Robotter bliver afgørende for fremtidens landbrug
Den globale klimaudfordring betyder, at landbruget skal være mere bæredygtigt i fremtiden. Det betyder også, at vi fremover vil se mange flere former for landbrug – og her kan robotteknologien spille en afgørende rolle. Men hvordan?
Landbruget er under konstant forandring – og det har det altid været.
Med en befolkning, der globalt set er voksende, har vi brug for landbruget, hvis der fortsat skal mad på bordet. Det, kombineret med de store klimaudfordringer, gør, at landbruget i dag står overfor en massiv udfordring.
Landbrugssektoren skal i højere grad gøres bæredygtig. De stigende krav til den enkelte landmand på disse parametre betyder samtidig, at vi i fremtiden vil have flere og nye typer landbrug at forholde os til.
Landbruget er mere end bare én ting
Rapporten Farmers of the Future – der er udarbejdet af The Joint Research Center, som er en del af Europakommissionen – peger på, at der i år 2040 vil være 12 forskellige typer landbrug. Og de næste par årtier – frem til år 2040 – vil for alle typer byde på store ændringer.
– Når vi snakker landbrug, er det vigtigt at huske på, at udtrykket ikke blot dækker over de store og intensive landbrug, som man tit og ofte hører om. Det dækker også over mindre og lokale landbrug – faktisk helt ned til hobbylandbrugsniveau, fortæller sektionsleder ved Teknologisk Institut, Jens Martinus Pedersen, og fortsætter:
– Frem mod 2040 vil der ske store ændringer i landbruget. Flere og nye typer landbrug vil opstå, mens forventningerne og kravene til de enkelte landbrug i forhold til eksempelvis bæredygtighed strammes. Det er derfor vigtigt, at vi ser nærmere på konkrete løsninger, der kan gøre en reel forskel for landbruget – ikke bare for de store af slagsen, men for alle typer landbrug. Og her får robotteknologien en afgørende rolle.
Fakta-foldout: Fremtidens 12 forskellige typer landbrug
1. Adaptive Farmer
Fokus på tilpasning. Tilpasser produktionen og aktiviteterne til de muligheder, der præsenterer sig selv – kan være alt fra traditionelt landbrug til grøn energi.
2. Corporate Farmer
Arbejder for store fødevarevirksomheder og dækker over hele fødekæden – fra produktion til processering og salg. Råder typisk over flere landbrug og er en form for paraplyvirksomhed.
3. Intensive Farmer
Driver de helt store landbrug og høster stor kapital på den teknologiske udvikling. Fokus er på præcisionslandbrug, og mottoet er 'more with less'.
4. Patrimonial Farmer
De traditionelle landbrug, som typisk går i arv fra generation til generation. Har en mere traditionel tilgang til landbruget.
5. Controlled Environment Farmer
Har en cirkulær tilgang til landbruget, som drives i et kontrolleret og lukket system – kan være alt fra grøntsager og urter til fiskeproduktion.
6. Cell Farmer
Fokus på byggestenene i fødevareprodukter – gror proteiner og andre komponenter i laboratorier.
7. Social Care Farmer
Stort fokus på det sociale aspekt. Lader eksempelvis udsatte grupper deltage i arbejdet, for at de kan finde sig selv gennem kontakten til naturen og landbruget.
8. Lifestyle Farmer
Er typisk mennesker fra byen, der er flyttet på landet og driver et hobbylandbrug som sidegesjæft – har meget fokus på naturen og miljøet.
9. Regenerative Farmer
Har stort fokus på biodiversitet og balancerer produktion af mad med fokus på naturen og landskabet.
10. Urban Farmer
Driver landbrug i byen – eksempelvis på tage og i parker – og arbejder involverende for at gøre byen grønnere og mere social.
11. Serious Hobby Farmer
Går skridtet videre fra Lifestyle Farming og gør landbruget til en semiprofessionel forretning – stadig med øget fokus på natur og miljø.
12. Community-Provisioning Farmer
Producerer mad for at få de økonomiske ender til at mødes derhjemme. Det sker ofte sammen med familie og naboer.
Hvad er robotters rolle i fremtidens landbrug?
