forskere. En konkurrence, som den 3.g-studerende endte med at vinde.

Unge forskere er Danmarks største naturvidenskabelige konkurrence, hvor folkeskole- og gymnasieelever konkurrerer med deres selvvalgte projekter inden for naturvidenskab og teknologi.

En af de gymnasielever, der deltog i år, var Martin Sørensen fra Odense Gymnasium, i kategorien Technology, med en miniraketmotor, som han selv havde designet - og dernæst fået printet hos Teknologisk Institut.

Den 3D-printede miniraketmotor kunne den 3.g-studerende efter de indledende runder i talentkonkurrencen på glædelig vis vinde finalen med.

Lille raket i metalRaketmotor i mindre skala

Studerende der deltager i Unge Forskere dyster inden en af for tre kategorier; Life Science, Physical Science eller Technology.

Martin Sørensen valgte at deltage i kategorien Technology med projektet om at bygge en lille regenerativkølet raketmotor, som bruger noget brændstof inde fra raketmotoren til at køle den, så den ikke smelter.

Det projekt valgte han, fordi han ville gøre små flydende brændstofs raketmotorer mere tilgængelige for amatører.

- Det er også sådan man gør det i store raketmotorer, som NASA og SpaceX bruger. Min vinkel var bare at gøre det på en meget mindre skala, så man kan bruge teknologien i små satellitter og i amatørraketter, fortæller Martin Sørensen.

3D-print løser opgaven

For at kunne bygge sin egen miniraketmotor måtte Martin Sørensen skrive sit eget computerprogram til at designe raketmotoren. Og her fandt Martin Sørensen ud af, at 3D-print var nødvendigt for at få designet udført i virkeligheden.

- Jeg skrev mit eget computerprogram fra bunden, der kan simulere, hvor varmt der bliver inde i raketmotoren, til at designe, hvordan kølerkanalerne skal se ud. Ud fra det nåede jeg frem til, at det var for små kanaler, for høje tolerancer og for mærkelig geometri, til at det kunne være praktisk at gøre det på andre måder end med 3D-print, forklarer Martin Sørensen.

På grund af designfriheden med 3D-print kom samarbejdet med Teknologisk Institut derfor ind i billedet.

Jeg kontaktede Teknologisk Institut og hørte, om vi kunne finde ud af noget, og det var så fantastisk, at det kunne lade sig gøre. Så printede de mit design dagen efter jeg sendte det, så det gik virkelig stærkt

- Martin Sørensen

Førsteplads - også i Europæisk konkurrence

Som resultat af sin førsteplads til talentkonkurrencen for Unge Forskere, fik Martin en direkte billet videre til den internationale konkurrence, EUCYS – European Union Competition for Young Scientists i Bruxelles. Her skulle han dyste i kategorien ”Engineering” med sin 3D-printede raketmotor.

Ung mand med miniraketterModstanderne bestod både af andre europæiske vindere samt vindere fra USA, Canada, Kina og Sydkorea. Efter en grundig bedømmelse fra dommerpanelet, som består af internationale forskere, blev Martin endnu engang tildelt førstepladsen for sin miniraketmotor.

Forberedelser og en ny mini-raketmotor

Martin havde op til EUCYS forberedt sig til skarp konkurrence. Efter et ønske om at ændre nogle detaljer i raketmotoren, re-designede han endnu engang raketmotoren i sit selv-udviklede computerprogram.

- Jeg foretog nogle prototype-tests i en statisk affyringsrampe for at lave målinger på miniraketmotorens styrke, temperatur og brændstoftank, fortæller Martin Sørensen.

En stor oplevelse at møde andre unge forskere fra hele verden

- Det var en megafed oplevelse. Både dét at få lov til at stå og snakke med internationale forskere, som er eksperter på området - men lige så meget dét at snakke med andre unge forskere og høre om deres projekter og forskning, fortæller Martin.  

Ung mand med diplomerSelve bedømmelsen var funderet i to ting: En mundtlig præsentation foran de internationale forskere og en videnskabelig rapport, som redegør for teorien og designet bag raketmotoren.

- Vi blev bedømt ved at stå ved en stand og fremlægge vores projekt foran forskerne, hvorefter de lavede en helhedsvurdering for vores samlede præstation af den mundtlige præsentation og skriftlige rapport.

Den re-designede 3D-printede raketmotor vandt altså førstepladsen igen. Og ikke nok med det – så vandt Martin faktisk også en ekstra præmie, nemlig en tur til ESA i Holland i den nærmeste fremtid.

Martin Sørensen er startet på DTU og går på studieretningen ”Fysik og Ingeniørvidenskab.” Han håber at kunne fortsætte sit arbejde med miniraketmotoren, dog på lavere blus.