Fælles for alle typer landbrug står det klart, at landmændene – uanset type – fremover ikke kan fæste deres lid til tidligere tiders måde at drive landbrug på.
Et centralt nedslagspunkt i rapporten slår fast, at den teknologiske udvikling bliver vigtig, hvis landbruget i sin helhed skal følge med de stigende krav til bæredygtighed fra omgivelserne.
Teknologisk Institut har siden 2019 været en del af det såkaldte agROBOfood-projekt, som blev afsluttet i februar 2024 og var finansieret af EU's Horizon 2020-program. Her har 37 europæiske partnere samarbejdet om at skabe et ordentligt grundlag for det moderne landbrug, så alle typer landbrug får adgang til og mulighed for at implementere de nyeste robotløsninger for at imødekomme fremtidens stigende krav.
– Hvis landbrug fremover skal kunne levere tilstrækkeligt med højkvalitets- og sunde produkter og tjenester til en rimelig pris – uden at gå på kompromis med biodiversitet, klima og miljø – er vi nødt til at integrere løsninger baseret på digitale teknologier og robotteknologi. Teknologier som droner, robotter, sensorer, 3D-print, IoT og kunstig intelligens vil transformere landbruget, som vi kender det i dag. Derfor er det også vigtigt, at fagfolk i landbrugssektoren forholder sig til disse teknologier, tager stilling til deres anvendelighed og opbygger kompetencer og uddanner sig til at kunne håndtere dem. Og det er lige netop det, vi forsøger at facilitere med agROBOfood-projektet, fortæller Jens Martinus Pedersen.
Fakta-foldout: 10 læringer fra agROBOfood-projektet
1. Robotteknologi er et komplekst og fragmenteret marked med store forskelle, når det kommer til tilgængelighed
2. Der er ubalance i det robotteknologiske marked, når man sammenligner de vestlige og østlige EU-lande
3. Lande, hvor lønniveauet er højt, er hurtigst til at implementere robotteknologi i landbruget
4. Forskellen mellem højteknologiske lande, som er socioøkonomisk konkurrencedygtige, og lavteknologiske områder er en trussel, som skaber digital ulighed landene imellem
5. Implementeringen af robotteknologi i landbruget drives af store landbrugsvirksomheder, nye generationer af unge landmænd og af pres grundet klimaudfordringerne
6. Lovgivning inden for robotteknologi til landbruget udgør en flaskehals for udviklingen, hvilket er med til at sætte tempoet på innovation og implementering ned
7. Pesticidrestriktioner er en reel drivkraft mod øget brug af robotteknologi, når det kommer til landbrug med fokus på vinproduktion, økologiske produkter og generel produktion i drivhuse
8. Da markedet for malkerobotter er ved at nå sit fulde potentiale, vil markedet i fremtiden opleve mindre vækst, end det gælder for markeder med fokus på andre landbrugsapplikationer
9. Fokus på robotteknologi, der kan bidrage til jordobservation, er en konkret mulighed, der med fordel kan undersøges og overvejes yderligere
10. Der er et enormt potentiale i at forbedre standardiseringslandskabet inden for landbrugsfødevarerobotteknologi
5. Implementeringen af robotteknologi i landbruget drives af store landbrugsvirksomheder, nye generationer af unge landmænd og af pres grundet klimaudfordringerne
6. Lovgivning inden for robotteknologi til landbruget udgør en flaskehals for udviklingen, hvilket er med til at sætte tempoet på innovation og implementering ned
7. Pesticidrestriktioner er en reel drivkraft mod øget brug af robotteknologi, når det kommer til landbrug med fokus på vinproduktion, økologiske produkter og generel produktion i drivhuse
8. Da markedet for malkerobotter er ved at nå sit fulde potentiale, vil markedet i fremtiden opleve mindre vækst, end det gælder for markeder med fokus på andre landbrugsapplikationer
9. Fokus på robotteknologi, der kan bidrage til jordobservation, er en konkret mulighed, der med fordel kan undersøges og overvejes yderligere
10. Der er et enormt potentiale i at forbedre standardiseringslandskabet inden for landbrugsfødevarerobotteknologi
6. Lovgivning inden for robotteknologi til landbruget udgør en flaskehals for udviklingen, hvilket er med til at sætte tempoet på innovation og implementering ned
7. Pesticidrestriktioner er en reel drivkraft mod øget brug af robotteknologi, når det kommer til landbrug med fokus på vinproduktion, økologiske produkter og generel produktion i drivhuse
8. Da markedet for malkerobotter er ved at nå sit fulde potentiale, vil markedet i fremtiden opleve mindre vækst, end det gælder for markeder med fokus på andre landbrugsapplikationer
9. Fokus på robotteknologi, der kan bidrage til jordobservation, er en konkret mulighed, der med fordel kan undersøges og overvejes yderligere
10. Der er et enormt potentiale i at forbedre standardiseringslandskabet inden for landbrugsfødevarerobotteknologi
7. Pesticidrestriktioner er en reel drivkraft mod øget brug af robotteknologi, når det kommer til landbrug med fokus på vinproduktion, økologiske produkter og generel produktion i drivhuse
8. Da markedet for malkerobotter er ved at nå sit fulde potentiale, vil markedet i fremtiden opleve mindre vækst, end det gælder for markeder med fokus på andre landbrugsapplikationer
9. Fokus på robotteknologi, der kan bidrage til jordobservation, er en konkret mulighed, der med fordel kan undersøges og overvejes yderligere
10. Der er et enormt potentiale i at forbedre standardiseringslandskabet inden for landbrugsfødevarerobotteknologi
8. Da markedet for malkerobotter er ved at nå sit fulde potentiale, vil markedet i fremtiden opleve mindre vækst, end det gælder for markeder med fokus på andre landbrugsapplikationer
9. Fokus på robotteknologi, der kan bidrage til jordobservation, er en konkret mulighed, der med fordel kan undersøges og overvejes yderligere
10. Der er et enormt potentiale i at forbedre standardiseringslandskabet inden for landbrugsfødevarerobotteknologi
9. Fokus på robotteknologi, der kan bidrage til jordobservation, er en konkret mulighed, der med fordel kan undersøges og overvejes yderligere
10. Der er et enormt potentiale i at forbedre standardiseringslandskabet inden for landbrugsfødevarerobotteknologi
10. Der er et enormt potentiale i at forbedre standardiseringslandskabet inden for landbrugsfødevarerobotteknologi
Teknologi tilpasset det enkelte landbrug
Langt henad vejen er den robotteknologiske udvikling nået et punkt, hvor man allerede i dag kan gøre en stor forskel i landbrugssektoren, når det eksempelvis kommer til dataindsamling og automation.
Derfor har udvikling af nye teknologier som udgangspunkt ikke været førsteprioriteten i agROBOfood-projektet. I stedet har det centrale fokus været på de enkelte typer landbrugs konkrete behov.
– Vi ved, at satellitter, droner og robotter kan indsamle data og derpå kan hjælpe den enkelte landmand til at gøde og bruge sprøjtemidler, når behovet er der. Vi ved også, at en kombination af kunstig intelligens og avanceret robotteknologi fremover kan gøre landbrugsmaskiner mere selvstændige, og at det bliver en afgørende faktor for fremtidens landbrug. Men hvordan sikrer vi, at det ikke kun er mastodonterne inden for landbruget, der får glæde af dette, spørger Jens Martinus Pedersen og fortsætter:
– I bund og grund handler det om behovsafklaring. Hvad har det enkelte landbrug behov for, og hvordan sikrer vi, at behovet imødekommes? Det har været centralt i agROBOfood-projektets arbejde. For i de mindre typer landbrug er der ikke nødvendigvis hverken økonomisk råderum eller kapacitet til at have alle de store landbrugsmaskiner og dertilhørende robotteknologi. I stedet kan løsningen være at samle flere landbrugsmaskiner i én og samme maskine, som kan flere forskellige ting. Og det er disse løsninger, vi skal have frem i lyset.
I forbindelse med agROBOfood-projektet er der blevet forsket og eksperimenteret inden for forskellige innovationsområder – herunder kunstvanding, beskyttelse af afgrøder og fødevareforarbejdningsmetoder.